BurgerClose

Typer af misfarvninger

Misfarvende kalkudfældninger

Misfarvende kalkudfældninger
Kalkudfældninger viser sig som hvidlige udfældninger på især rødt murværk. De opstår, når uhærdnet kalk udvaskes fra murværket af større vandmængder.

Kalken i KC-mørtler hærdner kun færdigt, når vandindholdet er < ca. 7 %. Uhærdnet kalk er til dels opløseligt i vand (ca. 1,5 g/l), derfor kan store vandmængder dels forhindre færdighærdning, dels udvaske den uhærdnede kalk, som afsættes på murværkets overflade, hvor vandet fordamper. Her vil kalken efterhånden hærdne færdig (carbonatisere) ved tilgang af luftens CO2 og vise sig som misfarvninger.

Væsentligt for at undgå sådanne kalkudfældninger er det derfor at mindske vandpåvirkning:

I projekteringsfasen:

  • overvej størrelsen af tagudhæng - jo større udhæng, jo mere beskyttes murværket
  • overvej om beliggenheden gør, at murværket er meget udsat for vejrliget, f.eks. slagregn

Under opmuring:

  • brug tørre sten
  • sørg for god afdækning
  • udfør først eventuel pudsning, når murværket er tørt

Tilsvarende dårlig hærdningsbetingelser pga. stort vandindhold og dermed manglende færdighærdning kan ligeledes medføre fugeforvitring. Fugeforvitringer kan derfor optræde samtidig med kalkudfældninger.

 

Fjernelse af misfarvninger
Kalkudfældninger på murværk kan fjernes kemisk med phosphorsyre-baserede rensemidler. Her gælder:

  • Mørtlen skal først være færdighærdnet, dette kan tjekkes med phenolphtalein, som reagerer med en rødviolet farve, hvis der er uhærdnet kalk til stede. Er mørtlen ikke færdighærdnet, kan der fortsat fremkomme kalkudfældninger.
  • Murværket skal have lavt vandindhold.
  • Temperaturen skal være > 10o C.
  • Der skal først udføres renseforsøg.
  • Phosphorsyre kan reagere med kalk og danne endnu mere uopløselige misfarvninger bestående af calciumphosphat.
  • Rensning må derfor kun udføres af erfarne rensningsfirmaer.
  • Saltsyre, som anvendes ved almindelig afsyring af nyopført murværk < 24 timer, er ikke anvendelig.

Hvor der er tale om særdeles kraftige udfældninger (flere mm), kan mekanisk afrensning med blæsemetoder komme på tale. I så fald vil der være risiko for, at det yderste af teglmaterialet, den såkaldte brandhud, nedbrydes. Dette påvirker dog ikke teglmaterialets fysiske egenskaber, men kan i nogle tilfælde gøre det mere udsat for tilsmudsning.

 

Kemiske tests
Kalkudfældninger kan identificeres med enkle kemiske tests:

  • brusning ved påføring af fortyndet saltsyre viser færdighærdnet kalk (calciumcarbonat)
  • rødfarvning ved påføring af phenolphtalein viser endnu ikke færdighærdnet kalk

Lignende lyse misfarvninger på murværk kan også skyldes andre stoffer som f.eks. gips (calciumsulfat). I så fald vil der hverken være reaktion med saltsyre eller phenolphtalein.

Til gengæld vil der også her være mulighed for afrensning med phosphorsyrebaserede midler, men selvfølgelig først efter forsøg.

 

Mangan

Misfarvninger forårsaget af mangan
Almindeligt dansk teglværksler indeholder manganoxid, normalt ca. 0,1 %. Der kan også være manganholdige mineraler i det sand, der anvendes i lerblandingen. Endvidere anvender en del teglværker manganoxid til at opnå særlige farvenuancer i teglet.

