BurgerClose

Valg af mørtel

Valg af mørtel er betinget af flere faktorer. Heraf er en af de væsentligste den eksponeringsklasse, som mørtlen vil blive udsat for.

Læs om eksponeringsklasser her.

Når der er tale om reparationer, bør der også tages hensyn til de eksisterende materialer.
Hensyn til frostfasthed, vandtæthed og diffusionstæthed kan desuden påvirke valget af mørtel.

Nye arbejder

Generelt kan der anvendes funktionsmørtler i stedet for de angivne KC-mørtler, efter følgende system.

Valg af mørtel

Eksponerings-klasse

MX3.2-MX5

MX2-MX3.1

MX1

- alment

KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 20/80/475

KC 35/65/650
KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 35/65/500
K 100/750-1200

KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 35/65/500
K 100/750-1200

- fritstående mure

KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 20/80/475

 - skalmure

KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 20/80/475

KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 20/80/475
KKh 35/65/500

KC 60/40/850
KKh 35/65/500

- murafslutninger, gesimser, sålbænke

KC 20/80/550
KC 35/65/650

KC 35/65/650
KC 50/50/700
KKh 20/80/475

- skorstenspiber, gavlkamme

KC 20/80/550
KC 35/65/650

- murværk af blokke

KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 20/80/475

KC 35/65/650
KC 50/50/700
KKh 20/80/475
KKh 35/65/500

KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 35/65/500

- fugning

Mørtel som opmuringsmørtlen, dog stærkere mørtel for konstruktioner opført i kalkmørtel

Udvendig puds:

- sokkelpuds på tegl

KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 100/400

- sokkelpuds på tegl

KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 100/400

- sokkelpuds på beton

C 100/400
KC 20/80/550

- sokkelpuds på letklinkerbeton

KC 35/65/650

- udkast før grovpudsning af teglvæg

C 100/400
KC 20/80/550
Kh 100/400

KC 35/65/650
Kh 100/400
KKh 20/80/475

- grovpuds på udkast

KC 20/80/550
KC 35/65/650
KKh 20/80/475
Kh 100/400

KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 20/80/475
KKh 35/65/500

- vandskuring, filtsning, sækkeskuring

KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 20/80/475
KKh 35/65/500

- tyndpuds

Fabriksfremstillet mørtel

Valg af mørtel

Eksponeringsklasse

MX3.2-MX5

MX2-MX3.1

MX1

Indvendig puds:

- grov puds

KC 60/40/850
KC 50/50/700
KKh 50/50/575
K 100/750-1010

- finpuds

K 100/300

- loftspuds

KC 60/40/850
KKh 50/50/575
K 100/750-1010

- vandskuring, filtsning, sækkeskuring, berapning, svumning

KC 60/40/850
KKh 20/80/475
KKh 35/65/500

- tyndpuds

Fabriksfremstillet mørtel

Tegltage:

- lægning af tagsten og rygningssten

KC 35/65/650
KKh 20/80/475

- understrygning

KC 60/40/850
KKh 50/50/575

- overstrygning

KC 35/65/650

Gulve:

- lægning af gulvklinker

C 100/300

KC 20/80/550
KKh 20/80/475

KC 50/50/700
KKh 20/80/475
KKh 35/65/500

- fugning

C 100/300

KC 20/80/550
KKh 20/80/475

KC 35/65/650
KKh 20/80/475

Vægfliser:

- udkast

C 100/300

KC 20/80/550

KC 35/65/650

- opsætning af sintrede fliser

C 100/400

KC 35/65/650

KC 35/65/650

- opsætning af porøse fliser

C 100/600
KC 20/80/550

KC 35/65/650

KC 50/50/700

- Fuger omkring vinduer og døre:

KC 35/65/650

KC 35/65/650
KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 20/80/475
KKh 35/65/500

KC 50/50/700
KC 60/40/850
KKh 35/65/500

Reparationer

Der bør altid tilstræbes at anvende den samme mørtel som tidligere til reparation af skadede områder i fugede og pudsede overflader.

Det er dog en forudsætning, at der ikke påviseligt er anvendt en mørtel, der ikke opfylder de krav til holdbarhed, som mørtlen miljømæssigt har været udsat for.

Især ved pudsskader er det yderst vigtigt, at mørtelsandets sandkurve i reparationsmørtlen bliver som tidligere.

