Varmetabsberegning

For nærmere oplysninger henvises til Bygningsreglement 2010 og SBI-anvisning 230.

2.0 Beregningsmetodik og definitioner
DS 418, Beregning af bygningers varmetab med tillæg angiver, hvorledes varmetab skal beregnes.
U-værdien for en konstruktion bestemmes ud fra de enkelte materialelags tykkelse og varmeledningsevne. En nærmere definition af disse begreber findes her.

Ved bestemmelse af U-værdien for en konstruktion skal der tages hensyn til eventuelle kuldebroer samt virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen, som ikke indregnes på anden vis.

2.1 Deklareret varmeledningsevne
Den deklarerede varmeledningsevne λ_deklareretbaseres på en statistisk beregning ud fra målte laboratorieværdier ved fastlagte data for temperatur og lugtfugtighed.

Når producenten CE-mærker sine fabriksfremstillede isoleringsprodukter, skal den fastlagte deklarerede varmeledningsevne, λ_deklareret fremgå ved en på pakningen påklæbet etiket eller for løse produkter af de medfølgende dokumenter.

For en række byggematerialer, som kun i mindre grad bidrager til konstruktionens varmeisolerende egenskaber, er der ikke krav om at producenten måler og deklarerer varmeledningsevnen. Designværdi for varmeledningsevnen kan da findes i en rækker diagrammer i anneks F, DS 418, samt for eksisterende konstruktioner, i anneks G i DS 418.

Se eksempler på designværdier for murværk her.

2.2 Designværdi for varmeldningsevne λ
Varmetabet gennem en bygningsdel skal baseres på basis af en design varmeledningsevne, λ.

Designværdien er:

λ = F_m x λ_deklareret, hvor F_m i almindelighed er 1,0, dvs.:

λ = 1,0 x λ_deklareret

Kun i tilfælde, hvor et højere fugtniveau må forventes som f.eks. varmeisoleringsmaterialer placeret direkte mod jord, er F_m = 1,2 dvs.:

λ = 1,2 x λ_deklareret

2.3 U-værdi
U-værdien for en konstruktion beregnes af udtrykket:

U = U' + ΔU, hvor

U' er den ukorrigerede, beregnede værdi, og

ΔU er et tillæg til den beregnede U'-værdi.

I bygningsdele vil der være forskel imellem den beregnede transmissionskoefficient U' og den praktiske U-værdi. Forskellen afhænger af de indgående varmeisoleringsmaterialers dimensionsstabilitet og af konstruktionens udformning. I henhold til fælles europæiske regler er der derfor i DS 418, 6. udgave indført et tillæg ΔU til den beregnede U'-værdi.

Bygningsreglementernes krav refererer til U.

2.4 ΔU-tillæg
ΔU består normalt af et bidrag for murbindere eller mekaniske fastgørelser og et bidrag for luftspalter.

Bidraget for murbindere eller mekaniske fastgørelser, ΔU_f, slås op i en tabel eller beregnes ud fra en simpel formel.

Bidraget for luftspalter, ΔU_g, afhænger af varmeisoleringsmaterialets dimensionsstabilitet og konstruktionsudformningen. Korrektionen ΔU_g skal justeres for isoleringens isolans i forhold til konstruktionens totale isolans:

ΔU_g = ΔU'' × (R_I /R_T)²

R_I = isolansen af isoleringen, d/λ

R_T = den samlede isolans af konstruktionen, R_T = 1/U'.

Forslag til ΔU'' for tunge ydervægge med hulmur kan ses i efterfølgende skema, men det bør sikres, at de givne forudsætninger i hvert enkelt tilfælde er opfyldt

2.5 Linjetab
Kuldebroers virkning indregnes med det linietab de giver. Linietabet regnes således som W/K pr. løbende meter (W/m K).

Der skelnes mellem to typer linietab. Linietab der skal indregnes i konstruktionsdelens U-værdi, Ψk, og linietab der stilles krav til i BR08 kap. 7.5, Ψf og Ψsa

Ψ_k = linietab for den enkelte kuldebro (udmuring/ribbe, spring i isoleringsplan, skillevægsfundamenter)

Ψ_f = linietab for ydervægsfundamenter

Ψ_sa = linietab for samlinger omkring vinduer og døre i hule mure

Ud over det én-dimensionale varmetab skal virkningen af det to-dimensionale linietab ]

• udmuringer og ribber, eventuelt med brudt kuldebro, f.eks. omkring vinduer og døre
• faste bindere, trådbindere og forankringer
• gennembrydninger f.eks. af metal, beton eller tegl.
• skillevægsfundamenter

3.0 Varmetabsberegning, hule ydervægge

3.1 Beregning af vægges U-værdi
Den resulterende transmissionskoefficient U for en vægkonstruktion beregnes af udtrykket:

U = U' + ΔUg + ΔUf

hvor

ΔUg er korrektion for luftspalter i isoleringen

ΔU_f er korrektion for bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser

U'-værdien for en konstruktion med kuldebroer og reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen beregnes som:

U' =

hvor

A = ΣAi

A er konstruktionens samlede areal

A_i er et delareal

U'_i er delarealets U-værdi

l_k er længden af liniær kuldebro

ψ_k er transmissionskoefficienten for liniær kuldebro

χ_j er transmissionskoefficienten for evt. punkt-kuldebroer

Liniære transmisionskoefficienter Ψ_k (kuldebro ved false) indregnes som et tillæg til U'-værdien ved spring i isoleringstykkelsen. Der beregnes linjetab for hvert enkelt spring. Der ses normalt bort fra linjetab, hvor Ψ_k er mindre end 0,02 W/m²K.

Der ses normalt bort fra korrektion, hvor ΔU_f (korrektion for murbindere) er mindre end 0,005 W/m²K.

Et 10 mm pudslag har en isolans på 0,010 m²K/W og kan eventuelt medtages i beregningen af U'. For pudslag med mindre tykkelse ses der i reglen bort fra isolansen, og for pudslag med større tykkelse kan samme isolans anvendes. Ønskes en mere nøjagtig beregning, må den foretages i hvert enkelt tilfælde.

VIF (VarmeisoleringsForeningen) har pr. 29.06.2009 udgivet tabelopslagsværket U-værdi 2009.

Værket indeholder dels papirbårne tabelopslag til hurtige oversigtsmæssige vurderinger, men også en separat interaktiv internetbaseret version. Den interaktive elektroniske version anvendes til den endelige og præcise beregning, og komplementerer således papirversionen, således at de to udgør en helhed. Se evt. også hjemmesiden www.vif-isolering.dk.