Mangan kan i uheldige tilfælde bevirke misfarvninger i det færdige murværk, typisk i form af:

  • ”Rustpletter” på mursten
  • Brunlige misfarvninger på sten og mørtelfuger

Rustpletterne opstår kun på blådæmpede mursten af gulbrændende ler
De brunlige misfarvninger, som kan vise sig i mange former, opstår ved afsyring af mursten, som er tilsat manganoxider.
I mange tilfælde kan manganmisfarvninger fjernes fra teglsten med et rensemiddel, specielt udviklet til fjernelse af manganholdige misfarvninger. Midlet har følgende sammensætning:

Blandingen må ikke være stærkere end 1:1:100 (volumen dele) som anført, da det kan forårsage nye misfarvninger. Midlet er ikke virksomt på mørtelfuger – kun på teglsten. Manganmisfarvninger på mørtelfuger må fjernes mekanisk.

Neden for gennemgås de forskellige former for misfarvninger og deres årsager mere detaljeret.

 

"Rustpletter"

  • Viser sig som små rødbrune pletter på murstenen - rustlignende pletter. Afgrænsningen er diffus.
  • Opstår kun på blådæmpede mursten af gulbrændende ler, dvs. typisk ”grå” mursten.
  • Det er karakteristisk, at murstenene har været udsat for (meget) vand.
  • Disse pletter opstår sjældent på færdighærdet murværk.
Typer af misfarvninger

Pletterne kan undersøges med stereomikroskop med måleokkular.
Ved skrabning med skalpel i tegloverfladen kan det misfarvende materiale fjernes. I nogle tilfælde kan man da finde et glinsende sort korn. Størrelsen af et sådant korn kan udmåles til ca. 250 µm. Billedet til højre er et nærbillede af sådant sort mangan-korn

Typer af misfarvninger

Hvordan opstår ”rustpletter” – lidt kemi
Et ganske lille korn af mangan kan, sammen med naturligt sulfatindhold i blåleret til gule mursten, reagere med mørtelvandet fra uhærdet mørtel og forårsage de karakteristiske rustbrune pletter.
Mangan kan f.eks. komme fra det naturlige manganindhold i råleret, eller fra det sand, som anvendes til magring af lerblandingen.
Mangankornet har en størrelse, så det uskadt vil passere teglværkernes finvalse på ca. 0,8 mm, og det kan være så småt, at man ikke bagefter kan finde det i pletten.
Der er tale om et relativt kompliceret forløb af kemiske reaktioner, hvori både blådæmpningen og vand spiller en rolle:

  • Ved blådæmpningen reduceres mangan til mangan(II)
  • Mangan(II) reagerer med det naturlige sulfatindhold i gulbrændende ler og danner det opløselige salt mangan(II)sulfat
  • Mangan(II)sulfat opløses af vand og transporteres ud til overfladen, hvor vandet fordamper
  • Ved kontakt med luftens ilt oxideres mangan(II) og indgår i uopløseligt manganhydroxid eller -oxid

 

Afhjælpning
Da pletterne forekommer på teglet, kan de normalt fjernes med det ovennævnte rensemiddel. Der kan dog også forekomme en lille mængde jernoxid i pletten, og jernoxid fjernes ikke med rensemidlet.

 

Brunlige misfarvninger på sten og mørtelfuger
Ved produktion af bestemte stentyper kan manganoxid være tilsat lerblandingen, for at opnå den ønskede farve ved brændingen. Det vil altid fremgå af producentens vejledning, når sådanne sten ikke må afsyres.
Men når der afsyres, kan syren reagere med stenenes manganindhold. Syren reagerer med det tilsatte manganoxid og danner sure mangansalte. Med saltsyre (HCl) dannes manganchlorid, men misfarvningerne er også set ved afsyring med eddikesyre (HAc) og sulfaminsyre (f.eks. under handelsnavne som Fefix eller Syr-A). De sure opløselige salte kan medføre både farveændringer på stenene og brune misfarvninger på fugerne.
De brunlige misfarvninger kan forekomme både på teglsten og fuger. Teknologisk Institut har kun kendskab til misfarvninger på mangansten på basis af gulbrændende ler, men i princippet må samme typer misfarvninger forventes på mocca-farvede sten (på basis af rødbrændende ler). De vil bare ikke være nær så synlige.
Misfarvningerne kan vise sig på forskellige måde, hvoraf nogle har et ganske karakteristisk udseende.
Neden for er de mest karakteristiske typer gennemgået sammen med det sandsynlige hændelsesforløb. Der kan forekomme variationer og kombinationer af misfarvninger.

