Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Forside / Projektering / Fagbeskrivelser / Vejledning

Vejledning

OBS! FAGBESKRIVELSERNE PÅ DISSE SIDER ER IKKE OPDATEREDE.

Gå til BIPS hjemmeside for at købe de seneste udgaver her.

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

1. Indholdsfortegnelse

2. Omfang

3. Generelle specifikationer

4. Bygningsdelsbeskrivelser

Bygningsdelsbeskrivelse, paradigme

Bygningsdelsbeskrivelse, eksempel 1
(ydervægge, hul mur med trådbindere)

Bygningsdelsbeskrivelse, eksempel 2
(ydervægge, skalmur mod tung bagvæg)

Bygningsdelsbeskrivelse, eksempel 3
(indervægge, teglsten 108 mm)

Bygningsdelsbeskrivelse, eksempel 4
(pudsning, udvendigt murværk)

1. Indholdsfortegnelse

Når en arbejdsbeskrivelse refererer til bips Basisbeskrivelse – murværk, publikation B211, udgave 2003-12-12 gælder alle dennes punkter.

BPS (bips) Beskrivelses Struktur

Indholdsfortegnelsen i det elektroniske værktøj kan også benyttes til revisionsstyring som beskrevet i BPS (bips) Beskrivelses Struktur, publikation B100.

, publikation B100, beskriver, hvordan man i arbejdsbeskrivelsens projektspecifikke beskrivelse kan vælge at slette overskrifter for punkter, hvortil der ikke er tilføjelser eller fravigelser. Der kan udover punkterne i denne beskrivelsesanvisning suppleres med nye punkter i den projektspecifikke beskrivelse umiddelbart efter sidste beslægtede punkt i basisbeskrivelsen (se eventuelt figurens punkt 3.3.3. på side 18 i BPS (bips) Beskrivelses Struktur). I kapitel 2. kan et nyt punkt eksempelvis være udarbejdelse af brugerinstruktioner eller driftsmanualer. Et punkt som "Andre ydelser" med underpunkter bør undgås.

 

I den elektroniske version med basisbeskrivelse indledes med sætningen "I tilfælde af modstrid mellem teksten i denne kolonne og bips Basisbeskrivelse – murværk, publikation B211, udgave 2003-12-12 er det sidstnævnte, der er gældende". Sætningen sikrer, at det er den udgivne publikation, der er juridisk gældende.

Hvis basisbeskrivelsen ikke medtages som en del af arbejdsbeskrivelsen, skal der i indledningen til den projektspecifikke beskrivelse angives "bips Basisbeskrivelse – murværk, publikation B211, udgave 2003-12-12 og de dér angivne basisbeskrivelser er sammen med denne projektspecifikke beskrivelse gældende for arbejdet."

Her angives andre basisbeskrivelser, der skal være gældende for arbejdet. Hvis andre basisbeskrivelser er gjort gældende (enten i basisbeskrivelsen eller i den projektspecifikke beskrivelse), skal der i denne projektspecifikke beskrivelse angives:

  • Eventuelle tilføjelser eller fravigelser til disse basisbeskrivelser.
  • Eventuelle projektspecifikke forskrifter, jf. paradigmerne for de projektspecifikke forskrifter for de basisbeskrivelser, der henvises til. Paradigmerne findes i bips beskrivelsesværktøj på bips' hjemmeside.

I beskrivelser bruges ofte vendingen "… medmindre …". For at minimere omfanget af dette er sætningen placeret forrest og gjort alment gældende, således at den dækker arbejdsbeskrivelsen i dens helhed, jf. i øvrigt BPS (bips) Beskrivelses Struktur vedrørende hierarkiet mellem dokumenterne.

 

2. Omfang

Angivelsen af arbejdets omfang skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget angives i hovedtræk – eventuelt suppleret med henvisning til steder, hvor der er givet en uddybende beskrivelse.

Punkterne 2.4.-2.7. korresponderer med kapitlerne 4.-7. i byggesagsbeskrivelsen. I punkterne 2.4.-2.7. angives forskrifter, som supplerer kapitlerne i byggesagsbeskrivelsen, men som er specifikt knyttet til arbejdet.

I en tilbudsliste kan være indeholdt regulerbare ydelser, der ikke er en direkte del af arbejdets omfang, men som eventuelt vil kunne blive inkluderet i arbejdet. For en kort beskrivelse af karakteren og omfanget af disse ydelser kan der tilføjes et punkt, der beskriver dette forhold eventuelt suppleret med en detaljering i en bygningsdelsbeskrivelse.

Hvis der inden for arbejdets rammer stilles krav til driftsoplysninger i forbindelse med bygværkets anvendelse, vedligeholdelse m.m. kan der tilføjes et punkt, der beskriver dette forhold.

 

2.1. Generelt

I dette punkt angives forskrifter af generel karakter.

 

 

2.2. Bygningsdele

I dette punkt angives en oversigt over de bygningsdele, arbejdet omfatter.

Arbejdets omfang kan angives ved en opremsning af de bygningsdele, der indgår i arbejdet. Hvis denne fremgangsmetode anvendes, skal alle bygningsdele angives, således at oversigten svarer til de bygningsdelsbeskrivelser, der er indeholdt i arbejdsbeskrivelsens kapitel 4.

Eksempler:

Arbejdet omfatter følgende bygningsdele:

(21) 001 Ydervægge, hulmur, tegl-isolering-tegl, 348 og 408 mm

(21) 002 Ydervægge, skalmur, tegl, 108 mm mod betonelement

(22) 003 Indervægge af teglsten, 108 mm

(22) 004 Hultagning/lukning, murede vægge af tegl

Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne.

Hvis der er knyttet en tilbudsliste til projektmaterialet, bør der være sammenfald mellem bygningsdels-ID/titel på bygningsdelsbeskrivelse og posterne i tilbudslisten.

Det skal angives, hvis arbejdet omfatter anvendelse af dele, hvis leverance ikke er omfattet af arbejdet, og/eller hvis andre arbejder påvirker udførelsen af de bygningsdele, der er omfattet af arbejdet.

 

Eksempler:

Følgende dele, der leveres af bygherren, monteres under arbejdet:

  • Specialfremstillede belysningsarmaturer

Følgende dele leveres og monteres under arbejdet fuger

  • Dilatationsfuger
 

2.3. Projektering

Hvis arbejdet indeholder projektering af bygningsdele, der indgår i det permanente bygværk, angives omfanget her, eksempelvis opdelt i underpunkter.

