BurgerClose

Byggesten

For byggesten gælder en serie af produktstandarder, alt efter det materiale byggestenen er fremstillet af, således:

DS/EN 771-1: Byggesten af tegl
DS/EN 771-3: Byggesten af beton og letbeton
DS/EN 771-4: Byggesten af porebeton
DS/EN 771-5: Industribyggesten
DS/EN 771-6: Byggesten af natursten

Formater
Producenterne kan frit deklarere formatet for byggestenene, der findes ikke længere "normalformater". Der skelnes heller ikke længere mellem mursten og blokke ud fra formatet - alle formater kaldes "byggesten".
De forskellige typer af byggesten på det europæiske marked har også medført, at der ikke fastlægges et standardformat, men producenten er fri til at producere, hvilket format han måtte ønske og deklarere det.

Tolerancekravene varierer med materialet og er ikke ens for byggesten af tegl eller beton. Der er en tendens til, at tolerancen er fastlagt ud fra hvad der er produktionsteknisk muligt, og ikke hvad murværkskonstruktionerne kræver.
For teglbyggesten er der angivet forskellige tolerancekategorier, som producenten kan vælge, og deklarere i forhold til. Det gør sig gældende både for dimensioner og densiteter. Som noget nyt omhandler byggestensstandarderne også krav til byggesten, der anvendes til limfugemurværk. Der er stillet krav til små måltolerancer og at liggefladerne er plane og parallelle.
Tolerancerne for dimensioner har betydning i forbindelse med valg af fugetykkelser i murværket. Det vil således være nødvendigt i projektbeskrivelserne at angive de nødvendige tolerancer, under hensyntagen til det materiale byggestenene er lavet af.

Ved projektering af murværk skal man derfor være opmærksom på, at byggestenene er deklareret med en tolerance, som gør det muligt at overholde tolerancerne for fugestørrelser.
For byggesten af tegl, som f.eks. er deklareret med l=228 mm, b=108 mm og h=54 mm, svarende til ”gammeldags” normalformat, skal toleranceklassen være T2 for at byggestenene passer til kravene til fugetykkelser for normalfuge.

Geometri og grupper
Tidligere blev der skelnet mellem mursten, massive teglmursten og massive blokke (med angivelse af materiale).
I EC6 er der i stedet fastlagt grupper (Gruppe 1, 2 og 3) for de geometriske krav i relation til hulandel (hulvolumen).
Som en grov tommelfingerregel kan man regne med, at massive byggesten altid er i gruppe 1; de fleste cellesten befinder sig i gruppe 2, og gruppe 3 udgøres hovedsageligt af højporøse typer af byggesten.
Byggestenens deklarerede geometri eller gruppe indgår sammen med fugetypen ved fastlæggelse af murværkets basisstyrker.

Trykstyrke, prøvningsmetode og normaliseret trykstyrke
Byggestenenes deklarerede trykstyrke indgår i fastlæggelsen af murværkets basistrykstyrke og basisbøjningstrækstyrke.
Trykstyrken deklareres som middeltrykstyrken, men kan for betonbyggesten iht. DS/EN 771-3 desuden deklareres som den karakteristiske trykstyrke baseret på 5 % fraktilen.
Producenten kan desuden deklarere den normaliserede trykstyrke.

Kategori
Byggestenene er opdelt i 2 kategorier afhængig af det konfidensniveau stenenes trykstyrke deklareres med.

  • Kategori I byggesten skal for den deklarerede trykstyrke opfylde et konfidensniveau på 95 %.
  • Kategori II byggestenene er byggesten, som ikke opfylder kravet til kategori I.

Det er producenten, som vælger hvilken kategori, byggestenene skal deklareres i, og kategorien skal fremgå af CE-mærket. Der gælder den bestemmelse, at kategori I byggesten skal dokumentere overensstemmelse på niveau 2+ og dermed være underlagt 3. parts overvågning af produktionskontrollen.
Kategori II byggesten er klassificeret på niveau 4 og dermed ikke underlagt krav om 3. parts overvågning af produktionskontrollen.

Trykstyrke og prøvningsmetode

Byggestenenes deklarerede trykstyrke indgår i fastlæggelsen af murværkets basistrykstyrke og basisbøjningstrækstyrke.

Trykstyrken deklareres som middeltrykstyrken, men kan for betonbyggesten iht. DS/EN 771-3 desuden deklareres som den karakteristiske trykstyrke baseret på 5 % fraktilen.
Producenten kan desuden deklarere den normaliserede trykstyrke.

Trykstyrken findes ved prøvning iht. DS/EN 772-1, hvor der især for mursten er sket en ændring i prøvningsprincippet, idet man nu skal trykprøve hele sten i stedet for som tidligere 2 halve sten muret oven på hinanden.
Det betyder, at de samme byggesten typisk opnår anderledes resultater ved den nye prøvningsmetode i forhold til prøvning iht. DS 438.1. Der er ikke nogen retlinet sammenhæng mellem resultaterne med de to prøvningsmetoder, men størstedelen af forskellen ”udlignes” i den endelige beregning af murværkets styrke, således at nogle byggesten opnår lidt højere styrker, nogle lidt lavere end før, i murværket. Årsagen er bl.a., at man i forbindelse med fastlæggelsen af murværks trykstyrke skal anvende den normaliserede trykstyrke.

Den normaliserede trykstyrke
Den normaliserede trykstyrke af byggesten er trykstyrken af tilsvarende byggesten med en højde på 100 mm og en bredde på 100 mm, og den findes normalt ved omregning af resultaterne af prøvning af hele sten ved hjælp af formfaktorer beregnet ud fra højde og bredde af de prøvede sten. Da det tidligere anvendte trykprøvelegeme - 2 halve sammenmurede sten - på grund af højde/breddeforholdet for dansk normalformat stort set var terningeformet, vil den normaliserede trykstyrke ved anvendelse til dimensionering give værdier for murværkets basisstyrker, som stort set svarer til værdierne opnået i det gamle system.

Ved dimensionering iht. EC6 anvendes altid byggestenenes normaliserede trykstyrke for byggesten af tegl, mens man kan anvende alle 3 former for trykstyrker (middeltrykstyrken, den karakteristiske trykstyrke og den normaliserede trykstyrke), når man skal fastlægge murværks trykstyrke for massive letklinkerbeton- og porebetonbyggesten med en højde større end eller lig med 185 mm.

Sitemap
Ved brug af indeværende hjemmeside accepterer du brugen af Cookies for at give dig den bedste brugeroplevelse.Ok