BurgerClose

Bindemidler

Bindemidlet er den primære faktor i mørtlens styrke og holdbarhed. Forskellige typer af bindemiddel anvendes for at få forskellige egenskaber, både i den friske og den hærdnede mørtel.

Cement

Cement er et hydraulisk bindemiddel, dvs. den hærdner ved kemisk reaktion med vand og den hærdner under vand.

Portlandcement
Portlandcement er en cement fremstillet ved formaling af portlandcementklinker tilsat en mindre mængde gips og evt. andre materialer, som ikke har skadelig indflydelse på cementens egenskaber. Krav til cementegenskaberne er beskrevet EN 197-1. Den definerer 2 styrkeklasser: 42,5 og 52,5. Styrkeklassen 42,5 giver en normalt hærdnende cement, mens 52,5 giver en hurtigt hærdnende cement og et højere styrkeniveau.

BASIS AALBORG CEMENT er en portlandkalsstenscement af styrkeklasse 52,5, baseret på en nyudviklet klinkertype med tilsætning af ca. 14% specialfremstillet mikrofiller, hovedsagelig bestående af kalk. Den er som portlandkalkstenscement miljømæssigt den bedste.

RAPID AALBORG CEMENT er en traditionel portlandcement af styrkeklasse 52,5. Den har samme styrkeudvikling som BASIS AALBORG CEMENT. Den giver en beton som er mere robust overfor tidspunktet for tildækning efter udstøbning.

MESTER AALBORG CEMENT er en grovformalet portlandcement af styrkeklasse 42,5 og særlig velegnet til iblanding ved fremstilling af kalkcementmørtler og muremørtler til mure- og pudseopgaver.

HVID AALBORG CEMENT er en portlandcement af styrkeklasse 52,5 fremstillet med hvide klinker og velegnet ved blanding med lyse eller hvide materialer at give en lys eller hvid beton eller mørtel.

Aluminatcement fremstilles af kalk og bauxit. Den er meget hurtighærdnende og anvendes kun til helt specielle arbejder.

Hurtighærdnende cementer (styrkeklasse 52,5) kan anvendes til vinterbyggeri, hvor en hurtig hærdning af mørtlen har betydning.

Hvid cement anvendes, hvor man ønsker en ekstra lys mørtel.

Gips

Gips fremstilles ved brænding af gipssten. Gips forhandles under betegnelserne stukgips og modelgips.

Medens kalk-, cement- og murcementmørtler har tendens til at svinde under hærdningen, har gipsmørtel den modsatte tendens, idet den brændte gips udvider sig lidt under hærdningen, hvor den optager det krystalvand, der blev uddrevet ved brændingen.

Denne egenskab gør gipsmørtel egnet til pudsearbejde og andet arbejde, hvor revnedannelse skal modvirkes, eller hvor en fin profilering skal udfyldes.

Ved forsigtig brænding af gipssten (CaSO4·2H2O) uddrives 3/4 af krystalvandet, og tilbage bliver det såkaldte halvhydrat (CaSO4·½H2O).

Hærdningen indledes ganske kort tid efter tilsætning af vand, og der må derfor i almindelighed tilsættes et retarderende stof for at gøre gipsmørtlen egnet til at arbejde med.

Ved brænding af modelgips er 3/4 af krystalvandet uddrevet. Ved kraftigere brænding kan al krystalvandet uddrives, hvorved der fremkommer en gips, som kaldes murgips. Murgips er langsommere i hærdningen end modelgips.

Gipsmørtler kan ikke anvendes udvendigt eller i fugtige rum.

Kalk

Kalk er en fællesbetegnelse for en række produkter i forskellig form og med forskellig kemisk sammensætning. Kalk til mørtel skal opfylde kravene i EN 459-1. Alle de kalkprodukter, der anvendes til mørtel, bliver fremstillet af kalksten. Ved opvarmning afgiver kalciumkarbonaten kuldioxid og omdannes til kalciumoxid:

CaCO3 » CO2+CaO.

Kalciumoxid hedder i almindelig tale brændt kalk eller ulæsket kalk. Hvis der sættes vand til brændt kalk, læskes den, idet der dannes kalciumhydroxid under kraftig varmeudvikling:

CaO+H2O » Ca(OH)2.

Ved mørtlens afbinding sker de nævnte processer i omvendt rækkefølge, idet kalciumhydroxiden optager luftens kuldioxid, således at der igen dannes kalciumkarbonat og afgives vand:

Ca(OH)2+CO2 » CaCO3+H2O.

Kalk findes i følgende betegnelser
1. Stykkalk er brændt kalk i form af kalkstykker. Stykkalk fremstilles af råkalk (kalksten) ved brænding i skaktovne eller roterovne. Stykkalk vejer 600-800 kg/m3 og indeholder normalt 85-95% kalciumhydroxid. Stykkalk forhandles i løs vægt.

2. Pulverkalk er finmalet brændt kalk.

3. Vådlæsket kalk - også kaldet kulekalk - fremstilles ved læskning af brændt kalk med et overskud af vand. Herved bliver konsistensen som en meget sej, dejagtig masse. Fremstillingen sker som regel på mørtelværk. Vådlæsket kalk vejer, afhængig af vandindholdet, omkring 1300 kg/m3. Karbidkalk er en vådlæsket kalk, der fremkommer som et biprodukt ved acetylenfremstilling. Karbidkalk anvendes til fabriksfremstillet kalkmørtel.

4. Tørlæsket kalk - også kaldet hydratkalk - fremstilles også ved læskning af brændt kalk, men med en vandmængde, der kun er en ubetydelighed større end forbruget ved den kemiske proces ved læskningen. Tørlæsket kalk har pulverform og forhandles i sække. Vægten er ca. 600 kg/m3.

5. Hydraulisk kalk fremstilles ved brænding af lerholdig kalksten. Hydraulisk kalk kan delvis hærdne uden tilgang af luft, blot der er vand til stede. Den hydrauliske kalk må derfor kun tørlæskes. Tørlæsket hydraulisk kalk vejer ca. 950 kg/m3 og forhandles i sække.

PVA

PVA-mørtel er en mørtel, hvor bindemidler er PVA og cement. PVA anvendes som bindemiddel i form af polyvinylacetat-dispersion, der findes i handelen med et tørstofindhold svingende fra 15% til 55%. PVA-dispersion sælges under forskellige handelsnavne, og de forskellige fabrikater har varierende egenskaber. Ved anvendelsen må det pågældende fabrikats anvisninger nøje overholdes. PVA findes også i pulverform, men det er vanskeligt at fremstille en dispersion egnet for mørtel.

Murcement

Murcement fremstilles på samme måde som almindelig cement, men indeholder også poredannende stoffer samt finmalet kvarts og kalksten. Murcementen har cement som bindemiddel, men de poredannende tilsætningsstoffer gør murcementmørtlerne lige så smidige at arbejde med som kalkmørtel.

Murcement skal overholde kravene i EN 413-1.

Murcement vejer ca. 1050 kg/m3.

Sitemap
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af Cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.Ok