Frostfasthed

Man kan danne sig et indtryk af en mørtels modstandsdygtighed mod frost ved at udsætte mørtlen for en række frysninger i luft med mellemliggende optøninger i vand, men metoden har vist sig upålidelig, og det er derfor sikrere at bygge på de erfaringer, der efterhånden er samlet rundt omkring i Norden.Ud fra disse erfaringer kan man opstille visse regler.

Det ser ud til, at "normale" mørtler, dvs. mørtler med nogenlunde rigtig sammensætning, blandet på almindelig måde og hærdnet under normale, rimelige betingelser, står sig i frost, blot cementholdigheden i det mindste er som i mørtel af typen KC 50/50/700.

Men der er mange ting, som kan medføre, at mørtlens modstandsdygtighed bliver mindre end ventet; f.eks. kan sandet være uheldigt valgt, sandmængden forkert, blandingen dårlig og hærdningsbetingelserne ugunstige. Farligst er det nok, hvis mørtlen har grove hulrum f.eks. "lommer" efter overskudsvand, eller hvis den er blevet unormalt porøs på grund af for hurtig udtørring. Porer, som skyldes poredannende midler, har til gengæld en absolut gunstig virkning, så længe luftindholdet ikke overstiger en vis værdi. Aktivering har også en gunstig virkning, hvilket nok hænger sammen med, at mørtlen bliver særlig ensartet og uden vandlommer ved denne blandingsmåde (SBI anvisning 64, Mørtel, Muring, Pudsning, 2. udgave 1981, Side 205).

Vandtæthed

Når der tales om en mørtels vandtæthed, kan der både tænkes på dens tæthed mod vand under tryk og mod slagregn. I første tilfælde kan tætheden måles ved at udsætte den ene side af en mørtelskive for et bestemt vandtryk - en vandsøjle af en bestemt højde - og måle, hvor meget vand, der siver igennem.I efterfølgende tabel gengives nogle resultater fra en forsøgsserie gennemført med højt vandtryk.

Valg af mørtel

Mørtel

Vandgennemgang liter pr. m2 og døgn

K 100/1050

55,0

KC 50/50/625

7,3

KC 35/65/550

3,9

KC 10/90/450

2,2

C 100/425

2,3

I andet tilfælde kan undersøgelsen foregå i et apparat, hvor mørtlen udsættes for kunstig slagregn og et overtryk svarende til det, vinden kan fremkalde. Denne sidste prøvningsmetode bruges især til bedømmelse af mørtel til udvendigt puds. Som underlag anvendes da porebetonplader af en bestemt kvalitet f.eks. i størrelse 100x50x10 cm; de forbehandles på normeret måde og pudses derefter med den mørtel, der skal undersøges.

Slagregnstætheden kan enten bedømmes ved pladernes vægtstigning eller ved den gennemsnitlige dybde, hvortil vandet trænger ind i pladen.
Efterfølgende tabel viser resultaterne fra et forsøg med forskellige mørtler udsat for en slagregnsmængde på 10 liter pr. m2 i timen og et overtryk svarende til 75 mm VS i en forsøgstid på 40 timer. Mørtelsammensætningens betydning for slagregnsindtrængning (tallene gælder for 10 mm pudslag).

Valg af mørtel

Mørtel

Indtrængningsdybde i cm

Aktiverede mørtler

uaktiverede

K 100/1050

7,0

7,0

KC 60/40/850

5,2

5,4

KC 50/50/700

4,5

5,0

KC 35/65/650

3,0

4,0

KC 20/80/550

1,0

3,0

KC 10/90/450

0,3

2,3

C 100/400

0,0

2,0

Aktivering af mørtel
Aktivering af mørtel foregår ved, at denne under blandingen udsættes for en kraftig piskningseffekt, hvorved sammenkittede bindemiddelkorn skilles, og derved bliver mere opfugtede. Aktivering af mørtel fører til en bedre udnyttelse af bindemidlet og giver sig bl.a. udtryk i, at der må bruges mere vand i forhold til bindemiddelmængden end i mørtel blandet i en sædvanlig anvendt blandemaskine.

Slagregnsutætheden er angivet ved indtrængningsdybden, og tabellen viser, at utætheden aftager stærkt med voksende cementmængde fra et vist trin. De cementrige mørtlers tæthed bliver yderligere meget væsentlig forbedret ved aktivering, og dette er yderligere interessant, fordi sandmængden i de aktiverede mørtler er væsentlig større end i de uaktiverede. Tætheden overfor vand under tryk er især bestemt af sandets sigtekurve.

