Åbninger i eksisterende murværk
Når der skal etableres en ny åbning i eksisterende murværk, anvendes typisk præfabrikerede teglbjælker eller overliggere.
Efterfølgende beskrives fremgangsmåden ved indlæggelse af tegloverligger i eksisterende murværk.
Udførelse af åbninger i eksisterende murværk
Åbninger kan foretages i indvendige skillevægge, som typisk er i ½ stens tykkelse og i udvendige hulmure, som typisk består af 2 gange ½ sten + isolering. Er der forskel i proceduren er der skrevet separate tekster [for udvendigt murværk i firkantede parenteser]
Udførelse af åbninger i eksisterende murværk sker normalt i 4 faser.
- Etablering af midlertidige understøtninger
- Udfræsning af åbning
- Indlæggelse af tegloverligger og overliggende skifter [samt TB-rende*) for udvendigt murværk] og fugning
- Fjernelse af understøtninger
*) TB-rende er ikke i alle tilfælde tilstrækkelig vandafledning over åbninger. Se vejledning om fugtspærre.
Midlertidige understøtninger etableres, som vist på figur 3 og figur 4 pr 600 mm åbning og med en maksimal afstand til kant på 300 mm. Ved bestemmelse af åbningens størrelse tages udgangspunkt i tegloverliggerens dimensioner.
Figur 1. Hulmur. Princip for udførelse af åbning.
Figur 2. Skillevæg. Princip for udførelse af åbning.
Midlertidige understøtninger etableres, som vist på figur 3 og figur 4 pr 600 mm åbning og med en maksimal afstand til kant på 300 mm. Ved bestemmelse af åbningens størrelse tages udgangspunkt i tegloverliggerens dimensioner.
Figur 3. Hulmur, opstalt. Midlertidig understøtning af murværk.
Figur 4. Skillevæg, opstalt. Midlertidig understøtning af murværk.
De midlertidige understøtninger kan for eksempel bestå af Ø10 ståldorne eller bolte, der indsættes i Ø11 – Ø12 huller, som er gennemgående i murens tykkelse. Dornene placeres i liggefugen lige under stenene og ikke under studsfugerne.
Dornene placeres i liggefugen over åbningens øvre kant. Husk at fraregne skiftet til tegloverliggeren [og de 2 skifter til indlæggelse af TB-renden for udvendigt murværk] ved bestemmelse af den aktuelle liggefuge. Se eventuelt figur 1 og 2.
Under dornene, på begge sider af murværket, placeres understøtninger, for eksempel i form af træstolper eller blådrenge. På figur 2 og figur 3 er alternativt vist en løsning med U-profiler som midlertidig understøtning. Der sikres en stram kontakt mellem dorn og understøtning og det skal endvidere sikres, at understøtninger placeres knas med vægfladen, således at der ikke kommer unødig bøjningsvirkning i dornene.
Herefter udfræses det nødvendige murværk til åbningen og tegloverliggeren [samt 2 skifter til indlæggelse af TB-renden for udvendigt murværk]. Følgende vederlagsdybder anbefales til tegloverliggeren:
Åbning < 1.0 m | Vederlag: ½ sten | |
---|---|---|
1.0 m ≤ | Åbning < 2.0 m | Vederlag: 1 sten |
2.0 m ≤ | Åbning | Vederlag: 1½ sten |
[For udvendigt murværk dog minimum 150 mm, således, at det sikres, at fugtspærren går forbi de lodrette false]
- Skæring af huller foretages med vinkelsliber, bajonetsav, gasbetonsav eller lignende
- Al løst materiale fjernes.
- Al mørtel i hullet til tegloverliggeren [og eventuelle overliggende skifter] fjernes. Omkring vederlaget er dette for oven, for neden og ved siderne og ellers forneden ved det nederste skifte af det eksisterende murværk. Områderne er på figur 3 og 4 skraveret.
- Murværket undersøges for revner efter udfræsningen. Er der fremkommet revner i fugerne under arbejdet, skal disse udkradses, fuges og komprimeres i fuld dybde.
En præfabrikeret tegloverligger med en længde svarende til den aktuelle tegloverligger-åbning indlægges på 10 – 12 mm plastic klodser. Det skal sikres at tegloverliggeren ikke vipper omkring sin længdeakse. [For udvendigt murværk indlægges en tegloverligger med tykkelse 108 mm i formuren og en tegloverligger med tykkelse 200 mm i bagmuren. Se figur 1].
Figur 5. Hulmur, opstalt. Understøtning af tegloverligger med påmurede skifter.
Figur 6. Skillemur, opstalt. Understøtning af tegloverligger med påmurede skifter.
- Der placeres midlertidige understøtninger til tegloverliggeren pr 600 mm åbning og med en maksimal afstand til kant på 600 mm. Se figur 5 og 6.
- Der fuges og komprimeres 100% omkring teglbjælken.
[For udvendigt murværk:
- Skiftet i formuren under TB-renden mures og renden oplægges.
- Skiftet over TB-renden mures. Fugen trykkes over TB-renden indefra og fugen over skiftet fyldes og trykkes fra begge sider.
- Selvklæbende fugebånd, der kan fungere som bagstop, påsættes underside af bagmur mod isoleringen. Se figur 1.
- Eventuel udfaldet isolering indlægges i hulrummet.
- Det resterende murværk opmures og den sidste fuge trykkes fra siden modsat isoleringen.]