Alternativt kan anvendes en sammenfattende tekst, som skal være entydig og fuldt dækkende. Omfanget kan beskrives mere uddybende i bygningsdelsbeskrivelserne.

Når projektering videreføres som en del af arbejdet, gælder de samme vilkår og regler for denne som for bygherrens projektering. Således skal Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø altid overholdes.

By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder

Grundlaget for projekteringen specificeres i relevante bygningsdelsbeskrivelser og/eller tegninger. Krav til kvaliteten af dokumentation af projekteringen angives i punkt 2.7. Kvalitetsstyring.

Eksempler på tekst, der kan angives:

Projektmaterialet skal leveres til byggeledelsen i 2 eksemplarer.

Projektmaterialet vil blive kommenteret inden for 5 arbejdsdage fra modtagelsen.

er imidlertid kun gældende for offentligt støttet eller offentligt finansieret byggeri eller for privatfinansieret byggeri, hvor den er gjort gældende. Hvis der fra bygherren er stillet krav om udfyldelse af bilag 1 til bekendtgørelsen (Erklæring om risikobehæftede forhold…) til andet end boligbyggeri, skal dette krav videreføres. Hvis Kvalitetssikringsbekendtgørelsen ikke er gjort gældende for de projekterende, kan teksten i det projektspecifikke paradigme fjernes.
 

2.4. Byggeplads

I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til de byggepladsforhold, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

Hvis der skal anvendes specifikke byggepladsforanstaltninger med henblik på opnåelse af den krævede kvalitet eller af hensyn til mulig inspektion eller lignende, angives det her.

Hvis der er særlige krav til transport og oplagring af materialer og produkter, angives det her.

Typiske vejrligsforanstaltninger, der skal stilles krav til:

  • Beskyttelse af materialer
  • Til- og afdækning af murværk
  • Temperatursikring af mørtel
  • Temperatursikring af mursten

Se endvidere:

  • Bekendtgørelse nr. 728 af 5. september 1995 om bygge- og anlægsarbejder i vinterperioden
    Bygge- og Boligstyrelsen
    • Vejledning om vinterbyggeri
      Bygge- og Boligstyrelsen

      Tildækning

      Der henvises til:

      • Murerhåndbogen, afsnit: "Murværkets beskyttelse under udførelsen"
        MURO, Forlaget Tegl
        • Vejledning i vintermuring
          MURO, Forlaget Tegl
          • www.mur-tag.dk
            Teknologisk Institut, Murværk
            • www.muro.dk
              MURO Murerfagets Oplysningsråd
              • Vejledning om vinterbyggeri
                Bygge- og Boligstyrelsen
 

2.5. Sikkerhed og sundhed

I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til sikkerhed og sundhed, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

Hvis eksempelvis lukning af midlertidige åbninger i murede vægge, der har betydning for sikkerheden, indgår i arbejdet, angives omfanget her.

Der henvises til:

  • Bekendtgørelse nr. 589 af 22. juni 2002 Byggepladsens og lignende
    arbejdssteders indretning
    Arbejdstilsynet
 

2.6. Omgivende miljø

I dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til det omgivende miljø, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

 

2.7. Kvalitetsstyring

I underpunkterne til dette punkt angives omfanget af ydelserne knyttet til kvalitetsstyring, der gælder specifikt for arbejdet, jf. indholdet af det tilsvarende kapitel i byggesagsbeskrivelsen.

I underpunkterne angives også en oversigt over den dokumentation, der kræves. Dokumentationen er opdelt i to grundlæggende forskellige typer, nemlig kvalitetsdokumentation og D&V-dokumentation. Kvalitetsdokumentationen er typisk den dokumentation, der kan bortskaffes efter garantiperiodens udløb.

Det understreges, at underpunkterne alene omhandler omfanget af dokumentationen og ikke specificering af de krav der skal opfyldes, idet disse skal angives i arbejdsbeskrivelsens kapitel 3 og/eller 4.

 

2.7.1. Generelt

I dette punkt angives forskrifter af generel karakter.

 

2.7.2. Kvalitetsdokumentation

Kvalitetsdokumentation kan for eksempel være:

  • Materialekontrol
  • Modtagekontrol
  • Udførelseskontrol
  • Slutkontrol

2.7.3. D&V-dokumentation

D&V-dokumentation bruges fx til udarbejdelse af driftsplaner, og kan være:

  • Certifikater, recepter og lignende
  • Produktdokumentation og CE-mærkning
  • Prøvningsdokumentation der dokumenterer kvaliteten af det udførte
    arbejde (kun hvis det skal kunne bruges i forbindelse med vedligehold
    – ellers er det under udførelseskontrol)
  • Driftsoplysninger, eksempelvis oplysninger til brug for anvendelse og vedligeholdelse
  • Tegninger (eksempelvis "som udført"-tegninger)

Supplerende krav til dokumentationen kan angives, fx afleveringstidspunkt eller krav om aflevering af dokumentationen på en bestemt digital form.

Hvis der ønskes krav om aflevering af publikationen Vejledning i vedligeholdelse af murværk og tegltage, MURO, angives det her.

 

2.7.4. Garantierklæringer

I dette punkt angives for hvilke materialer og produkter samt udførelser, der kræves garantierklæringer. Hvis der ønskes en udvidelse af den almindelige garantiperiode, skal dette angives.

Eksempel:

  • Der skal ydes garanti mod fabrikationsfejl på skærmtegl i 10 år fra godkendt afleveringsforretning.
 

2.7.5. Dokumentation af projektering

Her beskrives krav til hvilken dokumentation for projekteringen, der kræves udført.

Hvis der fra bygherren er stillet krav om udfyldelse af bilag 1 til By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder (Erklæring om risikobehæftede forhold…) til andet end boligbyggeri, skal dette krav videreføres.

Af bekendtgørelsen fremgår endvidere, at det skal dokumenteres, at projekteringsydelser er kontraktmæssigt udført.

Hvis bygherren har stillet yderligere krav til de projekterendes kvalitetssikringsindsats, skal disse krav videreføres til projekteringen under dette arbejde.

Supplerende krav til dokumentationen kan angives, fx afleveringstidspunkt eller krav om aflevering af dokumentationen på en bestemt digital form.

 

2.8. Arbejdets planlægning

I dette punkt angives forskrifter vedrørende de planlæggende arbejder, som fx kan være forhold knyttet til opstartsmøder, projektgennemgangsmøder samt planlægningsmøder.

