Undertag
Oplægning af tegltage sker i dag på et tæt undertag, som anbefalet af teglindustrien. En undtagelse er K21 falstagsten, der kan oplægges med skumnylonstrimler i falsene uden undertag eller understrygning.
Undertagene kan f.eks. opdeles således
- Brædder eller vandfast krydsfinér med tagpap.
- Plader, f.eks. hårde træfiberplader lagt fra spær til spær med overlæg.
- Fritspændende banevarer, f.eks. specialpap.
Funktionskrav til undertage
- Undertagsmaterialet bør have en levetid svarende til tegltagets (særligt når det gælder UV-bestandighed, vandtæthed og teltdugseffekt).
- Undertaget skal udføres på en sådan måde, at det ikke støjer (blafrer) under storm, og bliver slået op mod lægter og tagstensbindere.
- Ved tage af vingetagsten bør der i følgende tilfælde vælges et undertag af brædder/krydsfinér med tagpap eller tilsvarende:
- f.eks. ved tårne og spir
- ved tage med mange gennembrydninger, f.eks. kviste, ovenlys mm. - I øvrigt henvises til Træbranchens Oplysningsråd, der udgiver byggeblade om ventilerede undertage.
Tegltaget med sit undertag er en konstruktion, der med hensyn til holdbarhed og levetid skal følges ad.