Title: Beskrivelse
Subtitle:
Author:

Beskrivelse - vandfaldsfuge

I forbindelse med efterfugning beskæres fugen skråt med en fugeske således, at fugens overside ligger 2-3 mm tilbage fra murplanet, mens undersiden flugter med murstenenes overside. Studsfugen støder til liggefugen og beskæres som regel således, at det er studsfugens højre side, der ligger tilbage og dens venstre side, der slutter glat med stenene. Fugen giver en skyggevirkning på murværket, men i sammenligning med den tilbageliggende fuge er kontrasten i reliefvirkningen dog svagere. Da undersiden af liggefugen flugter med murplanet, kan der ikke lægge sig vand på stenenes overside. Derved er der ingen risiko for, at fugt af den grund trækker ind i murværket.


Go back to the regular design...