 

2.8.1. Generelt

I dette punkt angives forskrifter af generel karakter.

Ved projektgennemgangsmøder forstås møder, hvori de projekterende parter og de valgte entreprenører deltager. Der henvises til Byggestyrelsens Vejledning i projektgennemgang i byggeriet nr. 4025, september 1988.

 

2.8.2. Arbejdsdokumenter

Arbejdsdokumenter kan være arbejds-/produktionstegninger, opmålinger, beregninger mv.

 

2.8.3. Midlertidige påvirkninger

Det understreges, at den projekterende skal sikre, at det projekterede kan udføres uden fare for sikkerhed og sundhed, jf. Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 21. juni 2001 om projekterendes og rådgiveres pligter mv. efter lov om arbejdsmiljø.

Dette indebærer, at potentielt farlige forhold skal påpeges, hvis de ikke er en del af gængs praksis og umiddelbart synlige for entreprenørens medarbejdere med den fornødne tekniske indsigt. Det er fx for beton, stål og lignende typisk en ingeniør.

Bemærk, at det kun kan overlades til entreprenøren at gennemtænke udførelsesmåder i relation til afstivninger mv., hvis der er tale om almindeligt kendte risici. Der skal i beskrivelsen gøres opmærksom på særlige risici enten i byggeriet som helhed eller i enkelte bygningsdele.

Nedenfor er givet et eksempel på angivelse af særlige risici.

Der gøres opmærksom på følgende særlige risici:

Ved opmuring omkring atriumgården i bygning A, skal det sikres, at murpillen på 1. sal i modullinie G3 først opmures, når den underliggende betonsøjle i stueetagen er støbt og har tilstrækkelig styrke.

 

2.9. Prøver

I dette punkt angives omfang af prøver, der skal udføres med henblik på fastlæggelse af udfaldskrav (referencefelter), dokumentation af udførelsesmetoder m.m. Selve kravene til prøvningerne angives ikke i dette punkt, men det relevante sted i arbejdsbeskrivelsen, enten i punkt 3.3. Udførelse, hvis prøven gælder for flere bygningsdele, eller i bygningsdelsbeskrivelsen, hvis prøven kun gælder for en enkelt bygningsdel.

Det understreges, at dette punkt ikke omfatter prøver, der skal udføres med henblik på dokumentation af, at den fornødne kvalitet af det permanente bygværk er opnået, men alene prøver der fx har til formål at fastlægge et udfaldskrav eller at dokumentere, at et udfaldskrav kan opfyldes med de valgte udførelsesmetoder.

Eksempel:

Der skal udføres en prøvemur på minimum 2 m² for fastlæggelse af udfaldskrav, jf. bygningsdelsbeskrivelse 4.1.Ydervægge. Prøvemuren indgår ikke i det permanente bygværk.

 

3. Generelle specifikationer

 

3.1. Referencer

Referencer bør generelt ikke angives med udgivelsestidspunkt for at sikre, at den sidste udgave er gældende. Specielt normer og standarder revideres løbende. Dog kan der i visse tilfælde være behov for at henvise til en specifik udgivelse.

Under punkt 3.1.1. angives normer og standarder, der gælder i deres helhed. Det bemærkes, at det i Danmark gælder, at danske normer skal følges, så udenlandske normer må ikke angives under dette punkt. Udenlandske standarder bør kun angives i det omfang, at det kan forudsættes at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. For montagearbejder bør udenlandske standarder ikke gøres gældende.

Hvis kun dele af en standard er gældende, angives den under punkt 3.1.2. Udenlandske standarder bør kun gøres gældende, hvis det kan forudsættes, at disse er bekendt for de relevante fabrikanter og leverandører. Er dette ikke tilfældet, bør relevante tekstpassager oversættes og sættes ind som krav i arbejdsbeskrivelsen.

 

3.1.1. Normer og standarder

Principielt kunne man udelade angivelse af normer, da disse indeholder byggelovgivning, der skal følges. Når de nævnes, er det blandt andet fordi, man i den ovenstående tekst i basisbeskrivelsen angiver, at vejledninger ikke må fraviges, og fordi man som alternativ til det danske normsystem kan anvende Eurocodes med tilhørende danske NAD'er.

I overgangsperioder mellem to normsystemer skal man i den projektspecifikke beskrivelse angive, om det er det gamle eller det nye normsystem der er gældende, herunder kritisk gennemgå listen over tilknyttede standarder.

Det bemærkes, at indholdet af 2. afsnit i basisbeskrivelsen ("De i …") generelt gør vejledninger, noter mv. i normer og standarder gældende for arbejdet. Det betyder, at de i vejledninger, noter mv. angivne metoder skal overholdes og følges. De må kun fraviges, hvis forsvarligheden heraf kan dokumenteres, og byggeledelsen kan godkende dette.

Generelt gælder for normer og visse standarder, at "normtekster" kun kan fraviges, hvis det er godkendt af bygningsmyndigheden.

For yderligere information om CE-mærkning henvises til:

  • Bekendtgørelse nr. 118 af 16. februar 1998 om CE-mærkning af
    byggevarer
    Boligministeriet
    • CE-mærket, sådan skal det bruges
      By- og Boligministeriet
      • Byggevarer skal CE-mærkes
        Dansk Standard, DS-Hæfte 19

        En lang række harmoniserede standarder gør CE-mærkning obligatorisk fra den 1. februar 2005. Bemærk, at teksten flere steder i den projektspecifikke spalte medfører, at disse standarder ikke er gældende – visse materialer og produkter findes i skrivende stund ikke CE-mærkede.Hvis én eller flere af disse standarder i basisbeskrivelsen ønskes gjort gældende, skal standarden/standarderne i den projektspecifikke spalte slettes.

 

3.1.2. Anvisninger

Alle de anvisninger mv., der er gjort gældende for arbejdet, listes op. Bemærk, at anvisninger mv. ikke gøres gældende her, men andre steder i
beskrivelsen.

Hvor der refereres til de angivne anvisninger mv. (fx i en bygningsdelsbeskrivelse), skal det præciseres, hvilken del af den pågældende reference, der gøres gældende (fx kapitel og/eller punkt). I det omfang det kan forudsættes, at indholdet af de angivne referencer er kendt af parterne, vil det være tilstrækkeligt at angive de krav, der enten skyldes valgmuligheder i referencerne eller fravigelser fra de i referencerne stillede krav.

Specielle anvisninger mv., der ikke er offentlig tilgængelige for køb, vedlægges projektmaterialet.

