BurgerClose

Blankt murværk

Afskalninger fra sten

Tynde afskalninger
Tynde afskalninger har oftest kun æstetisk betydning, men hvis der bliver tilført salte til murværket f.eks. i forbindelse med glatførebekæmpelse på gangarealer eller, hvis saltindholdet i forvejen er meget stort, kan afskalningerne med tiden blive så omfattende, at det vil være nødvendigt at udskifte dele af murværket.

Afskalningerne er ofte fremkaldt af krystaltryk fra vandopløselige salte. Der kan være tale om salte fra mursten og mørtel eller salte tilført udefra. Salte udefra kan f.eks. være tilført murværket i forbindelse med glatførebekæmpelse (Info. BYG-ERFA erfaringsblad sfb 21 991125 "Forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte").

Afskalninger kan endvidere skyldes, at hulmuren på et tidspunkt er blevet hulmursisoleret. Herved er varmetransmissionen blevet reduceret, dvs. formuren modtager ikke nær så megen varme fra bagmuren og det indvendige miljø som før hulmursisoleringen. Dette betyder at formuren vil indeholde meget vand og vil hyppigere undergå en række "frost - tø cykler", som kan være belastende for formuren, hvis stenene er af ældre dato og ikke så frostfaste som moderne sten.

Stenene bør udskiftes hvis afskalningerne er større end 3-5 mm.

Kraterformede afskalninger
Afskalninger har normalt ingen betydning for muværkets holdbarhed og er derfor kun af æstetisk betydning. Denne form for afskalninger opstår normalt kun inden for de første 1-2 år efter opførelsen.

Udbedringen vil normalt bestå i, at sten med store afskalninger udskiftes.

Afskalninger er oftest fremkaldt af kalkkorn i materialet (kalkspringere) i forbindelse med, at disse er blevet tørlæsket. Oftest vil der sidde rester af kalkkorn i bunden af arret.

Tykke afskalninger
Det undersøges, om der er utætheder i murværket, der kan bevirke et ekstraordinært stort vandindhold. Desuden bør det undersøges, om der er andre former for utætheder - f.eks. ved afdækninger og tagnedløb.

Skadede sten udskiftes.

Skadede fuger udkradses i fuld bredde til mindst 15 mm dybde fra den færdige fugeoverflade og efterfuges.

Afskalningerne forekommer oftest under frostpåvirkning på tidspunkter, hvor der er stort vandindhold i murværket.

Tykke afskalninger kan også opstå før opmuringen ved uhensigtsmæssig transport af murstenene. Denne form for afskalninger forekommer hovedsageligt langs stenenes kanter.

(Vejledning i vedligeholdelse af murværk og tegltage, juli 1991, side 58)

Afskalninger fra fuger

Afskalninger fra fuger er normalt fremkaldt af frost på tidspunkter, hvor der har været et stort vandindhold i murværket.

Den manglende modstandsdygtighed kan have forskellige årsager.

Mangelfuld udkradsning og fugning
Hvis udkradsningen ikke er udført tilstrækkelig dybt (mindst 13 mm fra den færdige fugeoverflade) i fugens fulde tværsnit, eller hvis ikke alt løst materiale er fjernet fra fugerne inden efterfugning, giver det ofte anledning til afskalninger.
Dette sker især, når udkradsningen er mangelfuld mod stenene, og når den anvendte fugemørtel er betydeligt stærkere end opmuringsmørtlen, fx hvis der er muret i kalkmørtel og fuget i KC35/65/650 eller KC20/80/550.

Fugerne er ikke blevet trykket
Specielt i varmt vejr skal dette ske med korte mellemrum.
Hvis fugerne ikke trykkes omhyggeligt, imens mørtlen er plastisk, bliver de porøse, og styrken reduceres. Herved kan der både opstå huller i studsfugerne og spalter eller revner mellem liggefuger og de overliggende mursten, hvilket kan medføre afskalninger og mosdannelser. Desuden øges vandoptagelsen i regnvejr og optagelsen af syre ved eventuel afsyring af murværket.
I varmt vejr skal trykningen af fugerne ske med særligt korte mellemrum - og især hvis stenene er meget sugende.

