Valg af materialer til overfladebehandling

Mursten

Middelsugende sten med en rimelig ensartet vandoptagelse på ca. 10-15 vægt% med oprevet, ru overflade egner sig bedst til overfladebehandling. Mursten med glat overflade kan derfor ikke anbefales.Klinkbrændte og andre meget svagt sugende mursten bør kun overfladebehandles med specialmørtel i overensstemmelse med leverandørens anvisninger.

Det er særlig vigtigt, at der er god vedhæftning på mursten, der skal tyndpudses, filtses, vandskures, sækkeskures eller på anden måde overfladebehandles med et tyndt mørtellag. Når der vælges mursten, der senere skal tyndpudses, skal teglværket informeres om, hvad stenene skal bruges til. Det er for at sikre, at det er sten af den rigtige type, der bliver leveret.

Der stilles ikke samme krav til udvendigt murværk, der skal pudses med tykke pudslag end nævnt ovenfor, men det bedste resultat opnås på en jævn overflade med en ensartet og middel sugeevne.

Til murværk, der skal overfladebehandles med tynde pudslag, er det særlig vigtigt at bruge frostfaste mursten, da fugtindholdet kan blive større i murværk med overfladebehandling end i blankt murværk.

Mursten, der skal overfladebehandles, bør have så lavt et saltindhold som muligt og må ikke afsyres.

Er der tvivl om, hvorvidt en mursten egner sig til en given overfladebehandling, kan man kontakte et af teglværkernes salgskontorer. Er der tale om ældre murværk bør der foretages en teknisk vurdering i det konkrete tilfælde.

Mørtel til overfladebehandling

Valg af mørteltype afhænger bl.a. af underlag, klima, mekanisk påvirkning og ønsket til den færdige overflades udseende. Udsættes en overflade for kraftig mekanisk påvirkning, bør der vælges en stærkere mørtel. Pudslagets styrke - svarende til indholdet af bindemiddel - skal aftage udefter fra lag til lag, og styrken skal afpasses efter underlaget. Skal murværket eksempelvis kalkes, bør mørtlen indeholde så lidt cement som muligt af hensyn til kalklagets vedhæftning. Alternativt kan vælges en hydraulisk kalkmørtel. Nærmere vejledning om kalkning findes på mur-tag.dk

Ved valg af mørtel må det dog tages i betragtning, at en mørtel med et højt indhold af bindemiddel (eksempelvis cement) ikke altid er at foretrække. Så vidt muligt bør mørtlens styrke afpasses efter underlagets styrke. En overfladebehandling, som er stærkere end underlaget, kan være vanskelig at afrense. Både meget cementrig og særlig finkornet grovpuds giver større risiko for svindrevner i den færdige overflade, og pudsens styrke bliver svagere jo mere finkornet materiale, der vælges. Tilsætningsstoffer – luft, plastbinder, farvepigment, betonklæber osv. – må ikke tilsættes mørtler fremstillet på byggeplads uden dokumentation for egnethed, da det kan reduceres vands mulighed for at fordampe fra murværket.

Det anbefales sædvanligvis at bruge så velgraduerede delmaterialer som muligt, og at tilslagsmaterialet er så grovkornet som muligt. En tommelfingerregel er, at tilslaget skal have en kornstørrelse svarende til mindst en tredjedel af lagtykkelsen.

Sandet i grovpudsmørtlerne skal helst være groft med korn op til 4 mm i tværmål; de groveste korn bør dog ikke have tværmål, der ligger over halvdelen af pudslagets tykkelse.

Ved pudsning med grundingslag, grovpuds og slutpuds kan der med fordel slutpudses med en farvet puds. Det sikrer en større grad af ensartethed.

Mørtel til filtsning, vandskuring og sækkeskuring

Som mørtel anvendes tyndtflydende, smidig mørtel, hvis sammensætning varieres efter de klimatiske og mekaniske påvirkninger. Maksimal lagtykkelse må ikke være over 0,5-1 mm, og sandets største korn bør normalt højst være 1 mm.

Pudsning med funktionsmørtler

Ved brug af funktionsmørtler, herunder færdigt indfarvede pudsmørtler til henvises til fabrikantens vejledning.

Pudsmørtel efter eksponeringsklasse

Miljømæssig eksponering indgår i valget af pudsmørtel. Vejledende eksempler på valg af pudsmørtel er anført i følgende skema, hvor der alene er taget hensyn til miljømæssig eksponering.

Læs om eksponeringsklasser her.

Fysiske påvirkninger kan betinge en stærkere mørtel end anført i oversigten.

Skemaet er vejledende, og mørtelvalget må således ved hvert enkelt projekt afpasses efter lokale forhold som konstruktionens opbygning og placering og de materialer, der i øvrigt indgår i konstruktionen. Dette gælder bl.a. ved renovering af ældre pudsede bygninger. Se mere herom i afsnittet om renovering. Det gælder endvidere, at anvisninger fra materialeproducenter altid bør følges forud for skemaets forslag.

Pudslags styrke skal aftage udefter fra lag til lag, og styrken skal afpasses efter underlaget.