 

Følgende er eksempler på hjemmesider, anvisninger, vejledninger, rapporter, BYG-ERFA erfaringsblade m.m., som det kan være relevant at henvise til:

  • Forskrifter for byggesten til murværk – Del 5: Industribyggesten
    Dansk Standard, EN 771-5
    • Fuger i murværk – Tegl 28
      MURO, Forlaget Tegl
      , Tegl 28
  • Nye regler for afsyring af udvendigt murværk, vejledning
    MURO, Forlaget Tegl
    • Murværk og lydisolation, vejledning
      MURO, Forlaget Tegl
      • Vejledning i vedligeholdelse af murværk og tegltage
        MURO, Forlaget Tegl
        • www.mur-tag.dk
          Teknologisk Institut, Murværk
          • www.muro.dk
            Murerfagets Oplysningsråd
            • Mørtel, muring, pudsning. Teknologisk håndbog
              Statens Byggeforskningsinstitut, SBI-anvisning 64
              • Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure
                Statens Byggeforskningsinstitut, SBI-anvisning 157
                • Radon i boliger
                  Statens Byggeforskningsinstitut
                  • Revner i skalmure og formure fra temperatur- og fugtbevægelser
                    BYG-ERFA, erfaringsblad 98 05 25
                • Saltudblomstringer på murværk
                  BYG-ERFA, erfaringsblad 99 11 26
                • Afskalninger fra mørtelfuger
                  BYG-ERFA, erfaringsblad 01 10 01
                  • Misfarvende kalkudfældninger på murværk
                    BYG-ERFA, erfaringsblad 01 10 02
                    • Afstivning af murværk under opførelse
                      BYG-ERFA, erfaringsblad 01 12 28
                      • Midlertidig afstivning af murværk i byggeperioden
                        BYG-ERFA, erfaringsblad 02 12 13
                        • Teglbjælker i murværk – over vindues- og døråbninger
                          BYG-ERFA, erfaringsblad 02 12 17
                          • Tynde overfladelag af mørtel – skader og reparation
                            BYG-ERFA, erfaringsblad 00 11 28
                            • Farveforskelle i overfladelag af indfarvet mørtel
                              BYG-ERFA, erfaringsblad 00 11 29
                              • Blokmurværk og brand
                                Dansk Beton Industriforening

 

3.2. Materialer og produkter

 

3.2.1. Generelt

Her angives generelle krav til materialer og produkter, herunder dokumentationskrav, fx i form af produktcertifikater eller CE-mærkninger. For materialer og produkter der alene anvendes i forbindelse med én (type) bygningsdel, angives specifikationerne i bygningsdelsbeskrivelsen.

For offentligt støttet byggeri skal man være påpasselig med angivelse af fabrikater. Fabrikater må principielt kun angives, hvis det er uden for rimelighedens grænser at udforme en generel teknisk specifikation. Hvis fabrikatangivelser anvendes, skal man altid efter fabrikatangivelsen tilføje "eller dermed ligestillet".

Den projekterende skal tage stilling til, om vilkår for forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives i beskrivelsen eller fx i tilbudslisten. Hvis det angives i beskrivelsen, kan følgende eksempler anvendes:

Eksempel:

Forslag til anvendelse af andre fabrikater skal angives ved tilbudsgivning.

Det skal angives, hvornår dokumentation for, at fabrikater er ligestillet, skal forelægges byggeledelsen. Det kan fx være senest ved tilbudsgivning.

Ved private udbud kan angives:

Andre fabrikater accepteres ikke.

Hvis dette kun skal gælde for enkelte materialer og produkter, skal det angives for hvert af disse.

En lang række harmoniserede standarder gør CE-mærkning obligatorisk fra den 1. februar 2005. Indtil da er der valgfrihed. Bemærk, at krav om CE-mærkning flere steder er fraveget i den projektspecifikke spalte, da det i overgangsperioden kan forekomme at visse materialer og produkter ikke findes CE-mærkede. Hvis krav om CE-mærkning ønskes gjort gældende inden den 1. februar 2005, skal negationerne i den projektspecifikke spalte slettes.

 

3.2.2. Fugtspærre

Hvis der anvendes andre typer fugtspærre end asfaltpap med en minimumsvægt på 2,0 kg/m², fx ved særligt udsat murværk, skal det angives.

Hvis der i stedet for fugtspærre over muråbninger anvendes TB-rende, skal det angives hér.

 

3.2.3. Mursten

Her angives materialer og produkter, der anvendes som mursten til opmuring:

Stentype:

Stentypen angives som:

Betonsten, kalksandsten, letbetonsten med/uden porøse tilslag, letklinkerbetonsten, molersten, porebetonsten eller teglsten.

Her angives tillige om stenen skal være blødstrøgen, maskinstrøgen, hulsten mv.

Stenenes trykstyrke:

Stentrykstyrker angives i MPa som et heltal.

Stenformat:

Hvis der stilles særlige krav til delformater, angives det her.

Eventuelle skærpede krav til målafvigelser angives her.

Anvendelsesområde:

Egnetheden til konstruktioner angives i aggressivt, moderat eller passivt miljø. Alternativt angives den i de respektive bygningsdelsbeskrivelser. Hvis et produkt monteres i flere bygningsdele med hver sit anvendelsesområde, skal produktets anvendelsesområde angives svarende til det mest udsatte miljø.

For yderligere vejledning, se:

  • Norm for murværkskonstruktioner, samt tilknyttede standarder
    Dansk Standard, DS 414
    • Forskrifter for byggesten til murværk – Del 1: Teglbyggesten
      Dansk standard, DS/EN 771-1
      • Forskrifter for byggesten til murværk – Del 2: Byggesten af kalksandsten
        Dansk standard, DS/EN 771-2

        Overflade:

        Her angives krav til overflade, herunder eventuelle krav til overfladestruktur og farve.

        Eksempel på krav, der kan angives:

        Kalkspringere kan accepteres, når det totale afsprængte areal er mindre end

        0,5 cm² under forudsætning af, at de ikke forekommer i grupper (en gruppe ³ 3 springere) og ikke i mere end 10 springere pr. kvadratmeter.

        Som supplerende krav kan følgende angives:

        Produktionssted og eventuel kodenøgle for mærkning:

        Se punkt 3.2.1. om fabrikatangivelser.

        Bruttodensitet:

        Der bør kun stilles krav til densitet, hvor det er relevant, fx ved vægge med lydkrav. Ved lydkrav skal bruttodensiteten være minimum 1600 kg/m3.

