BurgerClose

Kalkning

Kalk er den mest diffusionsåbne form for overfladebehandling. Det tillader fordampning fra underlaget, ødelægger ikke murværket og er nemt at holde ved lige eller fjerne.

Som underlag for kalkning er kalkrig puds bedst egnet, og mørtlerne bør ikke være mere cementholdige end kalkcementmørtel KC 50/50/700. Puds med højt cementindhold nedsætter kalkens vedhæftning.
Til udvendigt murværk frarådes brug af kalk, der er tilsat plastbindemidler eller lignende.

Behandling med indfarvet kalk
Udrørt hvidtekalk kan erfaringsmæssigt indeholde op til 5-8% pigment uden væsentlig afsmitning. Der er ikke plads til flere farvekorn imellem kalkkrystallerne, så indfarvet kalk vil aldrig blive så mørk i farven. Ønskes mørkere farver, må der kalkes flere gange med samme farvedosering.

Lasering med indfarvet kalkvand
Kravene til behandling med indfarvet kalkvand er de samme, som gælder for kalkning med hvidtekalk.
Underlag med højt cementindhold egner sig ikke til lasering.

Sandkalkning
Kravene til behandling med sandkalk er de samme, som gælder for kalkning med hvidtekalk.
Det er vigtigt, at sandkalk påføres i et meget tyndt lag svarende omtrent til kornstørrelsen af det anvendte kvartssand

Underlag

Når der kalkes direkte på blank mur, bliver vedhæftningen bedst på røde, blødstrøgne sten med skrabefuge. Gule sten kan have et større saltindhold end røde sten, derfor bør gult murværk først kalkes efter nogle år, når regnen har vasket det meste salt ud.

Nye pudsede overflader, der senere skal kalkes, kan overstryges med kalkvand. Det anbefales at vente et års tid inden kalkningen for at give kalken i pudslaget mulighed for at afbinde helt. Kalkvandet giver efter nogle måneder væggen et hvidt skær.
Inden kalkning repareres eventuelle revner og huller. Løstsiddende materiale børstes af underlaget.

Vanskelig bund
Kalkens vedhæftning på puds med højt cementindhold kan være ringe. I nogle tilfælde kan grunding med sandkalk forbedre vedhæftningen. Sandkalk kan også benyttes til grunding af overflader med udsat beliggenhed, det frarådes dog i aggressivt miljø.

Inden kalkning

Tidspunkt
Kalkning udføres bedst forår og efterår, når vejret er tåget eller diset. En høj luftfugtighed og ikke for høj temperatur giver gode betingelser for, at kalken kan hærdne langsomt og dermed blive mere bestandig. Der må ikke kalkes i stærkt solskin, regn eller, når der er udsigt til frost.

Inden kalkning
Det er vigtigt, at underlagets sugeevne vurderes, så de mindre sugende partier stryges med en tykkere kalkopløsning, og de meget sugende partier, det vil sige de tørre partier i murværkets øverste del, stryges med en tyndere kalkopløsning. Vinduespartier bør afdækkes inden kalkningen, da kalken kan ætse ruderne. Øjne og hud – herunder specielt hænder – beskyttes med henholdsvis sikkerhedsbriller og handsker; jvf. leverandørens anvisninger. Sokler eller ornamenter, der ikke skal kalkes, kan overstryges med ler, som let kan vaskes af efter kalkningen. Derefter forvandes et passende område til overfladen bliver svagtsugende og mat. Overfladen må ikke blive for våd. Pudsede overflader grundes med kalkvand. Grundingen kan eventuelt udføres med en pumpe med strålespids, der spreder.

Tilberedning af kalk

Tilberedning af kalkvand
Kalkvand bruges til fortynding af kalkmælk og til for- og eftervanding. Kalkvand er det klare vand, der danner sig oven på bundfaldet af en kalkblanding, og det tilberedes ved udrøring af kalkdej i vand i forholdet 1 kg kalk til 5-6 liter vand.
Efter 12-15 timer er kalken bundfældet. Hinden, der dannes på overfladen fjernes og kalkvandet øses over i en ren balje, uden at bundfaldet røres op. Et låg, der flyder på overfladen, kan forhindre, at hinden dannes. Der kan tilsættes nyt vand til den samme kalk 3-4 gange.