"Tigerstriber"

  • Ses som ”tigerstriber” ned over både sten og mørtel
  • Kraftig regn vasker opløste sure mangansalte ud.
  • Mørtlen er endnu ikke færdig hærdnet, og kombinationen af mangan og kalkvand (opløst Ca(OH)2) giver udfældninger dér, hvor vandet løber på facaden.
Typer af misfarvninger

Brune kanter langs mursten

  • Fugemisfarvninger langs kanten af teglstenene
  • Opløste sure mangansalte i teglstenene, trækker ud i mørtelfugen og giver udfældning af (uopløselig) mangan-hydrat, når de møder den basiske mørtel
Typer af misfarvninger

Timeglasformede udfældninger på liggefuger

  • Forekommer på murværk med pre-imprægnerede mangansten.
  • Ingen eller minimale misfarvninger på selve murstenene

En forklaring på det karakteristiske udseende kan være: Der opstår en lille revne mellem mursten og liggefuge, øverst i fugen. Ved afsyring kan syren trænge ind i revnen og suges op i stenen, bag imprægneringen. Der dannes sure mangansalte, som løber ned over den basiske fuge overflade så manganhydroxid udfældes.

Typer af misfarvninger

Fladedækkende udfældninger

  • Dækker større eller mindre dele af teglstenen.
  • Misfarvningerne kan være både manganholdige og bestå af gips. Hvis afsyringen er foretaget med eddikesyre, kan misfarvningerne blive helt violette. De består da af mangan-acetat.
  • Kraftige gipsudfældninger er, ifølge Teknologisk Instituts erfaringer, oftere forekommende på gule sten med mangantilsætning end uden. Forklaringen kan være, at en sur opløsning af mangansalte opløser mere gips en almindeligt vand.
Typer af misfarvninger

Stænk
Afsyrede mursten kan indeholde opløste mangansalte. Hvis basiske mørtelklatter eller stænk kalkvand rammer disse sten, udfældes igen manganhydroxid, og de karakteristiske brune stænk fremkommer.

Typer af misfarvninger

I alle tilfælde er misfarvningerne fremkommet ved syrens reaktion med mangan i murstenen. Forskellige hændelsesforløb, forskellige syrer og mængden af vand giver de forskellige typer af misfarvninger.

 

Afhjælpning
Generelt kan manganmisfarvningerne afvaskes med en blød børste med en blanding af den førnævnte rensevæske, på selv teglstenen.
Gipsudfældninger vil ikke blive fjernet af denne rensevæske.
Rensemidlet er kun virksomt på teglsten. På fuger kan foretages mekanisk rensningved slibning med smergellærred. Eller ved omfugning, men vær opmærksom på, at udfældninger i fugen nær teglstenens kant er særdeles vanskelige at fjerne.

Saltudblomstringer

Misfarvende saltudblomstringer
Udblomstringer skyldes, at salte, opløst i vand i murværket, ved udtørringen føres frem til overfladen, hvor de udskilles, når vandet fordamper.

De vandopløselige salte kan allerede ved murværkets opførelse have været i stenene eller i mørtlen. De kan også være dannet i murværket ved påvirkning fra syreholdigt regnvand eller på grund af afsyring. De kan endvidere være suget op i murværket fra jorden, hvis der mangler en fugtspærre mellem fundament og murværk.

Hvis store nedbørsmængder trænger ind i eller løber ned ad murværk, hvor mørtlen endnu ikke er hærdnet tilstrækkeligt, kan bindemiddel blive udvasket fra mørtlen og afsat på murværkets overflade. Det ligner udblomstringer.

Risikoen for saltudblomstringer mindskes først og fremmest ved at beskytte murværket mod kraftig opfugtning.

