Title: Historie
Subtitle:
Author:

Historie - skrabefuge

Fugen kendes fra 1000-tallet i kvaderstensmurværk. På den tid begyndte man at mure med natursten, enten kampesten eller tilhuggede kvadre (brudsten). Den overskydende mørtel, som blev presset ud mellem stenene, glattedes ud. Virkningen var, at naturstenen visse steder var synlig, andre steder overpudset. Skrabefugen kan ses som en udvikling af denne teknik. Man tilstræbte det plane murværk, og skrabefugen var velegnet til at fremhæve de fint tilhuggede granitkvadre. Da teglstenen kom til Danmark fra Italien i midten af 1100-tallet, fortsatte man med den velkendte fugetype.
Skrabefugen passer godt til håndstrøgne sten, men da de maskinfremstillede sten begyndte at dominere markedet i begyndelsen af dette århundrede, blev den i stigende grad anvendt sammen med disse i det billige byggeri. I dag er skrabefugen den mest almindelige.


Go back to the regular design...