Tilberedning af hvidtekalk/kalkmælk
1 kg (0,75 liter) kalkdej (vådlæsket kalk) oprøres med 4-8 liter kalkvand eller almindeligt vand. Blandingen røres godt igennem, til alle klumper er opløst. Efter ca. 10 minutter er den færdige kalk klar. Ligesom kalkvandet kan den tilberedes flere dage, før den skal bruges, blot den opbevares i en tæt beholder. Blandingen giver en koncentration på ca. 15 volumenprocent.
Blandingen må ikke være for tyk, og ifølge en gammel regel skal kalkmælken være så tynd, at den kun efterlader et gennemsigtigt slør på en negl, som er dyppet i blandingen.

Påstrygning

Kalkning med hvidtekalk og kalkvand
Det er vigtigt, at hvidtekalken ikke er for tyk. Anvendelse af tykke blandinger medfører ofte krakeleringer og afskalninger. Det er bedre at påføre mange tynde lag end få tykke.
Kalkning og behandling med kalkvand bør udføres i perioder med høj fugtighed og ikke for høj temperatur. Det giver gode betingelser for, at kalken hærdner langsomt og dermed bliver mere bestandig. Det vil normalt sige forårs- og efterårsperioder uden udsigt til hverken frost eller høje temperaturer og kraftig blæst.

Påstrygning/kalkning
Når der bruges en fabriksfremstillet kalkblanding, bør producentens anvisninger følges.
Kalkning udføres med pensel, hårkost eller en slidt græskost. Nylonkostes evne til at holde vand er for ringe.
Påstrygningen kan foretages med skiftevis lodrette, vandrette og cirkulære strøg. Under kalkningen skal jævnligt røres i blandingen.
Anden og følgende påstrygninger må ikke foretages, før den forrige er afbundet, det vil sige mellem 1 og 1½ døgn efter foregående behandling.
Det giver et mere holdbart resultat at kalke flere gange med tynde lag end få gange med tykke lag.
Når der efter 3-5 strygninger er opnået fuld dækning afsluttes med en påstrygning af kalkvand, der fikserer kalken. Det kan påføres med kost eller sprøjtes på, når overfladen er tør.

Indfarvet kalk

Kalkning med indfarvet kalk
Der kan tilsættes farvepigmenter til hvidtekalk/kalkmælk, så der opnås mange forskellige farver. Kravene, der gælder for behandling med indfarvet kalk, er de samme, som gælder for hvidtekalk.
Pigment til indfarvning skal være uorganisk, lysægte og uopløseligt i vand og må ikke reagere kemisk med kalken. Det vil sige, at der kun kan anvendes pigmenter, der er udvundet af jordmineraler, som i forvejen er nedbrudt i naturen og derfor blevet kemisk inaktive. Erfaringsmæssigt kan hvidtekalk indeholde 5-8% pigment af tørstofindholdet, uden at der sker afsmitning.

Det anbefales så vidt muligt at anvende fabriksfremstillede kalkfarver, da det kan være vanskeligt at opnå samme blandingsforhold fra blanding til blanding på byggepladsen. Selv mindre variationer i pigmentindhold afspejles i farveforskelle på den færdige overflade.
Hvis man ønsker selv at fremstille indfarvet kalk, kan følgende metode anvendes:
Farvepigmentet udblødes i kalkvand i mindst et døgn før brug, tilsættes hvidtekalken i den ønskede dosering og påføres overfladen, som anført under kalkning.
Før den indfarvede hvidtekalk blandes i større mængder, skal der altid udføres prøveblandinger og prøvestrygninger. Når de er tørre, kan det afgøres om farven passer. Af den endelige farve, skal der altid blandes så rigeligt, at blandingen rækker til en hel side af huset.
Bruges færdigblandet farve, skal producentens anvisning følges.

Vurdering af kalkindhold
Arbejdes der efter indfarvningsrecept, kan det være praktisk at have et præcist mål for indholdet af kalk (tørstof), da det har betydning for både kalkens kulør og evne til at binde.
Brug et højt og forholdsvis smalt 1 liter måleglas med inddelinger og gå frem på følgende måde:

  • rør grundigt i kalkmælken
  • hæld 1 liter af blandingen i glasset. Lad det stå urørt i 24 timer
  • mål bundfaldets højde i glasset

Er den totale væskehøjde 1000 ml, og bundfaldets højde150 ml, er tørstofindholdet: 150 x 100: 1000 = 15%. Ønsker man at ændre kalkprocenten, kan følgende tabel bruges.