        For yderligere vejledning, se:

        • Bygningers lydisolering. Nyere bygninger
          Statens Byggeforskningsinstitut, SBI-anvisning 172

          Minutsugning:

          Hvis der stilles krav til minutsugning, angives det her. Dette kan være relevant ved vintermuring og ved krav til bøjningstrækstyrken.

          Vandoptagelse:

          Hvis der stilles krav til vandoptagelse, angives det her. Dette kan være relevant ved vintermuring og ved krav til bøjningstrækstyrken.

          Hvis der indgår flere stentyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at opdele stenene i typer, som man efterfølgende kan referere til i bygningsdelsbeskrivelserne:

          Eksempel:

          • Type A:

          Stentype: Teglsten, blødstrøgne facadesten

          Stenenes trykstyrke: 10 MPa

          Stenformat: Normalformat

          Anvendelsesområde: Moderat miljø

          Overflade: Rød efter godkendt prøve

          Minutsugning: Maksimum 2 kg/m2

          • Type B:

          Stentype: Teglsten, maskinstrøgne hulsten

          Stenenes trykstyrke: 20 MPa

          Stenformat: Normalformat

          Anvendelsesområde: Moderat miljø

          Overflade: Gul

          Bruttodensitet: Minimum 1600 kg/m3

          Bemærk, at betegnelserne frostfast og 1. sortering ikke kan anvendes.

 

3.2.4. Blokke

Her angives materialer og produkter, der anvendes som blokke til opmuring:

Bloktype:

Bloktypen angives som:

Betonblokke, kalksandstensblokke, letbetonblokke med/uden porøse tilslag, letklinkerbetonblokke, molerblokke, porebetonblokke eller teglblokke.

Blokkenes trykstyrke:

Blokkenes trykstyrker angives i MPa som et heltal.

Blokformat:

Hvis der stilles særlige krav til delformater, angives det her.

Eventuelle skærpede krav til målfravigelser angives her.

Anvendelsesområde:

Egnetheden til konstruktioner angives i aggressivt eller moderat miljø. Alternativt angives den i de respektive bygningsdelsbeskrivelser.

Overflade:

Her angives krav til overflade, herunder eventuelle krav til overfladestruktur og farve.

Eksempel på andre krav, der kan angives:

Kalkspringere kan accepteres, når det totale afsprængte areal er mindre end 0,5 cm² under forudsætning af, at de ikke forekommer i grupper (en gruppe ³ 3 springere) og ikke i mere end 10 springere pr. kvadratmeter.

Som supplerende krav kan følgende angives:

Produktionssted og eventuel kodenøgle for mærkning:

Se vejledningen til punkt 3.2.1. om fabrikatangivelser.

Bruttodensitet:

Der bør kun stilles krav til densitet, hvor det er relevant, fx ved vægge med lydkrav.

Minutsugning:

Hvis der stilles krav til minutsugning, angives det her. Dette kan være relevant ved vintermuring og ved krav til bøjningstrækstyrken.

Vandoptagelse:

Hvis der stilles krav til vandoptagelse, angives det her. Dette kan være relevant ved vintermuring og ved krav til bøjningstrækstyrken.

 

3.2.5. Mørtel

 

3.2.5.1. Generelt

I dette punkt angives generelle krav til mørtel, herunder lim til porebeton mv.

 

Hvis der stilles særlige krav til mørteltyper ved indmuring eller speciel blandeprocedure, angives det her.

 

3.2.5.2. Receptmørtel

En receptmørtel er en mørtel, der beskrives efter et bestemt blandingsforhold (en bestemt recept). De typiske receptmørtler er KC 60/40/850, KC 50/50/700, KC 35/65/650 og KC 20/80/550. Hydrauliske kalkmørtler KKh 50/50/575, KKh 35/65/500, KKh 20/80/475 og Kh 100/400 med fornøden
dokumentation er også receptmørtler.

Hvis der er krav til tilslagsmaterialerne, angives det her. Fx om det skal være bakkesand.

Hvis udmåling af receptmørtel efter rumfangsudmåling tillades (småhuse), skal dette angives her.

Hvis færdig, fabriksfremstillet mørtel forlanges, eller der tillades anvendt byggepladsfremstillet mørtel, angives det her.

Hvis der indgår flere mørteltyper i arbejdet, kan det være hensigtsmæssigt at opdele mørtlerne i typer, som man efterfølgende kan referere til i bygningsdelsbeskrivelserne:

Eksempel:

  • Mørteltype A:
    Fabriksfremstillet receptmørtel, KC 50/50/700
    Tilslagsmateriale: Bakkesand
  • Mørteltype B:
    Fabriksfremstillet receptmørtel, KC 20/80/550
    Tilslagsmateriale: Strandsand

Hvis leverandøren ikke foreskriver andet, kan ethanol (denatureret sprit) eller ethanol tilsat maksimalt 30 % isopropylalkohol uden typeprøvning og uden yderligere dokumentation foreskrives som frysepunktssænkende middel til receptmørtel (kalkmørtel og kalkcementmørtel) med højst 55% cementindhold af den samlede bindemiddelmængde, hvis der tilsættes mindst 1 liter og højst 4 liter ethanol eller ethanol iblandet isopropylalkohol pr. 100 liter mørtel.

Tilsætning af farvestoffer til fugemørtel kan angives her.

Vand

Hvis der stilles særlige krav til vand, angives det hér. Vandværksvand opfylder i reglen kravene til blandevand.

 

3.2.5.3. Funktionsmørtel

En funktionsmørtel er en mørtel, der er beskrevet ved dens egenskaber (en bestemt funktion) og ikke ved sammensætningen/blandingsforholdet. Egenskaberne omfatter mørtlens trykstyrke og bøjningstrækstyrke, men kan også være vedhæftningsstyrke, farve og frostfasthed.

Funktionsmørtelen angives fx ved følgende styrkeparametre:

  • Mørtel = M3, M5, eller M7
  • fmor,t = 1,5 MPa, 2,5 MPa, eller 3,5 MPa
  • fmor,tlk ³ 0,25 MPa, 0,35 MPa, eller 0,40 MPa

 

3.2.6. Isoleringsmaterialer

Her angives krav til materialer og produkter, der anvendes til isolering. Følgende bør altid angives:

Som supplerende krav til kvaliteten kan angives:

  • Tykkelse af kuldebroisolering
  • Maksimal kapillarsugning
  • Kontrolordning, fx VIF
  • Densitet

Kuldebrosisoleringen kan alternativt angives i en bygningsdelsbeskrivelse eller vises på en tegning.

