Energirenovering ved efterisolering
Der eksisterer en række forskellige muligheder for at energirenovere murværk. Metoden bør afpasses efter, om der er tale om ældre, bevaringsværdigt murværk, herunder massivt murværk, eller nyere murede bygninger, samt om der er tale om etagebygninger eller parcelhuse.
Ydervægge med indvendig efterisolering eller hulmursisolering
Den eneste ydervægsisolering, der kan komme på tale ved renovering af bevaringsværdige eller fredede bygninger, er ofte en indvendig tillægsisolering, fordi der kan være krav om ikke at ændre på den oprindelige facades udseende.
Der er en række ulemper ved indvendig efterisolering:
- Væsentlige kuldebroer ved åbninger, sokkel, dæk og skillevægge er vanskelige at fjerne
- Indvendig efterisolering med dampspærre indebærer altid en risiko for utæt dampspærre, og dermed skimmelangreb. Nye typer af indvendig efterisolering uden særskilt dampspærre er imidlertid kommet på markedet i de senere år *).
- Det indvendige areal formindskes
Ved indvendig efterisolering følges byg-erfa (31) 15 11 15 Indvendig efterisolering – ældre ydervægge af murværk. Her omtales metoder *), som ikke indebærer montering af dampspærre.
Hulmurisolering har ikke ulemper vedr. dampspærrre, idet den indvendige mur udgør dampspærren, og det indvendige areal påvirkes ikke. Til gengæld bevares flere kuldebroer, herunder ud for faste binderkolonner i murværket og ved alle udmuringer. Her skal man være opmærksom på, at der ofte erudfordringer mht. mørtelspild i bunden af hulmuren, over vindues-/døråbninger samt generelle problemer med effektiv udfyldning af hulrum
En indvendig tillægsisolering af ældre murværk eller en hulmursisolering vil endvidere medføre, at murværket i ydervæggen (eller murværket i formuren) bliver udsat for et andet miljø end tidligere - og især om vinteren i et konstant koldere miljø.
Derved stilles der større krav til murværkets frostfasthed (og herunder til murstenenes) end uden denne tillægsisolering.
Der findes ikke en fuldstændig sikker metode til at vurdere eksisterende murværks frostfasthed, men for teglmurstenenes vedkommende er der en kendt sammenhæng mellem frostfasthed og brændingsgrad. Sammenhængen er dog ikke endelig defineret.
Brændingsgraden af mursten kan vurderes ved genbrænding af den ene halvdel af en sten og herefter vurderes vha. en sammenlignende metode, som kan gennemføres på et laboratorium.
En karakterisering af teglstenene ud fra lertyper og strygningsmetode, samt bestemmelse af det såkaldte porefyldningstal kan af eksperter, sammen med brændingsgraden, anvendes til en rimelig sikker vurdering af teglstenenes frostfasthed. Herunder er det også vigtigt at bedømme variationen i egenskaberne, da enkelte sten kan have væsentligt dårligere egenskaber end gennemsnittet.
Ydervægge med udvendig efterisolering
Udvendig tillægsisolering er den mest effektive efterisolering. Kuldebroer ved sokkel og dæk kan fjernes, og det indvendige nytteareal er intakt. Der findes flere forskellige metoder til at udføre en udvendig efterisolering. Ved valg af metode er det væsentligt at tage hensyn til bygningens oprindelige karakter og arkitektur, da efterisoleringen uundgåeligt vil påvirke bygningens fremtræden.
Markedet for efterisolering er i rivende udvikling, og flere typer og materialer er kommet frem. Der er desværre set æstetisk mindre heldige eksempler på udvendig efterisolering.
Her skal kort beskrives nogle metoder, der på forskellige måde bevarer/bibeholder facadernes karakter af "muret" byggeri:
- Opførelse af en ny skalmur som "skærm" for en udvendig tillægsisolering
- Udførelse af et nyt armeret pudslag på en påsat, udvendig tillægsisolering
- Opsætning af teglskaller, enten direkte uden på metode nr. 2, eller på skumisolering, formstøbt til pålimning af teglskaller
- Nedrivning af den yderste ½ sten af den eksisterende facade, hvorefter der isoleres og opmures en ny slank 78 mm skalmur på konsoller, fastgjort til det oprindelige fundament. En sådan konstruktion skal typisk afstives med EPS- søjler
- Beklædningstegl, som monteres uden på efterisolering af den eksisterende facade.
Den første metode er detaljeret beskrevet i SBI-156, men det skal nævnes, at der siden denne metode blev beskrevet, er fremkommet en anden trådbindertype til fastgørelse af skalmuren end en traditionel, indboret og faststøbt, bølgeformet trådbinder. Den omhandlede skalmur kan alternativt fastgøres til den eksisterende ydervæg med en indboret/indskruet trådbinder, der derefter indmures i skalmuren på traditionel måde.
Ved den anden metode efterisoleres der ved at montere tilllægsisoleringen ved klæbning eller med dybler på ydermuren, og der afsluttes med armeret specialpuds. Der findes en række systemer på markedet, med forskellige typer af isolering, fastgørelse og afsluttende pudssystem. Se byg-erfa (21) 16 09 01.
Metoden er især velegnet til murværk, som allerede fremstår pudset. Den kan suppleres med pålimning af teglskaller. Metoden er nærmere omtalt i afsnittet ”teglskaller”
Metode 4, som indebærer nedrivning af en del af facaden kræver altid en omhyggelig forundersøgelse af murværkets styrkemæssige tilstand og statik. For etageejendomme skal der foretages en ingeniørmæssig beregning af nedrivning og ny skalmur. For parcelhuse er der i forbindelse med et projekt ”Energirenovering af murede facader”, medfinansieret af EUDP, udviklet en forenklet dokumentations metode, som findes på mur-tag.dk
Metode 5 er nærmere omtalt i afsnittet Beklædningstegl.