BurgerClose

Varmetabsberegning

1.0 Krav i Bygningsreglementet 2012
Nye bygninger skal opføres således, at kravene i Energirammen er overholdt. Energirammen omfatter bygningens samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand samt eventuelt belysning (alt efter bygningens anvendelse).

Energirammen for boliger er pr. m2 højst 52,5 kWh/m2 pr. år tillagt 1650 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal.

Ud over at opfylde energirammen, må det dimensionerende varmetab, eksklusive tabet gennem vinduer og døre, ikke overskride følgende grænseværdier pr. m2 klimaskærm:

  • 5 W/m2 for bygninger i 1 etage
  • 6 W/m2 for bygninger i 2 etager
  • 7 W/m2 for bygninger i 3 eller flere etager.

Endvidere må de enkelte konstruktionsdele ikke have større U-værdier og linjetab end angivet i BR10 kap. 7.6. Kravene er gengivet nedenfor.

For til- og ombygninger gælder særlige krav i BR10 kap. 7.3 og 7.4. For en nærmere omtale af forholdene ved til- og ombygning, se her.

Varmetabsberegning

U-værdier W/m²K

Max. U-værdi
Kap. 7.6

Ydervæg og kældervæg mod jord

0,30

Etageadskillelser og skillevægge*

0,40

Terrændæk, kældergulv m.v.

0,20

Etageadskillelser under gulve med gulvvarme mod rum, der er uopvarmede

0,50

Loft, skunkvæg samt flade tage og skråvæg

0,25

* mod rum, der er uopvarmede eller er opvarmet til en temperatur, der er mere end 8 °C lavere end temperaturen i det aktuelle rum.

For linietab gælder, at der ikke må anvendes større værdier (Max. linietab) end angivet nedenfor:

Varmetabsberegning

Linietab Ψf, W/m²K

Max. Linietab

Ydervægsfundamenter

0,40

Ydervægsfundamenter ved terrændæk med gulvvarme

0,20

Varmetabsberegning

Linietab Ψs, W/mK

Max. Linietab

Samlinger mellem ydervæg og vinduer, døre m.v

0,06

Samlinger mellem tagkonstruktioner og vinduer i tag ovenlys m.v.

0,20

For nærmere oplysninger henvises til Bygningsreglement 2010 og SBI-anvisning 230.

2.0 Beregningsmetodik og definitioner
DS 418, Beregning af bygningers varmetab med tillæg angiver, hvorledes varmetab skal beregnes.
U-værdien for en konstruktion bestemmes ud fra de enkelte materialelags tykkelse og varmeledningsevne. En nærmere definition af disse begreber findes her.

Ved bestemmelse af U-værdien for en konstruktion skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer samt virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen, som ikke indregnes på anden vis.

 

2.1 Deklareret varmeledningsevne
Den deklarerede varmeledningsevne λdeklareretbaseres på en statistisk beregning ud fra målte laboratorieværdier ved fastlagte data for temperatur og lugtfugtighed.

Når producenten CE-mærker sine fabriksfremstillede isoleringsprodukter, skal den fastlagte deklarerede varmeledningsevne, λdeklareret fremgå ved en på pakningen påklæbet etiket eller for løse produkter af de medfølgende dokumenter.

For en række byggematerialer, som kun i mindre grad bidrager til konstruktionens varmeisolerende egenskaber, er der ikke krav om at producenten måler og deklarerer varmeledningsevnen. Designværdi for varmeledningsevnen kan da findes i en rækker diagrammer i anneks F, DS 418, samt for eksisterende konstruktioner, i anneks G i DS 418.

Se eksempler på designværdier for murværk her.

 

2.2 Designværdi for varmeldningsevne λ
Varmetabet gennem en bygningsdel skal baseres på basis af en design varmeledningsevne, λ.

Designværdien er:

λ = Fm x λdeklareret, hvor Fm i almindelighed er 1,0, dvs.:

λ = 1,0 x λdeklareret

Kun i tilfælde, hvor et højere fugtniveau må forventes som f.eks. varmeisoleringsmaterialer placeret direkte mod jord, er Fm = 1,2 dvs.:

λ = 1,2 x λdeklareret

 

2.3 U-værdi
U-værdien for en konstruktion beregnes af udtrykket:

U = U' + ΔU, hvor

U' er den ukorrigerede, beregnede værdi, og

ΔU er et tillæg til den beregnede U'-værdi.

I bygningsdele vil der være forskel imellem den beregnede transmissionskoefficient U' og den praktiske U-værdi. Forskellen afhænger af de indgående varmeisoleringsmaterialers dimensionsstabilitet og af konstruktionens udformning. I henhold til fælles europæiske regler er der derfor i DS 418, 6. udgave indført et tillæg ΔU til den beregnede U'-værdi.