Forøgelse af kalkindhold:
tilsæt pr. 100 liter farveblanding
– 1% 1,5 kg kulekalk
– 2% 3,0 kg kulekalk
– 3% 4,5 kg kulekalk
– 4% 6,0 kg kulekalk

Sænkning af kalkindhold:
tilsæt pr. 100 liter farveblanding
– 1% 6,7 liter vand
– 2% 13,4 liter vand
– 3% 20,1 liter vand
– 4% 26,8 liter vand

Kalkning med jernvitriol

Kalkning med jernvitriol adskiller sig fra brug af pigment, fordi jernvitriol indgår en kemisk forbindelse med kalken. Jernvitriol giver en lidt flammet, uensartet farvevirkning.
Jernvitriol må ikke bruges til indfarvning af cementholdig mørtel, da det er vandopløseligt og indvirker på cementens bindeevne.

Blanding
1 del jernvitriolkrystaller, der er grønne, udrøres med 5 dele varmt vand ved 40-60 grader. Opløsningen er orangegul. 1 del kalkdej udrøres med 5 dele vand. Blandingen er hvid kalkmælk.
1 del jernvitriolopløsning blandes med 1 del kalkmælk. Blandingen bliver tyktflydende og grøn. Derefter tilsættes 10 liter vand.
Det kan være en fordel at dele blandingen i to portioner, en med mindre vandtilsætning til påføring nede, hvor murværket kan være forholdsvis fugtigt, og en med mere vand til påføring oppe, hvor murværket er mere tørt.

Påføring
Der kan tilsættes Før kalkning med jernvitriol bør overfladen være påført et lag hvidtekalk.
Grundig vanding er især vigtigt inden kalkning med jernvitriol, og der skal arbejdes vådt i vådt for at undgå stød og striber. Under arbejdet skal der røres i blandingen.

Strygning udføres i en kombination af lodrette, vandrette og cirkulære bevægelser. Mellem hver fyldning af kosten må det nye lag stryges sammen med det gamle, mens det er vådt.
Ved huse i én etage lægges opholdene ved dør- og vinduesfalse. Ved huse i flere etager bør arbejdet udføres af flere personer, foroven og forneden, og ophold foretages samtidig.
Jo flere lag, der påføres, jo kraftigere bliver farven.

Efter endt behandling afsluttes med påstrygning af kalkvand.
Hvor ofte behandlingen skal gentages er afhængig af slitage og klimapåvirkning og især af bygherrens forhold til patina.

Kalkvand og lasering

Behandling med kalkvand
Kalkvand anvendes også som forsegling af kalkede overflader.
Kalkvand stryges på overfladen med en hvidtekost eller sprøjtes på med en pumpe med strålespids, der spreder blandingen.
Inden påføring forvandes underlaget, og kalkvandet påføres i én arbejdsgang og afsluttes på steder, hvor man ikke kan se farveforskelle, f.eks. ved hjørner, muråbninger, tagnedløb, vandrette fremspring eller lignende.

Lasering med indfarvet kalkvand
Hvor der ønskes laserende (ikke-dækkende) farver, kan murværk og overfladebehandling påføres indfarvet kalkvand. Af hensyn til ensartetheden anbefales det at anvende fabriksfremstillet farvet kalkvand.

Farvepigmenter udblødes i kalkvand mindst et døgn før brug.

Det anbefales at udføre prøver på det ønskede underlag. Efter tørring kan farverne vurderes.
Indfarvet kalkvand stryges eller sprøjtes på murværket. Blandingen omrøres/rystes jævnligt.
Lasering med indfarvet kalkvand skal foregå i skygge. Overfladen forvandes, så indtrængningsdybden forbedres og således, at kraftig udtørring undgås.
Lasering med indfarvet kalkvand kan også tjene som grunding før en følgende kalkning med indfarvet kalk.

Sandkalkning

Sandkalkning kan anvendes, hvor der ønskes en bedre bund for efterfølgende kalkning eller som forbehandling af en vanskelig bund, hvor kalken har svært ved at binde f.eks. på en bund af kalkcementmørtel. Sandkalk kan dog ikke anbefales i aggressivt miljø.
Sandkalk skal konstant holdes omrørt.

Til fremstilling af sandkalk blandes:
– 1 del meget fint kvartssand
– 4 dele vellagret kulekalk
– 3 dele kalkvand
Der kan fortyndes med yderligere kalkvand.

Sandkalkning foretages med filtsesvamp eller kalkekost. Sandkalk kan også bruges som afsluttende behandling med eller uden tilsætning af farvepigmenter, hvis der ønskes en lidt mere ru overflade.

Forbehandling og forvanding udføres som beskrevet under kalkning. Blandingen omrøres grundigt, hvorefter sandkalken påføres murværket. Sandkalk påføres i én arbejdsgang og afsluttes på steder, hvor man ikke kan se ophold, f.eks. ved hjørner, muråbninger, tagnedløb, vandrette fremspring eller lignende.

Sitemap
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af Cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.Ok