Udbedring af saltskæmmet murværk

  • Imødegåelse af ny opfugtning.
  • Udkrystalliserede salte på murværk fjernes - når murværket er tørt - ved grundig fejning med en tør, stivhåret kost.
  • Amorfe, glasuragtige belægninger på murværk fjernes mekanisk, f.eks. ved afskrabning, afhugning, højtryksspuling eller lavtryksblæsning, afhængigt af murværkets tilstand.

Farveforskelle på puds

Farveforskelle i overfladelag af indfarvet mørtel skyldes oftest, at overfladelaget er udført..

  • på nyopført murværk
    Nyt murværk bør under optimale betingelser tidligst overfladebehandles cirka 1½ måned efter afsluttet opmuring og fugning.
  • på murværk opfugtet af regn
    Nybehandlet murværk afdækkes og beskyttes mod nedbør for at undgå yderligere opfugtning.
  • i vinterhalvåret
    I vinterhalvåret (temperatur under +5 °C) bør der kun påføres indfarvet mørtel, hvis murværket inddækkes og tilføres varme.
    Dårlige udtørringsforhold bevirker en langsom udtørring af mørtellaget, og dermed en langsom hærdning.
    Ved langsom udtørring udfældes i højere grad misfarvende materiale på overfladen end ved normal udtørring.
  • i solskin og varme perioder
    Man bør undgå overfladebehandling med mørtel i direkte sol. For at fremme hærdningen og reducere risiko for revnedannelser i varme perioder kan det være nødvendigt at afdække mørtellaget og holde det let fugtigt i ca. en uge efter påføring.
  • på underlag med uens sugeevne
    Overfladelagets slutfarve og ensartethed påvirkes af underlagets sugeevne. Der kan blandt andet forekomme farveforskelle, hvis det indfarvede pudslag påføres direkte på ubehandlet murværk. Det sker, fordi såvel sten og fuger som de enkelte sten har forskellig sugeevne. De bedste resultater opnås, når det farvede lag påføres som slutpuds på grovpudset murværk.
  • med synlige pudseskel
    For at undgå pudseskel i facaden, fx ved stilladsbroer, skal arbejdet koordineres, så overgange ikke udtørrer, før arbejdet er færdigt. Mørtlen skal påføres "vådt i vådt" i én arbejdsgang uden ophold mellem naturlige afgrænsninger, fx hushjørner, sokler, gesimser eller lignende.
  • med forkert materialevalg
    Det anbefales, at mørtlen indkøbes færdigblandet.


Reparation
Farveforskelle kan mindskes eller udlignes ved at lasere med indfarvet kalkvand, der indeholder samme type farvestof som i den indfarvede mørtel eller silikatlasur. Bemærk, at indfarvet kalkvand kun er egnet på svage og sugende underlag. Den mest effektive udbedring sker ved at fjerne det gamle pudslag, fx ved pighugning og manuel afskrabning eller afslibning.
Alternativt kan laget fjernes ved lavtryksblæsning med finkornet sand. Afrensningsmetoden afhænger af overfladelagets og murværkets styrke.Man kan også påføre et nyt lag indfarvet mørtel på det eksisterende.Reparationerne kan udføres partielt, men de bedste resultater (uden synlige forskelle) opnås i større sammenhængende områder.



Ældre huse
Et nyt tyndt mørtellag kan ikke forstærke ældre murværk, der er begyndt at forvitre i fuger og sten. Tynde mørtellag kan tværtimod ofte øge forvitringen. Det er ofte også problematisk at overfladebehandle ældre murværk med indfarvet mørtel på grund af salte i murværket. Sådanne salte kan ud over afskalninger også fremkalde misfarvninger, der normalt især er synlige på meget mørke og meget lyse mørtellag.

Rosé og gult murværk - misfarvninger og deres udvikling

Der er udarbejdet rapporter med beskrivelser og billeder af misfarvninger af rosé og gult murværk.

Hent Rosé Murværk - billedkatalog som PDF

Hent Gult Murværk - billedkatalog som PDF

 

Sitemap