Bygningsreglementernes krav refererer til U.

 

2.4 ΔU-tillæg
ΔU består normalt af et bidrag for murbindere eller mekaniske fastgørelser og et bidrag for luftspalter.

Bidraget for murbindere eller mekaniske fastgørelser, ΔUf, slås op i en tabel eller beregnes ud fra en simpel formel.

Bidraget for luftspalter, ΔUg, afhænger af varmeisoleringsmaterialets dimensionsstabilitet og konstruktionsudformningen. Korrektionen ΔUg skal justeres for isoleringens isolans i forhold til konstruktionens totale isolans:

ΔUg = ΔU'' × (RI /RT

RI = isolansen af isoleringen, d/λ

RT = den samlede isolans af konstruktionen, RT = 1/U'.

Forslag til ΔU'' for tunge ydervægge med hulmur kan ses i efterfølgende skema, men det bør sikres, at de givne forudsætninger i hvert enkelt tilfælde er opfyldt

Varmetabsberegning

Konstruktion

Tillæg W/m2K

 Tunge ydervægge med hulmur

Hulmur med blød isolering i pladeform (Figur 1)

0,00

Bagmur i murværk med netop fyldte fuger (Figur 1)

0,01

Bagmur i murværk med over- eller underfyldte fuger (Figur 1)

0,04

Hulmur med løsfyld isolering, uden sætninger (Figur 2)

0,00

Hulmur med løsfyld isolering, hvor sætninger kan forekomme (Figur 3)

Vurderes i henhold til DS 418, s. 49

Hulmur med hård isolering i pladeform (Figur 4)

0,04

Figurer

Varmetabsberegning
Figur 1
Varmetabsberegning
Figur 2
Varmetabsberegning
Figur 3
Varmetabsberegning
Figur 4

2.5 Linjetab
Kuldebroers virkning indregnes med det linietab de giver. Linietabet regnes således som W/K pr. løbende meter (W/m K).

Der skelnes mellem to typer linietab. Linietab der skal indregnes i konstruktionsdelens U-værdi, Ψk, og linietab der stilles krav til i BR08 kap. 7.5, Ψf og Ψsa

Ψk = linietab for den enkelte kuldebro (udmuring/ribbe, spring i isoleringsplan, skillevægsfundamenter)

Ψf = linietab for ydervægsfundamenter

Ψsa = linietab for samlinger omkring vinduer og døre i hule mure

Ud over det én-dimensionale varmetab skal virkningen af det to-dimensionale linietab ]

  • udmuringer og ribber, eventuelt med brudt kuldebro, f.eks. omkring vinduer og døre
  • faste bindere, trådbindere og forankringer
  • gennembrydninger f.eks. af metal, beton eller tegl.
  • skillevægsfundamenter

 

3.0 Varmetabsberegning, hule ydervægge

 

3.1 Beregning af vægges U-værdi
Den resulterende transmissionskoefficient U for en vægkonstruktion beregnes af udtrykket:

U = U' + ΔUg + ΔUf

hvor

ΔUg er korrektion for luftspalter i isoleringen

ΔUf er korrektion for bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser

U'-værdien for en konstruktion med kuldebroer og reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen beregnes som:

U' =

hvor

A = ΣAi

A er konstruktionens samlede areal

Ai er et delareal

U'i er delarealets U-værdi

lk er længden af liniær kuldebro

ψk er transmissionskoefficienten for liniær kuldebro

χj er transmissionskoefficienten for evt. punkt-kuldebroer

Liniære transmisionskoefficienter Ψk (kuldebro ved false) indregnes som et tillæg til U'-værdien ved spring i isoleringstykkelsen. Der beregnes linjetab for hvert enkelt spring. Der ses normalt bort fra linjetab, hvor Ψk er mindre end 0,02 W/m²K.

Der ses normalt bort fra korrektion, hvor ΔUf (korrektion for murbindere) er mindre end 0,005 W/m²K.

Et 10 mm pudslag har en isolans på 0,010 m²K/W og kan eventuelt medtages i beregningen af U'. For pudslag med mindre tykkelse ses der i reglen bort fra isolansen, og for pudslag med større tykkelse kan samme isolans anvendes. Ønskes en mere nøjagtig beregning, må den foretages i hvert enkelt tilfælde.

VIF (VarmeisoleringsForeningen) har pr. 29.06.2009 udgivet tabelopslagsværket U-værdi 2009.

Værket indeholder dels papirbårne tabelopslag til hurtige oversigtsmæssige vurderinger, men også en separat interaktiv internetbaseret version. Den interaktive elektroniske version anvendes til den endelige og præcise beregning, og komplementerer således papirversionen, således at de to udgør en helhed. Se evt. også hjemmesiden www.vif-isolering.dk.

Sitemap