BurgerClose

Tilslagsmaterialer

Tilslagsmaterialer til mørtel er sand - enten natursand (havsand eller bakkesand) eller skærvesand.

Bindemidlet i en mørtel skal som en lim udfylde mellemrummene mellem sandskornene og danne et glidelag på kornenes overflade. Mængden af bindemiddel-lim skal helst være lille, og et godt sand skal derfor have en så lille mellemrumsprocent som muligt.

De største korn skal ligge tæt sammen, og de mindre korn skal udfylde mellemrummene mellem de store korn.

Et godt sand skal desuden have en så lille samlet kornoverflade som muligt.

Korn mindre end 0,075 mm kaldes filler.

Kornstørrelser
Det ideelle sand skal have en ganske bestemt fordeling af mængderne af de forskellige kornstørrelser. Sandets kornstørrelsesforhold kan bedømmes ved sigtning. Sigtning sker gennem mere og mere finmaskede, normerede sigter, og efter hver sigtning vejes det frasigtede sand.

Sigteresultaterne kan opstilles i en tabel og grafisk fremstilles i en sigtekurve. Sigteresultaterne for sand til receptmørtel skal i henhold til vejledningen i DS/INF 167:2021 ligge inden for 2 grænsekurver (kornkurver).

Tilslagsmaterialer

Kornkurvegrænser for sand til receptmørtler iht. DS/INF 167:2021 (kilde)

Farvestoffer

Farvestoffer som tilslagsmateriale til mørtel anvendes i slutpuds og fugning. Farvestofferne må være lysægte samt kalk- og cementægte. Farvestoffer er som regel meget finkornede og kræver derfor øget vandtilsætning - mængden skal altså være så lille som mulig, oftest 5-8% af bindemiddelvægten som øvre grænse.

En række pigmenter har vist sig egnede, i det efterfølgende ordnet efter farve og inden for farven den stærkest farvende først. Syntetiske pigmenter bør foretrækkes.

Variationer i pigmenter
Der kan være variationer i disse pigmenter, f.eks. er ikke al ultramarin kalkægte. Arbejde med farvede mørtler kræver stor omhu både ved afvejningen og brugen - bedst er det at anvende fabriksfremstillede tørmørtler med garanterede farveegenskaber.

Der advares mod brugen af jernvitriol (ferrosulfat). Dette farvestof er opløseligt i vand, og det indvirker på cements bindeevne.

Teknologisk Institut, Murværk har konstateret mange pudsskader på jernvitriol-farvet puds, hvor pudsmørtlen blev konstateret svag og melet på trods af, at mørtlen var bindemiddelrig. Jernvitriol kan dog bruges som tilsætningsstof til hvidtekalk, hvor der ønskes en gul-rød kalket overflade.

Natursand

Natursand fremkommer ved bjergarters forvitring og nedknusning. Alt efter bjergarternes hårdhed, hvor længe og på hvilken måde påvirkningen på sandet har fundet sted, bliver kornstørrelsen større eller mindre, og de enkelte korn vil være mere eller mindre afrundede gennem slid ved transport gennem vandløb eller i strandkanten.

De forskellige bjergarter giver sand af forskellig styrke og overfladekarakter. Glimmersand har ofte tendens til forvitring. skifer og sandsten har ofte en ringe styrke og er derfor mindre velegnede til mørtelfremstilling. Granit, gneis, kvarts og sandsten giver i almindelighed sand, der er velegnet til mørtel, forudsat kornstørrelsesfordelingen er i orden.

Rent sand
Foruden at have den rette kornkurve skal sand til mørtelfremstilling også være rent. Det må f.eks. ikke indeholde humusstoffer. Humus kan stamme fra nedskridende muldjord i grusgraven eller være tilført med regnvand.

Havsand har tit mere afrundede korn end bakkesand, men forskellen på mørtel af havsand og bakkemørtel er ellers især af æstetisk karakter. Havsandsmørtel er lysere, grålig, medens bakkemørtel er mørkere over i det gulbrune. Bakkemørtel kan også have et grovere udseende end havsandsmørtlen som fugemørtel, fordi bakkesandet ofte også indeholder større korn end havsandet.

Skærvesand

Skærvesand fremstilles ved knusning af natursten. Knusningen er en fordyrelse af sandet i forholdet til natursandet, og skærvesandet anvendes derfor kun til specielle mørtler til f.eks. terrazzo og ædelpuds, hvor der tilstræbes et særligt udseende hidrørende fra de udvalgte bjergarter.

Stenmel er meget finknust skærvesand. Det anvendes til forbedring af fillerfattigt sand og til enkelte mørteltyper.

 

Sidst opdateret: 2022-11-30

Sitemap