BurgerClose

Tegl

Tegl fremstilles ved brænding af ler eller lerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer.

Moler er tegl, fremstillet ved brænding af moler eller molerholdig masse, eventuelt med tilsætningsstoffer. Moler kendetegnes ved meget lav densitet, og ret lav trykstyrke.

Byggesten af tegl leveres som både mursten og blokke, og kan anvendes til bagmur og facademur. Bagmursten leveres bl.a. som konstruktionssten, (hulsten, 3-hulssten og massive sten), savsmuldssten og molersten og i formaterne dansk normalformat, dansk bredstensformat samt 2-skifte sten.

Teglblokke

Teglblokke findes som facade- og bagmursblokke og som blokke til lodret, armeret murværk. Gængse teglblokke på markedet leveres i flg. formater:

285×108×188 mm for teglblokke til bagmuren

285×85×188 mm for teglblokke til formuren

Teglblokke fremstilles af flere teglværker, og yderligere information kan fås hos producenten.

Sitemap