BurgerClose

Eksempler

4.1 Eksempel 1
I et 1½-etages enfamiliehus med en etagehøjde på 3 m er kravet til ydervæggene og de bærende konstruktioner generelt, at de mindst skal udføres som en REI-30 bygningsdel.

En ydermur samt en bærende pille med nedenstående viste geometri betragtes:

Geometri for bygningsdele

Eksempler

Andre forudsætninger:

*Stivhedskravene angivet i Murværksnormen er, at inertimomentet af tværvæggene er mindst 3 gange inertimomentet af den aktuelle væg, de understøtter. (DS/EN 1996-1-1:2006, afsnit 5.5.1.2 Effektiv højde af murværk)

Beregninger
Fra beregningerne bestemmes udnyttelsesgraden (U) = Maktuel/Mmax for begge vægge til at være:

U ≤ 60%

Der ses bort fra vinduesåbningen ved beregning af søjlereduktionen. Søjlelængden for ydermuren bestemmes ud fra DS/EN 1996-1-1:2006, afsnit 5.5.1.2 Effektiv højde af murværk, til:

h4s = 3 / (1+(3/6)2 )
= 2,4 m
Heraf fås

h/t = 2400/108
= 22,2
< 27
For søjlen fås

h/t = 3000/228
= 13,2
< 27

Det vil sige, at det generelle h/t krav, som beskrevet i afsnit 3.4 er opfyldt for de 2 undersøgte konstruktioner. Det ses endvidere, at kravet til h/t for vægfeltet ikke er på grænsen, hvilket vil være betænkeligt, da der, på den usikre side, ses bort fra vinduesåbningen.

I tabel N.B.1.6 ses, at en vægtykkelse på 90 mm opfylder kravet til en REI-60 Bygningsdel, og det konkluderes heraf, at den betragtede ydermur overholder de opstillede krav.
I tabel N.B.1.4 ses at der ikke er værdier for byggesten i gruppe 1S. I stedet anvendes værdierne for byggesten i gruppe 1, hvilket er konservativt. Her fås at en 240×490 søjle (60% udnyttet) opfylder kravet til REI-180 bygningsdel. Den undersøgte søjle har en tykkelse på 228 mm, og tiden til svigt bestemmes lineært proportionalt med tykkelsen. Søjlen regnes at svigte efter 228/240×180 minutter = 171 minutter. Det vil sige, at REI-30 kravet er opfyldt. Denne lineære ekstrapolation bør kun anvendes, når tykkelsen er nær den i tabellen angivne tykkelse.

4.2 Eksempel 2
I et etagebyggeri betragtes en trappeskakt og en indvendig bærende væg uden adskillende funktion. Begge kræves udført som REI-60 Bygningsdele. De to komponenter har nedenstående viste geometri:

Eksempler

Geometri for bygningsdele
Andre forudsætninger:

*Stivhedskravene angivet i Murværksnormen er, at inertimomentet af tværvæggene er mindst 3 gange inertimomentet af den aktuelle væg de understøtter. (DS/EN 1996-1-1:2006, afsnit 5.5.1.2 Effektiv højde af murværk)

Beregninger
Udnyttelsesgraderne (U) bestemmes. For:

trappeskakten U → 40%
den indvendig væg U → 90%

Søjlelængden for trappeskakten bestemmes ud fra Murværksnormen DS/EN 1996-1-1:2006 afsnit 5.5.1.2 Effektiv højde af murværk, til:

h4s = ½×4,8
= 2,4 m
Heraf fås

h/t = 2400/108
= 22,2
< 27
Søjlelængden for den indvendige væg bestemmes ud fra DS/EN 1996-1-1:2006, afsnit 5.5.1.2 Effektiv højde af murværk, til:

h3s = 3 / (1+((1/3)(3/4.5))2)
= 2,86 m
Heraf fås

h/t = 2859/108
= 26,47
< 27
Det vil sige, at h/t kravet er opfyldt for de 2 undersøgte vægdele. Det ses endvidere, at for den indvendige væg er h/t kravet lige på grænsen, og de tilnærmelser ,der er gjort, bør vurderes. I dette tilfælde regnes døren som en fri kant, hvilket betyder, at der ses bort fra den stabiliserende effekt af teglbjælken over døren. Dette er på den sikre side, og forholdene vurderes som acceptable.

I tabel N.B.1.2 ses, at en 100 mm, 60% udnyttet væg opfylder kravet til en REI-90 Bygningsdel, og det konkluderes heraf, at der ikke er nogen problemer for den betragtede trappeskakt at overholde de opstillede krav.
I tabel N.B.1.3 ses, at en 100 mm, 100% udnyttet indvendig bærende væg uden adskillende funktion opfylder kravet til en R-60 bygningsdel, og det konkluderes heraf, at der ligeledes ikke er nogen problemer for den betragtede væg at overholde de opstillede krav.

Forskellen i brandmodstandsevnen for de 2 vægge skyldes bl.a., at den adskillende væg kun regnes påvirket af brand på den ene side, mens den indvendig væg, uden adskillende funktion regnes påvirket af brand på begge sider.

Sitemap