Statik i ældre murværk
Statiske beregninger af ældre murværk
En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstensmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra 1920’erne og fremefter kan opmuringsmørtlen i nogle tilfælde også indeholde cement. Cementen var dog på daværende tidspunkt ret dyr, hvorfor anvendelsen af denne var begrænset.
Såfremt der for disse murede byggerier skal udføres renoveringer/ombygninger/tilbygninger etc., der ændrer de statiske/konstruktive forhold, skal konstruktionen dimensioneres, hvilket kan være svært, da bæreevnen i mange tilfælde kun vanskeligt kan eftervises for den eksisterende konstruktion selv før renoveringen:
Renoveringen kan fx bestå i:
- Etablering af nye/større åbninger i vægge
- Montering af altaner på facaden
- Udnyttelse af tagrum til bolig
- Ekstra last i form af nye etager eller anden anvendelse af etagearealet (fx fra bolig til kontor)
Mere om statiske beregninger og styrker i ældre murværk kan læses i følgende notat:
Læs det samlede notat eller download pdf her.
Regnearket omtalt i bilag 2 er tilgængeligt her: Altan. Ver 2.0. Beregning af skrå punktlast. 3 sidet us vægfelt.xlsm
OBS: Regnearket er tiltænkt som et hjælpeværktøj til inspiration og tilbydes derfor uden ansvar og med begrænset support.
Opdateret: 2025-08-05 / AREH