Title: Strøjer Tegl
Subtitle:
Author:

Strøjer Tegl

Nyt brand med 150 år på bagen
Du kender os bedst som Vedstaarup Teglværk, men fremover markedsføres og sælges vores velkendte sortiment af maskinsten, blødstrøgne mursten, blå- og grådæmpede mursten, kirketegl, gulvfliser samt tegloverliggere og teglbjælker under navnet Strøjer Tegl.
Teglstenene er dog nøjagtig af den samme høje kvalitet, som er blevet leveret fra Vedstaarup Teglværk igennem de sidste 150 år. Og med en central placering midt i Danmark har vi optimale logistikforhold til at  servicere dig, hvorend i landet du bor.

Med omtanke for kvalitet og miljø
Vedstaarup Teglværk er et af Danmarks mest moderne teglværker. Investeringer i de sidste nye teknologier betyder, at vi er i stand til at producere et meget varieret produktsortiment med mange forskellige og spændende murstensvarianter med hensyn til størrelser, farver, mønstre mm. Foruden et kvalitetsløft på de færdige produkter har indførelsen af den nye højteknologi også betydet, at vi er et af de mest energivenlige teglværker i Danmark. Og det er vi stolte af.

Visionen bag
”Min vision er at være den seriøse og fleksible leverandør af
teglsten af højeste kvalitet. Herudover vil vi være nytænkende
og innovative omkring produktudvikling og bidrage til at øge
brugen og samtidig højne kvaliteten af mursten i fremtidens byggerier.”

Jørgen Strøjer
Adm. direktør

 


Go back to the regular design...