  • Type
  • l -klasse

 

3.2.7. Bindere

Til skalmur og hule mure skal foreskrives korrosionsfaste bindere. Varmforzinkede bindere må kun anvendes i passivt miljø jf. DS 414

Hvis der kræves plastskive på trådbinderen for vandafledning, skal det angives her.

 

3.2.8. Bjælker

 

3.2.8.1. Tegloverliggere/bjælker

Her angives specifikationer for tegloverliggere, herunder overliggere af kalksandsten eller molersten.

 

3.2.8.2. Betonbjælker

Dimension, armering mv. af betonbjælker angives med nærmere specifikationer typisk som for en betonelementleverance, fx vha. BPS (bips) Beskrivelsesanvisning – beton, publikation B103.

Der henvises til:

  • Norm for betonkonstruktioner
    Dansk Standard, DS 411

 

3.2.8.3. Letbetonbjælker

I dette punkt angives krav til letbetonbjælker, fx dimension samt last, som skal kunne optages.

 

3.2.9. Stålprofiler og vederlagsplader

Type angives som Rustfast stål efter SS 142 332, eller varmforzinket stål efter DS/ISO 1461. Efterfølgende malerbehandling kan beskrives her.

Mørteltype til omstøbning angives i et underpunkt til punkt 3.2.5. Mørtel.

Der henvises endvidere til:

  • Norm for stålkonstruktioner
    Dansk Standard, DS 412
    • Dansk ingeniørforenings anvisning for korrosionsbeskyttelse af
      stålkonstruktioner
      Dansk Standard, DS/R 454

 

3.2.10. Bolte og beslag

Der foreskrives følgende typer stål alt efter miljøklasse:

Aggressivt eller moderat miljø:

Rustfast stål efter SS 142332

eller syrefast stål f0,2 = minimum 200 MPa

eller korrosionsbeskyttet i henhold til klasse 4 svarende til surt, alkalisk miljø.

Passivt miljø:

Varmforzinket stål efter DS/ISO 1461. I passivt miljø korrosionsbeskyttes beslag i henhold til klasse 2 eller 3.

Mørteltype til indstøbning angives under punkt 3.2.5. Mørtel.

 

3.2.11. Murankre

Alle murankre i aggressivt eller moderat miljø skal foreskrives som rustfast stål eller korrosionsbeskyttes i henhold til klasse 4, svarende til surt, alkalisk miljø iflg. DS/R 454, Korrosionsbeskyttelse af stålkonstruktioner.

I passivt miljø korrosionsbeskyttes murankre i henhold til klasse 2 eller 3.

Mørteltype til indstøbning angives under punkt 3.2.5. Mørtel.

 

3.2.12. Hjørnebeskyttere

I passivt miljø foreskrives varmforzinkede hjørnebeskyttere, øvrige steder foreskrives hjørnebeskyttere i rustfrit stål.

 

3.2.13. Sålbænke

Eksempler:

  • Type A:

Rulskifte af rød, blødstrøgen teglsten til indbygning i aggressivt miljø og med farvenuance som det øvrige murværk.

  • Type B:

Præfabrikeret fiberbeton som <x> eller dermed ligestillet.

Hvis fremspringet på præfabrikerede sålbænke skal være større end 30 mm, skal det angives.

 

3.2.14. Løskanter

Her angives krav til materialer og produkter, der anvendes til løskanter.
Følgende bør altid angives:

  • Type

Som supplerende krav til kvaliteten kan angives:

  • Dimension

 

3.2.15. Indmuringskomponenter

Her angives materialer og produkter til indmuring, fx teknikskabe og kanaler. Hvis leverancen af indmuringsdelene hører under et andet arbejde, er det angivet i punkt 2.2.

 

3.2.16. Dilatationsfuger

Her angives type, farve mv. samt eventuelt fabrikat for fuger.

Ud over den generelle produktangivelse bør følgende altid angives for de enkelte fuger:

  • Anvendelsesformål
  • Fugetype, fx i henhold til FSO Fugeguide – Fugeløsninger og materialevalg
  • Fugematerialer – forbehandlingsprodukter, isoleringsmateriale, fugeunderlag, fugemasse, efterbehandlingsprodukter, fugeprofil, fugebånd eller dræn
  • Dimensioner

Som supplerende krav kan der angives specifikationer for:

  • Udseende, farve
  • Arbejdsmiljø
  • Rengøring, vedligehold og udskiftning

Ved beskrivelse af krav til fugemasser kan man eksempelvis angive:

Ved byggeriet må der ikke indbygges materialer indeholdende følgende miljøbelastende stoffer:

  • PCB
  • Bly

 

3.2.17. Afsyring

Det anbefales at afsyring undgås, hvis det er muligt. Følgende krav til materialer skal foreskrives, hvis afsyring ikke kan undgås:

Hvis murstensleverandøren ikke stiller specielle krav til afsyring, anbefales det at foreskrive et blandingsforhold på 1:20 mellem 30% saltsyre og vand, det svarer til en syrekoncentration på 1,6%.

For flere oplysninger, se:

  • Vejledning, Nye regler for afsyring af udvendigt murværk
    MURO, Forlaget Tegl
    • www.mur-tag.dk
      Teknologisk Institut, Murværk

 

3.2.18. Rensevæsker

 

 

3.2.19. Overfladebehandling

 

3.2.19.1. Vandskuring

Her beskrives krav til mørtel til vandskuring. Følgende bør altid angives:

  • Mørteltype
 

3.2.19.2. Filtsning

Her beskrives krav til mørtel til filtsning. Følgende bør altid angives:

  • Mørteltype
 

3.2.19.3. Sækkeskuring

Her beskrives krav til mørtel til sækkeskuring. Følgende bør altid angives:

  • Mørteltype
 

3.2.19.4. Berapning

Her beskrives krav til mørtel til berapning. Følgende bør altid angives:

  • Mørteltype
 

3.2.19.5. Tyndpuds

Her beskrives krav til tyndpudsmørtel. Følgende bør altid angives:

  • Mørteltype
  • Kornstørrelse

Ved indfarvet tyndpudsmørtel skal farve angives.

 

3.2.19.6. Puds

Her beskrives krav til grovpudsmørtel, herunder mørtel til udkast, grov- og slutpuds eller finpuds. Følgende bør altid angives:

  • Mørteltype
  • Kornstørrelse

Ved indfarvet grovpuds/slutpudsmørtel skal farve angives.

