Test af mørtelstyrker
Trykstyrke
Prøvningsmetoden for bestemmelse af mørtlers trykstyrke EN 1015-11 indeholder to forskellige fremstillingsmetoder af mørtelprismerne afhængig af mørtlernes kalkindhold. For de kalkrige mørtler (mørtler med et kalkindhold på 50 % eller mere af den samlede bindemiddelmængde) skal der under udstøbningen foretages en afsugning af vand med trækpapir for at give kalken en mulighed for i hærdningsperioden at karbonatisere. Dette skal ikke foretages for de cementbaserede mørtler (mørtler med et cementindhold på 50 % eller mere af den samlede bindemiddelmængde). Omsætningsfaktoren for trykstyrken af traditionelle mørtler mellem de to metoder (cementbaseret/kalkbaseret) er 0,5.
Trykstyrken bestemt efter metoden for cementbaserede mørtler angives med et MC efterfulgt af den minimumstrykstyrke, der skal være opfyldt.
Trykstyrken bestemt efter metoden for kalkbaserede mørtler angives med et ML efterfulgt af den minimumtrykstyrke, der skal være opfyldt.
Prøves en KC 50/50/700 tørmørtel fås fx ML = 7,0 MPa og MC = 3,5 MPa.
Faktoren 0,5 er således relateret til de normale værdier der opnås, dvs. forholdet mellem MC/ML.
Når fm skal anvendes (fx til bestemmelse af fcnk = K x fbn0,7 x fm0,3) er referencen MC-værdien, dvs
fm = MC-værdien = 3,5 MPa (i det viste eksempel)
fm = ½ x ML-værdien = ½ x 7 MPa (i det viste eksempel).
For receptmørtel skal blandingsforholdet af alle bestanddele og trykstyrken angives.
Der henvises til Supplerende vejledning for murværk, DS/INF 167:2008 eller andre referencer, der relaterer trykstyrken til blandingsforhold.
Bøjningstrækstyrke
Funktionsmørtels bøjningstrækstyrke fm,t må højst deklareres lig med den karakteristiske værdi defineret som 50% fraktilen.
Når funktionsmørtel udtages fra et parti og afprøves i henhold til EN 1015-11, må bøjningstrækstyrken ikke være mindre end den deklarerede bøjningstrækstyrke.
For receptmørtel kan bøjningstrækstyrken deklareres med henvisning til Supplerende vejledning for murværk, DS/INF 167:2008 eller andre referencer, der relaterer bøjningstrækstyrken til blandingsforhold. Forsøgsopstillingen for bestemmelse af fm,t er vist nedenstående.
Vedhæftningsstyrke
Vedhæftningsstyrken er ikke en egenskab, som er beskrevet i produktstandarden EN 998-2, men istedet i Eurocode EN 1996-1-1:2006.
Hvis vedhæftningsstyrken fm,xk1 deklareres for en mørtel, skal det angives, hvilke generelle byggesten deklarationen gælder for.
Vedhæftningsstyrken må højst deklareres som den nedre karakteristiske værdi defineret som 5% fraktilen. De i kombinationen indgående byggestens minutsugning eller forbehandling skal deklareres.
Byggestenene, der benyttes ved bestemmelsen af vedhæftningsstyrken, skal være repræsentative for de byggesten, der er omfattet af deklarationen bl.a. hvad sugningsegenskaber angår. Byggestenene vælges, så det sikres, at bruddet sker i mørtlen eller i skillefladen mellem byggesten og mørtel.
Når mørtel udtages fra et parti og afprøves i henhold til EN 1052-5, ved anvendelse af byggesten med den i deklarationen anførte minutsugning eller forbehandling, må vedhæftningsstyrken ikke være mindre end den deklarerede værdi. Forsøgsopstillingen for bestemmelse af fm,xk1 er vist nedenstående.
Initial forskydningsstyrke
Mørtlens initiale forskydsningsstyrke fvk0 kan deklareres som en tabelværdi iht. anneks C i EN 998-2 eller ud fra prøvning iht. EN 1052-3.
Når deklarationen baseres på prøvning, skal det angives, hvilke typer af byggesten (iht. relevante dele af EN 771-serien), deklarationen er gældende for.
Producenten skal angive, om deklarationen er baseret på tabelværdier eller prøvning.