Murværket er blevet opfugtet i forbindelse med opførelsen, og det var ikke tørt, da det blev udsat for frost
Hvis vandindholdet i ikke-færdighærdet mørtel er over cirka 7 % - fx ved opfugtning på grund af nedbør - vil der være risiko for skader ved frostpåvirkninger. Skaderne opstår ikke, hvis vandindholdet er under ca. 7 % inden frostpåvirkninger - heller ikke selv om mørtlen ikke er færdighærdet. I ældre murværk kan forekomme afskalninger, fx som følge af opfugtning ved utætte nedløbsrør. Problemerne kan forebygges ved at undgå unormal fugttilførsel og udføre jævnligt vedligehold.

Der er for lidt bindemiddel i mørtlen
Det er især vigtigt, at der er tilsat tilstrækkelig bindemiddel - cement eller hydraulisk kalk. Ved usikkerhed om mørtlens sammensætning og dens kornkurve kan dette bestemmes ved en laboratorieundersøgelse.

Der er anvendt for stærk syrekoncentration i forbindelse med afsyringen
Ved afsyring af murværk reagerer saltsyren med mørtlens kalk. Ved for stærk syrekoncentration reduceres kalkindholdet i fugens overflade, så styrken falder, og porøsiteten stiger. Samtidig dannes der calciumchlorid, som er vandsugende (hygroskopisk). Dette nedsætter fugernes styrke og kan medføre at murværket får et fugtigt udseende.

Der er sket en for hurtig udtørring
For hurtig udtørring af murværket kan medføre revnedannelse i overgangen mellem sten og fuger - og undertiden også i fugemørtlen. Risikoen for revner øges, når mørtlen er meget cementrig, og når sandet er meget finkornet, samt hvis der i forbindelse med efterfugning ikke er foretaget en forskriftsmæssig udkradsning.
Man kan reducere risikoen for revnedannelse ved at forvande murværket, samt ved at undgå efterfugning i varme perioder (over ca. 20 oC) og i direkte sol.

Murværket har været udsat for en utilsigtet vandpåvirkning i driftsfasen, f.eks. fra et utæt nedløbsrør

Påvirkninger fra vandopløselige salte

Murbier
Murværk - såvel nyt som efterfuget - er særlig udsat for angreb af murbier, hvis:

  • Der er anvendt ren kalkmørtel,
  • fugemørtlen ikke er færdighærdet,
  • fugerne er udført dårligt,
  • fugerne ikke er vedligeholdt,
  • der er opstået frostskader.

Ved forekomst af murbiceller og larver eller løse mørtelfuger skal fugerne udkradses i fuldt tværsnit til mindst 13 mm's dybde fra den færdige fugeoverflade. Der efterfuges med en mørtel af type KC 60/40/850 eller stærkere.
Hvis fugerne generelt er svage og angrebet af murbier, vil det være hensigtsmæssigt at omfuge alt det udvendige murværk.

Da nyudklækkede voksne bier kan grave sig gennem en ikke-afhærdet fugemørtel, bør omfugningen ikke foretages i biernes flyvetid, dvs. i perioden fra juni til august.
En betingelse for at kalken i mørtel kan hærde er, at vandindholdet ligger over ca. 0,5% og under ca. 7%.
Ved muring med stærktsugende sten på en varm sommerdag kan vandindholdet komme under 0,5%. Dette kan undgås ved at vande stenene eller ved at anvende sten med mindre sugeevne.

Revner

Murværksrevner
Herved forstås revner, der løber over flere skifter eller vandret over flere stenlængder.

Før der tages stilling til eventuel udbedring, vil det normalt være nødvendigt at kende årsagen til revnernes fremkomst.

Murværksrevner generelt kan skyldes

  • fundamentssætninger
  • bæreevnesvigt
  • mangel på dilatationsmulighed
  • materialesvind
  • direkte sammenbygning af materialer med forskellige deformationsegenskaber
  • indlæggelse af fugtisolerende paplag, således at forekommende forskydningspåvirkninger ikke kan optages i murværket
  • forkert placerede eller for få murbindere
  • rusttærede murbindere
  • rustdannelse på indmurede armeringsstænger og stålkonstruktioner.

Murværksrevner i hjørner kan skyldes

  • At der er monteret murbindere mellem for- og bagmuren helt ude i hjørnet (disse skal normalt være monteret ca. 1,0 m fra hjørnet)
  • At der ikke er indlagt en dilatationsfuge i hjørnet
  • At der er udført for lange murflugter uden dilatationsfuger

Fundamentssætninger
Fundamentssætninger kan skyldes, at fundamentet er placeret på ikke-bæredygtig jord, omkringliggende grundvandssætninger eller nærtstående træer, der udtørrer lerjorden (se nedenstående figur). Når lerjorden udtørres opstår der et svind, der kan medføre instabilitet og revner i den bærende væg.