 

3.2.19.7. Kalkning

Her beskrives krav til kalk til kalkning. Følgende bør altid angives:

  • Kalktype
 

3.3. Udførelse<//a><//a></><//><//a><//a><//a>

 

3.3.1. Generelt

I dette punkt angives generelle krav til udførelsen. For forhold der alene knytter sig til én (type) bygningsdel, kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelserne.

Hvis arbejdet skal udføres i skærpet kontrolklasse, skal teksten i den projektspecifikke spalte rettes.

 

3.3.2. Mål og tolerancer

I dette punkt angives krav til mål og tolerancer, der ikke følger af DS 414.

Ved opstilling af tolerancekrav skal der tages hensyn til de tilstødende bygningsdele og deres tolerancekrav.

 

3.3.3. Gennemføringer og påmonteringer

I dette punkt angives de krav, der er til arbejder knyttet til gennemføringer og påmonteringer. Udgangspunktet er, at arbejderne knyttet til denne beskrivelse – eller andre beskrivelser – er gennemført, men at der af forskellige årsager senere skal udføres eller bliver udført gennemføringer og påmonteringer. De arbejder der beskrives her, er de arbejder, der knytter sig til reetablering af de områder, der er blevet påvirket af gennemføringerne og påmonteringerne. Dette kan eksempelvis være, at der er boret et hul for en gennemføring. I dette punkt beskrives så de arbejder, der knytter sig til reetablering omkring gennemføringen, fx i form af materialer, brand- og lydkrav, udseende, udførelse mv.

 

3.3.4. Fugtspærre, generelt

Hvis der anvendes ekstra fugtspærre, fx ved høje bjælker, skal placeringen angives (eller vises på en tegning).

Ved høje teglbjælker kan TB-rende benyttes.

Eksempel på tekst, der kan angives:

Fugtspærre i overgang mellem sokkel og murværk udlægges i 2 lag.
Et lag fugtspærre udlægges på sokkel og med overlæg til terrændækkonstruktion. Fugtspærren klæbes 100 % til terrændæk for at hindre indtrængning af radon fra undergrunden. Alle samlinger klæbes endvidere 100 %.

Næste lag fugtspærre udlægges på sokkel under formuren, bukkes op ad bagmuren i hulmuren og fæstnes eller klæbes hertil. Alle samlinger såvel lodrette som vandrette klæbes 100 %, og hjørnesamlinger lukkes med asfaltklæber. Endvidere etableres tætsluttende endebunde mod døråbninger mv.

For specifikationer vedrørende udlægning af fugtspærre generelt samt ved fugtspærrens anvendelse som radonsikring, se følgende:

  • Vejledning, Fugtspærre i murværk
    MURO, Forlaget Tegl
    • www.mur-tag.dk
      Teknologisk Institut, Murværk
      • www.muro.dk
        MURO Murerfagets Oplysningsråd
        • Om radon og nybyggeri
          Bygge- og Boligstyrelsen 1993

 

3.3.4.1. Hulmur

 

3.3.4.2. Skalmur

Hvis bagvæggens overflade er egnet til klæbning alene, kan krav om sømning undlades.

 

3.3.5. Omuring med mursten

 

3.3.5.1. Generelt

Forbandt angives under de relevante underpunkter. Valg af forbandt giver sammen med valg af mursten og udførelse af mørtelfuge den murede overflades stoflighed. Derfor er det vigtigt at tage valg af mursten og fugetype med i betragtning når forbandtet skal vælges.

Vejledning ved valg af forbandt, se:

  • Murstensforbandter
    Erhvervsskolernes Forlag, MURO, Forlaget tegl

Eventuel speciel skiftegang angives her.

 

3.3.5.2. Hulmur

Forbandt og eventuel forbindelse til murede indervægge angives her.

 

3.3.5.3. Skalmur

Forbandt angives her.

Specielle krav til ventilationsåbninger til udluftet hulrum mod let bagvæg af organiske materialer kan angives her.

 

3.3.5.4. Indervægge

Forbandtet angives her, hvis indervægge skal mures som blank mur. Forbandtet kan desuden angives ved andre forhold, fx visse efterfølgende overfladebehandlinger.

 

3.3.6. Blokke

 

3.3.6.1. Generelt

Forbandt angives under de relevante underpunkter. Valg af forbandt giver sammen med valg af mursten og udførelse af mørtelfuge den murede overflades stoflighed. Derfor er det vigtigt at tage valg af mursten og fugetype med i betragtning når forbandtet skal vælges.

Vejledning ved valg af forbandt, se:

  • Murstensforbandter
    Erhvervsskolernes Forlag, MURO, Forlaget tegl

    Skiftegang angives her.

 

3.3.6.2. Hulmur

Forbandt og eventuel forbindelse til murede indervægge angives her.

 

3.3.6.3. Skalmur

Forbandt angives her.

Specielle krav til ventilationsåbninger til udluftet hulrum mod let bagvæg af organiske materialer kan angives her.

 

3.3.6.4. Indervægge

Forbandt angives her. Det skal angives hvis, indervægge skal mures i forbandt med bagmur.

 

3.3.7. Fuge

Følgende skal altid angives:

  • Fugetype – opmuring og fugning i én arbejdsgang eller udkradsning og efterfugning

Se endvidere:

  • Murerhåndbogen
    MURO, Forlaget Tegl
    • Fuger i murværk
      Tegl 28, MURO, Forlaget Tegl
      • www.mur-tag.dk
        Teknologisk Institut, Murværk
        • www.muro.dk
          MURO Murerfagets Oplysningsråd
          • Norm for murværkskonstruktioner
            Dansk Standard, DS 414

 

3.3.8. Isolering

 

3.3.8.1. Generelt

For vejledning vedrørende isolering se følgende publikationer:

  • Murerhåndbogen
    MURO, Forlaget Tegl
    • Vejledning, Isolering i hulmure
      MURO, Forlaget Tegl

 

3.3.8.2. Hulmur

 

 

3.3.8.3. Skalmur mod tung bagvæg

Ved skalmuring af større arealer anbefales det at kræve isoleringen opsat i store felter – ½-1 etage – forinden opmuring af skalmur som specificeret.

Mindre arealer samt kuldebroisoleringen bør kræves udført sideløbende med opmuring af skalmur.

Kuldebroisolering

Tykkelse i muråbninger: 30/….150 mm.

Ved tegloverliggere kan isoleringens tykkelse være angivet i en bygningsdelsbeskrivelse.

