BurgerClose

Overfladebehandling

Afskalninger

Afskalninger fra kalklag og malingslag
Det undersøges, om der er utætheder, der kan forårsage et ekstraordinært højt vandindhold i murværket.

I vandpåvirket murværk må eventuelle afskalninger fra overfladelag udbedres, da der ellers kan trænge vand ind bag det intakte overfladelag, således at der kan opstå nye skader.

For malingslag på murværk gælder, at laget skal være så diffusionsåbent som muligt, og at overfladen bliver mindre åben, desto flere lag der påføres.

Kalklag nedsætter ikke vands fordampningsmulighed.

Årsag
Årsagen til afskalninger kan være, at der under frostpåvirkning af opfugtet murværk er dannet iskrystaller umiddelbart bag overfladelaget, således at dette bliver løsnet.

Afskalninger kan også skyldes, at der under udtørring af murværket er udfældet vandopløselige salte umiddelbart bag overfladelaget, og at saltkrystaller har forårsaget afskalningerne (Info. BYG-ERFA erfaringsblad sfb 21 991125 "Forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte").

Afskalningerne kan endvidere skyldes, at hulmuren på et tidspunkt er blevet hulmursisoleret. Herved er varmetransmissionen blevet reduceret dvs. formuren modtager ikke nær så meget varme fra bagmuren og det indvendige miljø som før hulmursisoleringen. Dette betyder at formuren vil indeholde meget vand og vil hyppigere undergå en række "frost - tø cykler", som kan være belastende for formuren, hvis stenene er af ældre dato og ikke så frostfaste som moderne teglsten.

Herudover kan der være andre årsager til afskalninger fra kalklag og malingslag, som ikke skal omtales nærmere her, herunder normalt slid.

Afskalninger fra vandskuringslag, puds og lignende
Det undersøges, om der er utætheder, der kan forårsage et ekstraordinært højt vandindhold.

Afskalningerne bør udbedres, da der ellers kan ske mere omfattende skader.

Årsagen til afskalningerne kan være den samme, som nævnt i foregående afsnit. Eller det kan skyldes at der er påført et for tykt lag, at der er anvendt en for svag mørtel eller at murværket var vådt, da overfladebehandlingen blev foretaget.

Afskalninger fra murværk bag overfladelag
Det undersøges, om der er utætheder, der kan forårsage et ekstraordinært højt vandindhold. Der foretages en udskiftning af skadede sten og en udbedring af de påførte lag.

Hovedårsagen til afskalninger fra murværk bag overfladelag er ofte frostpåvirkning på tidspunkter, hvor der er et stort vandindhold i murværket.

Overfladelaget bør generelt være så diffusionsåbent som muligt.

Reparation af skader

Afrensning
Først fjernes mørtellaget helt ind til murstenene, fx ved pighugning og manuel afskrabning eller afslibning. Alternativt kan laget fjernes ved lavtryksblæsning med finkornet sand. Afrensningsmetoden afhænger af overfladelagets og murværkets styrke. Pas på fugerne!
Hvis murværket er af glatte mursten, er det ofte nødvendigt at etablere en ru overflade inden ny overfladebehandling. Dette kan foregå ved lavtryksblæsning (svirpning) af murstenenes overflade.

Fugning
Hvis der er revner og småhuller i murværkets fuger, eller hvis fugerne er tilbageliggende, skal der fuges om.
BEMÆRK:Fugerne skal fræses ud i fuld tværsnit til mindst 15 mm's dybde, inden der fuges plant med murstenenes forside. Husk at komprimere fugerne!

Udførelse af overfladereparation
Når murværket herefter er tilstrækkelig tørt, kan reparationsstederne atter overfladebehandles. Mørtlen trækkes på med et stålbræt i et tyndt lag, som herefter afskrabes med kanten af bræt eller murske. Mørtellaget udjævnes - afhængigt af den valgte overfladetype - med filtsebræt (filtsning), mursten (vandskuring) eller sæk (sækkeskuring).
Eventuelle løstsiddende sandskorn kan fjernes med en kost, når laget er tørt.
Den færdige overflade skal fremstå jævn efter behandlingen, således at kun tidligere ujævnheder er udfyldt med mørtel. Dvs. at flest mulige murstensflader fremstår uden mørteldækning og kun med en antydning af bindemiddel.

