Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Forside / Materialer / Efterspændt murværk  / Udførelse og funktion

Udførelse og funktion

Som alternativ til stålsøjlen er udviklet det efterspændte murværk, hvor murværkets egen stivhed og styrke udnyttes til optagelse af de vandrette belastninger.

Systemet består af en Ø15 mm stang, der placeres midt i hulmuren og efterspændes når formuren er muret op. Kræfterne overføres som trykkræfter gennem fundamentet og gennem et UNP profil med en anlægsbredde på 320 mm. Herved dannes en trykpåvirket "skjult" pille i for- og bagmuren, der kan:
Optage vandrette kræfter fra de tilstødende vægfelter eller sikre stabiliteten mellem 2 muråbninger.
Forankre tagkonstruktionen vha. huller i fligen af UNP profilet.
Forøge kapaciteten mht. vandrette påvirkninger i væggens eget plan (skivevirkning).

På UNP profilet er pålimet trykudlignende neoprenstrimler med en bredde på 90 mm. Systemet kan anvendes på vægfelter med en minimumsbredde på 2 sten. Opspændingen kan foregå efter minimum 3 dage, således at murværket har opnået minimum den halve styrke.
Opspændingen foretages med en lille hydraulisk donkraft.

Løsning i top
Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN AF 1893
Kontakt webmaster | Ansvar