Revner

Stenrevner
Der tænkes her på revner, der ikke løber over flere skifter eller stenlængder, men som kun forekommer i murstenene. Den type revner løber normalt lodret, vinkelret på stenens overflade.

Revnerne har normalt ingen betydning for murværkets holdbarhed.

Stenrevner vil normalt være opstået under produktion af stenene, og de kan optræde som både grove og fine revner. For fine revner gælder, at de med tiden ofte vil blive fremhævet på grund af misfarvninger langs revnernes kant.

Fugerevner
Her tænkes på revner, der ikke løber over flere skifter eller stenlængder.

En udbedring vil normalt ikke være nødvendig på grund af fine revner i fugerne, men hvis der er tale om vide revner og eventuelt afskalninger, kan det blive nødvendigt at omfuge.

Forud for omfugningen udkradses fugerne i fuld bredde til mindst 15 mm fra den færdige fugeoverflade. Langs betondele eller lignende er det i de fleste tilfælde nødvendigt at fuge med elastisk eller plastisk materiale.

Fugerevner skyldes normalt svind i mørtlen under udtørringen. De kan også opstå under udførelsen, når fugerne ikke trykkes, mens mørtlen endnu er bearbejdelig. I sådanne tilfælde viser revnerne sig oftest langs liggefugernes overkant.

Revner i mørtelfugen kan endvidere skyldes at mørtelsandet er for fin- og enskornet eller at de er en del af murværksrevnerne beskrevet i ovenstående afsnit.

Videoklip af: "Udkradsning af fuger", og efterfølgende "fugning" findes på listen her

Yderligere information
BYG-ERFA erfaringsblad 980525, Revner i skalmure og formure fra temperatur- og fugtbevægelser
SBI-rapport. Dilatationsfuger i ydervægge af tegl.

Graffiti

Afrensningen skal udføres nænsomt for ikke at beskadige murværket, og bør derfor foretages af teknikere med erfaring i at fjerne graffiti. På internettet og i telefonbogen under »Facadebehandling og rengøring« findes firmaer med speciale i graffitiafrensning.

Der kan eventuelt foretages prøveafrensning af et mindre område.

Malingfjernere er opløsningsmidler, som påføres det graffitibemalede område. Der kan eventuelt afdækkes med plastfolie for at hindre opløsningsmidlet i at fordampe for hurtigt.

Når malingen er opløst, spules efter med vand. På sarte overflader skal den opløste maling aftørres inden skylning. Vandets temperatur og tryk afhænger af såvel afrensningsprodukt som overflade.

Hvis der er risiko for ny graffiti, kan man udføre en forebyggende overfladebehandling efter afrensningen. Herved lettes og billiggøres en kommende fjernelse af graffiti. Produkterne til denne overfladebehandling indeholder såkaldte »slipmidler« (voks, silikone, sukker), som bevirker, at maling ikke kan sidde fast på overfladen.

Biologisk vækst

På murværk, tegl- og betontage er det helt almindeligt at finde begroninger i større eller mindre omfang. En nyere undersøgelse *) udført af Teknologisk Institut og Københavns Universitet har identificeret ikke mindre end 26 forskellige arter af laver, 5 arter af alger, 8 arter af mosser og 3 arter af svampe på murværksmaterialer, tegl- og betontagsten. Generelt giver begroninger ikke risiko for skader, der kan have indflydelse på materialernes konstruktive levetid.

Skader efter afrensning
Faktisk ses der ofte større skader på materialerne foranlediget af den afrensning, der gennemføres for at fjerne begroningerne. Undtaget er dog de tilfælde, hvor begroning kan medvirke til dårlig vedhæftning og afskalning af overfladebehandlinger, eller hvor kraftige mospuder på tage kan give mulighed for indtrængning af vand.

Det er en almindelig opfattelse at væksten holder på fugten og kan være skyld i skader, men det er ikke rigtigt. Sammenligninger at sten med hhv. kraftig og let vækst viser, at fordampningen faktisk er hurtigere fra sten med kraftig vækst.

*): Miljøprojektnr 784, Miljøstyrelsen, 2003 "Renere Teknologi til undgåelse af biologisk vækst på murværk, tegl- og betontage", Forfattere: Frambøl, Charlotte; Hansen, Helge; Østergaard, Jens; Koch, Anne Pia; Jacobsen, Tommy; Balschmidt, Line; Søchting, Ulrik

Sitemap