Farvning
Ved eventuelle farveforskelle kan mørtelfarven afstemmes efter det eksisterende mørtellag. På svage og sugende mørtellag laseres med indfarvet kalkvand. På mørtellag, der indeholder meget cement, anvendes silikatlasur.

Revner

Revner alene i kalklag eller malingslag
Igennem vide revner i malingslag i slagregnspåvirket murværk kan der ske vandindtrængning, hvorefter der kan opstå afskalninger. Sådanne revner bør derfor udbedres. Revner i kalklag er af mindre betydning.

Revner i vandskuringslag, puds og lignende
Igennem vide revner i overfladelaget i slagregnspåvirket murværk kan der ske vandindtrængning, hvorefter der kan opstå afskalninger. Sådanne revner bør derfor udbedres. Fine revner er derimod normalt kun af æstetisk betydning. Hvis der påføres maling eller kalk på revnet puds, er der dog risiko for, at også det påførte lag vil revne.

Årsagen er ofte, at pudsen har været udsat for en for hurtig udtørring, og/eller pudsmørtlen har indeholdt for meget cement. Revnerne kan endvidere skyldes at der har været anvendt et enskornet mørtelsand.

Revner i murværk og påførte lag
Herved forstås revner, der løber over flere skifter eller vandret over flere stenlængder.

Før der tages stilling til en eventuel udbedring, vil det normalt være nødvendigt at kende årsagen til revnernes opståen.

Revnerne kan skyldes..

  • Fundamentssætninger
  • Bæreevnesvigt
  • Mangel på dilatationsmulighed
  • Materialesvind
  • Direkte sammenbygning af materialer med forskellige deformationsegenskaber
  • fugtisolerende paplag, der er indlagt således, at forekommende forskydningspåvirkninger ikke kan optages i murværket
  • Forkert placerede eller for få murbindere
  • Rusttærede murbindere
  • Rustdannelse på indmurede armeringsstænger og stålkonstruktioner

Fugtskader

Før der tages stilling til udbedring, vil det normalt være nødvendigt at kende årsagen til fugtskadernes opståen.

Fugtskader optræder hovedsagelig indvendigt og kan skyldes..

  • at det fugtisolerende paplag ikke er korrekt indlagt, beskadiget i udførelsesfasen eller mangler (Info. Murerfagets byggeblade nr. 32 "Papindlæg i murværk"),
  • at der er utætheder i det udvendige overfladelag f.eks. grove revner,
  • at rumluftens vanddamp kondenserer på ydervæggen. Dette forekommer hyppigst i ældre boliger med massivt murværk, hvor ydervæggens varmeisoleringsevne er lav.
    I sådant murværk bliver varmeisoleringsevnen endvidere nedsat på grund af et stort vandindhold i murværket.

(Vejledning i vedligeholdelse af murværk og tegltage, juli 1991, Side 11)

Biologisk vækst

Begroninger
På murværk, tegl- og betontage er det helt almindeligt at finde begroninger i større eller mindre omfang. En undersøgelse *) udført af Teknologisk Institut og Københavns Universitet har identificeret ikke mindre end 26 forskellige arter af laver, 5 arter af alger, 8 arter af mosser og 3 arter af svampe på murværksmaterialer, tegl- og betontagsten. Generelt giver begroninger ikke risiko for skader, der kan have indflydelse på materialernes konstruktive levetid.

Afrensning eller ej
Faktisk ses der ofte større skader på materialerne foranlediget af den afrensning, der gennemføres for at fjerne begroningerne. Undtaget er dog de tilfælde, hvor begroning kan medvirke til dårlig vedhæftning og afskalning af overfladebehandlinger, eller hvor kraftige mospuder på tage kan give mulighed for indtrængning af vand.

Det er en almindelig opfattelse, at væksten holder på fugten og kan være skyld i skader, men det er ikke rigtigt. Sammenligninger af sten med hhv. kraftig og let vækst viser, at fordampningen faktisk er hurtigere fra sten med kraftig vækst.

*): Miljøprojektnr 784, Miljøstyrelsen, 2003 "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", Forfattere: Frambøl, Charlotte; Hansen, Helge; Østergaard, Jens; Koch, Anne Pia; Jacobsen, Tommy; Balschmidt, Line; Søchting, Ulrik

Sitemap
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af Cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.Ok