Der anvendes en mørtel KC 50/50/700 eller M7.
[Der oprenses for mørtelrester mellem de 2 teglbjælker og spalten udfyldes med trykfast isolering. Se figur 1.
Bemærk at for- og bagmur ikke må mures sammen, da temperaturbevægelser i formuren herved kan skabe revner i de sammenmurede områder.]
De lodrette false pudses. Kravet til færdiggørelsen afhænger naturligvis af, hvor meget af falsene, der skal stå blanke, hvis der for eksempel monteres en dør i åbningen.
De midlertidige understøtninger kan fjernes efter 28 døgn, hvor det forudsættes, at mørtlen er fuldt hærdnet. Hullerne efter dornene udfyldes.
Ved etablering af enhver åbning skal det principielt sikres, at bæreevnen under og efter udførelsen er tilstede. Bæreevnen af teglbjælker med specifikke forudsætninger kan ses på: Dimensionering af teglbjælker. Bæreevnen af de gennemgående dorne kan sættes til 8 skifter for indvendige vægge [og 4 skifter for udvendige vægge]. Er teglbjælken yderligere belastet fx i form af dæk- eller tagkonstruktion eller af yderligere overliggende skifter, skal antallet af de midlertidige understøtninger forøges tilsvarende.
Revner i buer og stik
I ældre stik og buer (herefter blot benævnt stik) kan der forekomme gennemgående revner i enkelte fuger. Revnerne fortsætter ofte op i det overliggende murværk.
Revner i stik
For at stik kan fungere statisk, skal der ved enderne være et stift modhold, der kan optage de kraftige vandrette reaktioner. De vandrette reaktioner kan være i størrelsesordenen 5 - 10 gange den lodrette reaktion, og ved beregninger forudsættes normalt, at modholdet er uendelig stift. Denne forudsætning holder ikke altid, og mindre bevægelser af modholdet, enten som følge af sætninger, temperaturbetingede bevægelser, statisk brud etc., medfører typisk, at der, et eller andet sted i stikket, vil komme en revne og en svag forskydning af stenene på hver side af revnen.
Udbedring generelt
Da der i hele stikkets udstrækning skal overføres en vandret kraft, er det vigtigt, at reparationen ikke blot udføres ved at omfuge revnen i stikket. En omfugning vil blot medføre, at stikket renoveres i de yderste 15 - 20 mm, og de vandrette kræfter vil skabe en ny revne. Se efterfølgende figur.
Det er derfor væsentligt, at udbedringen foretages i stikkets dybde. I det følgende er angivet to udbedringsmetoder. De to metoder er kun relevante for stikket. Revnerne i det overliggende murværk omfuges traditionelt.
Såfremt årsagen til modholdets bevægelser kan identificeres, er det naturligvis væsentligt at få disse årsager elimineret. Dette kan dog ofte kræve større indgriben i konstruktionen. Manglende opretning af konstruktionen mht. at eliminere årsagen til skaden kan medføre, at revnerne vedvarende kommer igen.
Renovering af stik. Metode I - rustfri stålstang
I revnen bores 3 - 4 Ø9,5 huller i fuld dybde. I disse huller indbankes Ø10 mm stænger med en længde, der er cirka 15 - 20 mm mindre end murens tykkelse. Det vil sige cirka 90 mm for en 108 mm formur. Disse stænger vil kunne overføre kontakttrykket stammende fra de indre kræfter i buen. Dimensionen kan være anderledes end 10 mm. Det tilstræbes, at dimensionen på ståldornen svarer til fugetykkelsen på det pågældende sted, således at kontakttrykket skabes fra sten til sten. Generelt forbores med 0,5 mm underdybde.
Systemet er illustreret på efterfølgende figurer.
Efter indsætningen af ståldornene kan revnen fuges på traditionel vis.
Løsningen er tillige vist på efterfølgende figur.
Fordelen ved denne metode er, at det ikke er nødvendig at udkradse hele fugen. Ulempen er, at de rustfri dorne forøger omkostningerne.
Renovering af stik. Metode II - trækile
To trækiler med næsten parallelle flader tildannes og lægges i vand et døgn før renoveringen. Dimensioner på kilen skal være:
Højde: 20 mm
Dybde 150 mm (kilen stikker cirka 50 mm ud, hvorved den senere kan trækkes fri)
Bredde: 10 - 20 mm (afhængig af fugebredden)
Med eksempelvis hammer og mejsel fjernes mørtlen i fuld dybde i revnen, partielt f.eks. først for oven, og kilen indbankes, hvorefter mørtlen tilsvarende fjernes forneden, og en kile indbankes. Disse kiler vil kunne danne modhold, indtil den resterende del af fugen er renoveret og hærdnet.
Efter de 2 kiler er banket ind, fjernes fugen i fuld dybde og bredde mellem kilerne. Dette kan foretages med hammer og mejsel, murbor, lille skæremaskine eller lignende.
Såfremt isoleringen eller andet ikke danner bagstop, kan det være nødvendig at indlægge bagstop udefra.
Herefter foretages en fugning i fuld dybde.
Efter cirka 3 døgn, når mørtlen har nået en vis styrke, og kilerne er tørret ud, kan disse fjernes, og områderne, hvor kilerne har været placeret, fuges på tilsvarende måde. Systemet er vist på efterfølgende figurer.
Denne løsning er mere traditionel og mest velegnet til svage fuger, der er nemme at kradse ud.
Sidst opdateret: 2021-03-04