Title: Fugning
Subtitle:
Author:

Fugning

I nedenstående tabel ses en række typiske fuger. Klik i tabellen for at se fugens historie, beskrivelse og eventuelle variationer af udformningen,

Fuge Snit Historie Beskrivelse Variation Udfald
Knasfuge  
Skrabefuge
Midtridset fyldt fuge
Fladskåren fuge
Vandfaldsfuge
Rygfuge
Kelet fuge
Kelet fuge med dobbeltstaffer  
Hamborgfuge
Tilbageliggende fuge
Udglattet skrabefuge  
Hulkelet fuge

 

Fremgangsmåde
Fuger i teglstensmurværk skal udføres, så deres holdbarhed sikres over for de påvirkninger, de vil blive udsat for i henhold til miljøvurderingen. Det skal dokumenteres, at den aktuelle udførelsesmåde blandt andet opfylder holdbarhedskravet. Dokumentationen skal baseres på tilgængelige langtidserfaringer eller accelererede forsøg.

Traditionelt færdiggøres fugerne ved udkradsning og efterfølgende fugning.

Udkradsningsdybden skal være mindst 13 mm. Udkradsningen skal være fuldkantet, og det skal sikres, at stenfladerne er rengjorte. Inden fugningen skal der forvandes i passende grad og i fuld dybde således, at den påfølgende fugning sikres bedst mulig vedhæftning. Fugningen foretages med mørtel af samme type som anvendt til opmuringen.

For konstruktioner opført i kalkmørtel anvendes dog en stærkere mørtel ved fugningen. Fugemørtlen skal være afbundet, inden den eventuelt udsættes for frost. Under fugningen foretages komprimering til sikring af holdbarheden.

Alternativt kan fugerne færdiggøres med egnet værktøj under opmuringen, idet mørtlen komprimeres, inden den har mistet sin plasticitet. Fugefærdiggørelse ved udkradsning og fugning anses for at være den sikreste metode til opfyldelse af holdbarhedskravet.

 

Komprimering
Komprimering af mørtlen i fugen kan ske ved at trykke den (glitte den) med en fugeske, der føres frem og tilbage over fugen. Er fugen tilbageliggende, må der anvendes en flad fugeske, og fugeoverfladen kan derved rykkes yderligere et par millimeter tilbage. Mørtlen kan også trykkes med et fugejern med krum bane som vist på figuren. Jernet skal være bredere end den bredeste fuge, og det skal trækkes frem og tilbage under tryk, indtil det kører på kanten af stenene. På denne måde søger mørtlen bort fra midten af fugerne og presses ud mod stenene, hvor der især er brug for tæthed.

Komprimering af fugemørtlen med fugejern er egnet ved fugning med som uden tilførsel af fugemørtel.

Skal komprimering af fugemørtlen derimod udføres med tilpasset træpind (skrabefuge) bør fugearbejdet udføres ved tilførsel af fugemørtel, og fugemørtelsandets største korn bør ikke være over 2 mm.

Derved kan det undgås, at skrabefugens overflade bliver "ru".

En "ru" fugeoverflade kan blive god grobund for algevækster.

Uanset metode forudsættes det, at udførelsen løbende afpasses efter det aktuelle vejrlig og murematerialernes egenskaber, herunder ændringer af disse under opmuringen. Der skal således blandt andet tages hensyn til stenenes aktuelle sugeevne og mørtens aktuelle muretekniske egenskaber som konsistens og vandholdeevne.

Såfremt murværket overfladebehandles, skal der tages hensyn til korttids- og langtidsvirkningerne på fugernes holdbarhed.

Fugning med tilførsel af fugemørtel
Udkradsning af fugerne skal gennemføres i takt med opmuringen og afsluttes med en grundig affejning, så alt løst materiale fjernes. Observeres ved udkradsningen, at nogle studsfuger ikke er helt fyldt, skal de efterfyldes, og opdages beskadigede sten, bør de udskiftes. Dersom murfladen ikke allerede er behandlet med syre og er blevet ren, må syrebehandlingen foretages i forbindelse med fugningen og helst forud.

Den fugemørtel, der skal anvendes, tilføres med fugeske fra bræt. Den tilførte mørtel skal trykkes så fast til bunds i fugen, at den komprimeres derved; det kan kun gøres, når der er fast mørtel bagved, og der må derfor ikke mangle muremørtel nogen steder.

Videoklip af "fugning". Se her

I nedenstående pjece og vejledning om mørtelvalg kan du finde beskrivelser af fugefærdiggørelse:

LÆS OG DOWNLOAD PJECE OM MØRTELVALG OG FUGEFÆRDIGGØRELSE

LÆS OG DOWNLOAD VEJLEDNING OM FUGER I MURVÆRK


Go back to the regular design...