Mængden af bindemiddel
Tætheden vokser også med voksende bindemiddelmængde, men dog kun til et vist punkt; bliver indholdet så stort, at mørtlen får svindrevner, synker tætheden brat. Pudslaget viser sig også mere gennemtrængeligt, hvis det er tørret hurtigt og er blevet porøst. Luftblærer fra poredannende midler har ingen uheldig virkning, så længe mængden er moderat; men kommer luftindholdet op over 18-20%, bliver tætheden hurtigt mindre.

Mørtlen kan gøres tættere ved hjælp af forskellige tilsætningsstoffer, som enten virker vandafvisende eller porestoppende. I første tilfælde drejer det sig især om stearat- og siliconepræparater, i sidste tilfælde oftest om stoffer, der bygger på aktiv kiselsyre (SiO2). Kiselsyren reagerer med fri kalk i mørtlen og danner kalksilikater.(SBI anvisning 64, Mørtel, Muring, Pudsning, 2. udgave 1981, Side 206)

Diffusionstæthed

Dåsemetode
Diffusionstallet for en mørtel bestemmes næsten altid ved den såkaldte dåsemetode, hvor en cirkulær skive af den mørtel, som skal undersøges, er anbragt som låg på en metaldåse.
Mørtelskiven er eventuelt anbragt som et pudslag på en tynd plade af et normeret underlagsmateriale (ofte porebeton), og der er sørget for, at låget lukker luft- og damptæt langs dåsens rand.
I dåsen er anbragt en portion af et vandsugende salt, som holder luftens relative fugtighed i dåsen på en konstant lav værdi, selv om det optager en stor fugtmængde. Dåsen henstår i et rum med konstant temperatur og med et konstant og ret højt relativt fugtindhold.

Der vil så foregå en vandring af vanddamp gennem prøvelegemet ind i dåsen, og mængden kan bestemmes ved vejning, hvorefter diffusionstallet kan udregnes.I nedenstående tabel er vist, hvordan diffusionstallet varierer med blandingsforholdet for en række standardmørtler. Forløbet har en tydelig lighed med forløbet for slagregnsutæthed, idet virkningen af at forøge små cementmængder er større, og virkningen af at forøge store cementmængder er mindre.

Diffusionstallet for 10 mm tykke pudslag.

Valg af mørtel

Mørtel

1/Pam-værdi i g/m2 h mm Hg

1/Z-værdi i GPa S m2/kg

K 100/1050

0,70

1,46

KC 60/40/850

0,65

1,35

KC 50/50/700

0,60

1,25

KC 35/65/650

0,50

1,04

KC 20/80/550

0,40

0,83

KC 10/90/450

0,34

0,71

C 100/400

0,30

0,62

Sigtekurve
Tætheden mod vanddampdiffusion vokser, når sandets sigtekurve forbedres, og når bindemiddelmængden øges, medens den aftager, når mørtlen bliver mere porøs; men udslagene er langt mindre end for tætheden mod vandgennemgang.

Tilsætningsstoffer
Tilsætningsstoffer, der virker porestoppende, har en meget stor indflydelse på vanddampgennemgangen og bør derfor aldrig anvendes i udvendige pudslag. Vandafvisende midler medfører derimod kun en svag forøgelse af diffusionstætheden.

For ethvert udvendigt overfladelag, altså også for et pudslag, må man kende diffusionstallet og passe på, at det ikke bliver så lille, at væggens udtørringsmuligheder hæmmes for stærkt.
Vanddampdiffusionsmodstanden (PAM-værdi/Z-værdi) er den reciprokke værdi af tabellens tal.(SBI anvisning 64, Mørtel, Muring, Pudsning, 2. udgave 1981, Side 207)

Slidfasthed

En cementholdig mørtels slidfasthed vokser stærkt med cementmængden, og på steder med stor slidpåvirkning - f.eks. på mange betongulve - bruges der kun rene C-mørtler. Man regner i almindelighed med, at slidfastheden hos C-mørtler af almindeligt sand vokser med cementindholdet, indtil dette når op på omkring 350 kg/m3 nogenlunde svarende til C 100/300.

Det er i første række mikromørtlen - den del af mørtlen, som udgøres af cementpasta og filler - der slides, og det er altså vigtigt at undgå et slamlag på mørteloverfladen. Det er tilmed en fordel at få tilslagsmaterialerne frem til overfladen, og slidfastheden kan netop øges ved at bruge særlig slidfaste korn i sandet (SBI anvisning 64, Mørtel, Muring, Pudsning, 2. udgave 1981, Side 205).

Sitemap
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af Cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.Ok