BurgerClose

Om mur- tagdetaljerne

Danske Tegl (Kalk- og Teglværksforeningen af 1893) har i samarbejde med Dansk Beton Industriforenings Blokfraktion (BIB) og H+H Danmark udarbejdet ca. 800 tegninger af typiske mur- og tagdetaljer, som kan findes på disse sider. Tegningsmaterialet indeholder tagløsninger og murede detaljer, hvor ejendoms- og ophavsretten tilhører dette samarbejde.

Nævnte mur- og tagdetaljer må ikke uden forudgående tilladelse fra Danske Tegl lægges ud på andres hjemmesider, ligesom detaljerne ikke må anvendes af byggematerialeproducenter i salgsmateriale, brochurer eller lignende i forbindelse med salg, markedsføring eller produktdokumentation af byggematerialer.

Danske Tegl ønsker med udsendelsen af Mur- og Tagdetaljer til AutoCAD at give byggeriets parter et værktøj, der bidrager til en højnelse af kvalitetsniveauet indenfor byggeriet.

Detaljerne kan gratis downloades, men må kun benyttes af udførende og rådgivere for konkrete byggeprojekter som en del af en dokumentation for korrekt udførelse af det pågældende projekt, og detaljerne må således ikke uden tilladelse anvendes af byggematerialeproducenter. Se nærmere forudsætninger for brug af materialet under menupunktet "Forudsætninger".

Detaljerne er senest i 2011-12 gennemgået og revideret i henhold til kravene i Bygningsreglement 2010 samt den generelle tekniske udvikling. I denne forbindelse er en del detaljer ”lagt i arkiv”. Det vil sige, at de kan hentes under menupunktet ”Medtag også detaljer med højere U-værdier”.

Disse tegninger er ikke opdaterede!

Det drejer sig for størstedelens vedkommende om detaljer med 348 mm hulmur. De er bevaret uændret af hensyn til renoveringsopgaver og lignende.

De reviderede detaljer er ikke længere forsynet med oplysninger om U-værdier. Det skyldes, at der i dag er udviklet langt flere isoleringsmaterialer med forskellige varmeisoleringsevne. Til en bestemt tykkelse af isolering er der dermed ikke nødvendigvis knyttet en bestemt U-værdi.

Sitemap