Title: Indeklima
Subtitle:
Author:

Hvad er et godt indeklima

SBi (Statens Byggeforskningsinstitut) har udarbejdet en rapport om indeklima og faktorer, der påvirker indeklimaet både positiv og negativt. Samtidig har forskere ved DTU udarbejdet en redegørelse på foranledning af Danske Teglværker, og på producenternes hjemmeside www.byg-i-tegl.dk er indeklimaet for det murede yderligere omtalt. Disse informationer kan ses via nedenstående link

SBi – rapport
DTU – redegørelse

 

Vurdering af indeklima
Der er mange faktorer, der indvirker på indeklimaet. Det er vigtigt at tage alle parametre i betragtning i forbindelse med vurderingen af en bygnings indeklima:

Allergi og partikler
Flere og flere danskere lider i dag af allergi. Den kraftigt stigende forekomst af allergi skyldes blandt andet et dårligt indeklima i mange bygninger. Når det gælder mulighederne for at reducere generne blandt de 20-30 % af befolkningen, som har allergi, er der god grund til at anbefale det allerbedste indeklima.

Allergikilderne omfatter bl.a. husstøvmider og vækst af skimmelsvampe, der opstår som følge af dårlig rengøring, høj luftfugtighed, våde byggematerialer samt tætte og dårligt udluftede bygninger. Derudover kan en række allergifremkaldende stoffer, herunder pollen trænge ind i bygningerne sammen med ventilationsluft. Allergener – allergifremkaldende stoffer - kan også komme fra forurenede byggevarer – for eksempel overfladebehandlet træ eller materialer, der tidligere har været udsat for forurening. Visse byggematerialer inden for det murede byggeri – blandt andet tegl - kan i et vist omfang absorbere forurenende stoffer, hvilket kan medvirke til at dæmpe en forurening.

 

Luftkvalitet
Ringe luftkvalitet kan skyldes forurening fra materialer i bygningen, mennesker, aktiviteter eller utilstrækkelig ventilation. En dårlig luftkvalitet kan give ubehag og nedsat produktivitet hos dem, der bor eller arbejder i bygningen.

Byggekonstruktioner der ”kan ånde” – ved f.eks at have indbygget mulighed for naturlig ventilation – vil normalt have en positiv indflydelse på luftkvaliteten og indeklimaet, og omvendt er indeklimaet i bygninger med et utilstrækkeligt luftskifte ofte dårligt. Dette kan være tilfældet i bygninger, der er opført som tætte konstruktioner, hvor man kan have oplevelsen af at bo i en ”osteklokke eller i en ”plastpose”. I sådanne bygninger skal man således være særlig opmærksom på udluftning eller anvendelse af mekanisk ventilation.

Anlæg, der sikrer tvungen mekanisk ventilation, skal være dimensioneret rigtigt samt være vedligeholdt og rengjort for ikke at påvirke indeklimaet. Det kan være yderst vanskeligt at rengøre eller holde et ældre ventilationsanlæg forureningsfrit, og er ventilationsanlægget ikke rengjort, er der risiko for at ophobede kim og andre forurenende stoffer fra udendørsluften, spredes i boligen..

 

Fugtighed
Høj fugtighed inden døre kan skyldes fugtkilder eller utilstrækkelig bortskaffelse af fugten ved hjælp af udluftning, ventilation eller diffusion gennem muren.

For høj luftfugtighed kan give forøget forekomst af skimmelsvampe, og visse byggematerialer kan være måneder eller år om at tørre ud igen. Skimmelsvampe får derfor ideelle vækstbetingelser og kan således være yderst vanskelige at komme til livs.

Forskellige vægkonstruktioner har forskellige evner til både at transportere fugten bort ved diffusion og til at udjævne indeluftens fugtindhold ved fugtoptagelse (adsorption). Tætte konstruktioner med dampspærre vil kræve udluftning enten gennem åbne vinduer eller med mekanisk udluftning – typisk i form af ventilationsanlæg. Diffusionsåbne vægge – for eksempel af murværk - vil i et vist omfang kunne absorbere og bortlede fugt gennem væggen.

 

Temperatur
Kontrol over temperaturen i bygninger opleves af mange som den vigtigste forskel mellem ude- og indeklimaet. Opretholdelse af en komfortabel temperatur sker ved varmeinstallationer med passende styring og varmeydelse. Derudover skal væggene have tilstrækkelig varmeisolering. Vægge i byggeri, der opfylder bygningsreglementet, har normalt god isolering, der er ca. 5 gange bedre end for moderne termoruder, og op til 10 gange bedre end for de traditionelle termoruder, der stadig findes i en stor del af det eksisterende byggeri.

”Tunge” vægge, som det bl.a kendes fra det murede byggeri, har samtidig en høj varmeakkumuleringsevne, hvilket betyder mere stabile temperaturer indendørs. Dette betyder, at indendørstemperaturen ikke stiger uacceptabelt meget på en sommerdag med høje udendørstemperaturer eller falder voldsomt på en enkelt kold vinterdag..

Træk fra utætheder ved vinduer m.m. påvirker temperaturen og dermed indeklimaet, idet træk generelt opfattes som negativ i langt de fleste måneder af året. Det er derfor vigtigt at undgå kold luft i form af træk.

 

Lyd og vibrationer
Lyd, efterklang og vibrationer, der trænger gennem konstruktionen eller væggen, opfattes forstyrrende og generende af næsten alle mennesker. Jo tungere masse en konstruktion har, desto bedre dæmpes gennemtrængningen af lyd. Murstensvægge har normalt en høj densitet, og dermed en høj lydisoleringsgrad. Hvis murværket har en struktur (små og store fremspring), kan der endvidere opnås en lav efterklangstid.

 

Lys og udsyn
Mennesker trives generelt ikke godt uden lys og sol. De bedste lysforhold inden døre opnås generelt ved lyse indvendige overflader og en indretning, der ikke øger lysabsorption og -reflekser.

Vinduesfelter øger generelt i dagtimerne velværen for mange.

 

Elektriske og elektrostatiske forhold
Statisk elektricitet, for eksempel fra byggematerialer, påvirker indeklimaet negativt. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på at mindske risikoen for statisk elektricitet fra de forskellige materialer.

 

Ioniseret og radioaktiv stråling
Ioniseret og radioaktiv stråling, herunder også radonstråling bør minimeres eller helt undgås ved at omhyggeligt at vælge boligens materialer og konstruktion.


Go back to the regular design...