BurgerBurgerCloseClose

Fugttekniske forhold

Porøsitet

Tegl er et porøst materiale, og dets faste bestanddele er gennemskåret på kryds og tværs af kanaler og hulrum. For tegl og alle andre porøse byggematerialer gælder, at det ikke er muligt rent geometrisk at gøre rede for dets komplicerede opbygning; men i adskillige lande er der foretaget målinger til bestemmelse af vidden af de i tegl forekommende porer.

Målinger på Teknologisk Institut, Murværk, af 39 forskellige typer teglsten fra værker i alle egne af landet, har vist, at langt den største del af porerne i teglmaterialet har radier i intervallet 1,0 µm > r >0,15 µm (1 µm = 1/1000 mm).

Almindelige teglprodukter indeholder ikke - eller kun i ubetydelig mængde - submikroskopiske porer, dvs. porer med radius mindre end 0,1 µm.

Et almindeligt teglprodukts indhold af grove porer stiger med stigende brændingstemperatur, og tegl indeholder normalt kun få porer med radius over 0,5 µm.

Desuden er det ved forsøg påvist, at tegl ikke indeholder lukkede porer, og at et teglprodukts porer må antages at stå i forbindelse med produktets overflade. Dette må sættes i forbindelse med, at der allerede ved de rå lers tørring banes vej til overfladen for vand og vanddamp.

(Info: Tegl 10, Tegls egenskaber)

Kapillarer
Bringes et teglprodukt i kontakt med en vandoverflade, vil der på grund af de kapillære kræfter suges vand op i teglet. Jo finere kapillarerne er, desto større er sugekraften, hvilket betyder, at de fineste kapillarer vil kunne suge vand fra de groveste, der først fyldes med vand.

I følgende tabel er indført nogle sammenhørende værdier af kapillarradier, stighøjder og stighastigheder for vand ved 20°C.

Selv om vandopsugningen i et teglprodukt er en meget mere indviklet proces end opsugningen i retlinede kapillarrør med konstant radius, giver værdierne dog en orientering om teoretisk mulige stighøjder og om stighastigheder i teglprodukter, hvor størstedelen af porerne kan regnes at ligge i intervallet 1 µm > r > 0,1 µm.

Det er vanskeligt at udføre målinger af stighøjder i tegl. Stighastigheden eller sugehastigheden kan derimod bedre måles, og den kan have stor betydning ved muring med teglsten.

Læs mere om minutsugning under Materialer

(Info. Tegl 10, Tegls egenskaber)

Hygroskopicitet

Anbringer man et tørt, porøst byggemateriale i luft med en bestemt relativ fugtighed, vil man ved vejninger kunne konstatere, at materialet optager vand fra luftens vanddampindhold; det er hygroskopisk.

Vandoptagelse
Vandoptagelsen ophører efter kortere eller længere tids forløb afhængig af, hvilket materiale der er tale om, og når vandoptagelsen er ophørt, siger man, at materialet under de pågældende omstændigheder har nået sit ligevægtsvandindhold. Der dannes et tyndt lag adsorptionsvand på materialets overflade og porevægge, og den adsorberende vandmængde vokser med luftens relative fugtighed.

Fine porer
Den optagne fugtmængde vokser også med antallet af fine porer. At der i fine porer kan ske fortætning af vanddamp fra luften, skyldes, at damptrykket over stærkt krumme, fugtige flader er mindre end over plane - jo mindre desto mere fladen krummer - og dette betyder, at vanddamp kan fortættes i disse porer ved lavere damptryk end mætningstrykket. Dette fænomen betegnes kapillarkondensation.

Relativ fugtighed

Oversigt over den relative fugtighed, hvorover der sker kondensation i teglstens kapillarer med en bestemt radius.

Sammenligner man tabellens værdier med de foran givne oplysninger om poreradier i almindelige teglprodukter, hvor så godt som ingen porer kan regnes at være submikroskopiske (at have radier mindre end 0,1 :), og tager man i betragtning, at de i praksis forekommende relative fugtigheder normalt ikke overstiger 90%, har man forklaringen på, at tegl er meget lidt hygroskopisk, og at dets ligevægtsvandindhold ved alle relative luftfugtigheder er lavere end for andre gængse, porøse byggematerialer. Dette gælder, hvad enten ligevægtsvandindholdet opnås ved vandoptagelse eller vandafgivelse.

(Info: Tegl 10, Tegls egenskaber)

Rumfangsbestandighed - vandindhold

Alle porøse byggematerialer ændrer desuden mål med vekslende vandindhold, og for tegl kan man regne med, at de længdeændringer, der kan fremkaldes ved vekslen mellem vandmætning ved lagring i vand og tørring til konstant vægt ved 110°C, er af størrelsesordenen 0,1-0,2 mm/m, og de ændringer i mål, der kan fremkaldes ved skiftevis at lagre tegl i tør og i vandmættet luft, er så små, at de er uden praktisk betydning.

(Info: Tegl 10, Tegls egenskaber)

Permeabilitet

Ved et materiales permeabilitet forstås den mængde vanddamp i g, som i løbet af 1 time diffunderer igennem 1 m2 af materialet, når dette er 1 m tykt, og når damptryksforskellen mellem materialets modstående sider er 1 Pa. Enheden for permeabilitet er altså g/h·m·Pa.

Det er nødvendigt at kende materialernes permeabilitet (dampledningstal) for at kunne beregne væggenes dampdiffusionstal.

Fugttekniske forhold

Materiale

Permeabilitet g/h·m·Pa

Beton

0,000007-0,00002

Cementmørtel

0,000007-0,00002

Kalkcementmørtel

0,000020-0,00006

Kalkmørtel

0,000040-0,00008

Træ (^ fibrene)

0,000004-0,000007

Mineraluld

0,000300-0,0006

Tegl

0,000050-0,0002

(Info: Tegl 10, Tegls egenskaber)

Sitemap