 

3.3.8.4. Skalmur mod let bagvæg

Kuldebroisolering

Kuldebroisoleringen omkring muråbninger skal være minimum 30 mm.

Ved tegloverliggere kan isoleringens tykkelse være angivet i en bygningsdelsbeskrivelse.

 

3.3.9. Bindere

 

3.3.9.1. Generelt

Antal og placering af bindere skal fremgå af den projektspecifikke beskrivelse og/eller tegninger.

For at hindre vandindtrængen skal bindere foreskrives placeret med let fald mod formuren, eller at der skal monteres en plastskive på hver enkelt binder.

Vejledning vedrørende placering af bindere generelt, se:

  • Norm for murværkskonstruktioner
    Dansk Standard, DS 414
    • www.mur-tag.dk
      Teknologisk Institut, Murværk
      • www.muro.dk
        MURO Murerfagets Oplysningsråd
        • Skalmure og hulmure med trådbindere – risiko for nedstyrtning
          BYG-ERFA, erfaringsblad 030909

 

3.3.9.2. Hulmur

 

 

3.3.9.3. Skalmur

Ombukkede trådbindere i fx præfabrikerede bagvægselementer skal foreskrives rettet ud under overholdelse af de tolerancer, som er angivet i projektmaterialet jf. DS 414.

Se desuden:

  • www.mur-tag.dk
    Teknologisk Institut, Murværk
    • www.muro.dk
      MURO Murerfagets Oplysningsråd
      • Skalmure ved udvendig efterisolering
        SBI-anvisning 156, SBI
        • Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure
          SBI-anvisning 157, SBI

 

3.3.10. Tegloverliggere/-bjælker

Til overmuring skal foreskrives opmuringsmørtel eller stærkere mørtel,
afhængig af opgaven.

Hvis der stilles andre krav til udførelsen, kan det angives her, fx om pilhøjde.

Placering af fugtspærre i udvendigt og fugtbelastet murværk kan angives her.

For yderligere vejledning omkring tegloverliggere/-bjælker, se:

  • Vejledning, Fugtspærre i murværk
    MURO, Forlaget Tegl
    • www.mur-tag.dk
      Teknologisk Institut, Murværk

 

3.3.11. Betonbjælker

Krav vedrørende placering af fugtspærre i udvendigt og fugtbelastet murværk angives her.

 

3.3.12. Stålprofiler og vedlagsplader

Krav vedrørende omstøbning angives her.

Krav vedrørende placering af fugtspærre i udvendigt og fugtbelastet murværk angives her.

 

3.3.13. Bolte og beslag

Krav vedrørende omstøbning og efterfølgende indmuring/udsparing, udmuring/tilstøbning angives her.

 

3.3.14. Murankre

Krav vedrørende omstøbning og efterfølgende indmuring/udsparing, udmuring/tilstøbning angives her.

 

3.3.15. Fastgørelse og pudsning af hjørne-

beskyttere

Her angives krav til fastgørelse og pudsning af hjørnebeskyttere.

Hjørnebeskyttere forskrives fastgjort med varmforzinkede søm i passivt miljø eller øvrige steder rustfri skruer og plugs, og der foreskrives udsætning med KC 20/80/550 eller Kh 100/300.

 

3.3.16. Sålbænke

 

3.3.16.1. Generelt

Hvis der ønskes et større fremspring end 30 mm, skal det angives.

Tidspunktet for indmuring af sålbænke angives, da det er afhængig af den valgte type.

Udførelse af dilatationsfuger skal specificeres i punkt 3.3.18.

3.3.16.2. Sålbænke, rulskifte

Sålbænke udført med opmuring af rulskifte bør altid foreskrives med et fald på mindst 10°.

 

3.3.16.3. Sålbænke af beton, skifer mv.

For specifikationer, se:

  • Beskrivelsesanvisning – fuger
    bips, publikation B117

 

3.3.17. Løskanter

Hvis der ønskes et større fremspring end 30 mm, skal det angives.

 

3.3.18. Indmuringskomponenter

Krav vedrørende omstøbning og efterfølgende indmuring/udsparing, udmuring/tilstøbning angives her.

 

3.3.19. Dilatationsfuger

 

 

3.3.20. Afsyring

Afsyring af murværk bør undgås.

Det skal angives, om murværk skal afsyres.

Hvis afsyring udføres senere i byggeriet, oplyses det her.

Hvor forholdsreglerne ved afsyring ikke/eller vanskeligt kan overholdes, skal der foreskrives afrensning med rensevæske. Fx hvor der optræder risiko for korrosion på metal.

 

3.3.21. Rensevæske

 

 

3.3.22. Overfladebehandling

 

3.3.22.1. Generelt

Her angives generelle krav til pudsning. Hvis der er tilføjelser eller fravigelser til udførelsesmetoder beskrevet i Tegl 18, MURO angives det her eller under de enkelte punkter.

Hvis der indgår både udvendige og indvendige arbejder under samme punkt, kan det være hensigtsmæssigt at opdele punktet i underpunkter.

For yderligere vejledning vedrørende overfladebehandling, se

  • Overfladebehandling af murværk
    Tegl 18, Forlaget Tegl
    • Murerhåndbogen
      Forlaget Tegl
      • www.mur-tag.dk
        Teknologisk Institut, Murværk
        • www.muro.dk
          MURO Murerfagets Oplysningsråd
 

3.3.22.2. Vandskuring

Her beskrives krav til udførelse af vandskuring.

 

3.3.22.3. Filtsning

Her beskrives krav til udførelse af filtsning.

 

3.3.22.4. Sækkeskuring

Her beskrives krav til udførelse af sækkeskuring.

 

3.3.22.5. Berapning

Her beskrives krav til udførelse af berapning.

 

3.3.22.6. Tyndpudsning

Her beskrives krav til udførelse af tyndpuds.

 

3.3.22.7. Pudsning

Her beskrives krav til udførelse af grovpuds, herunder udkast, slutpuds eller finpuds. Følgende bør altid angives:

  • Planhedstolerance ved grovpuds

Som supplerende krav til udførelsen kan der angives forhold omkring:

  • Lagtykkelse
  • Overfladens glathed og ensartethed

 

3.3.22.8. Kalkning

Her beskrives krav til udførelse af kalkning.

 

3.4. Kontrol

 

3.4.1. Generelt

Hovedvægten i kvalitetssikring lægges på forhold, der erfaringsmæssigt er behæftet med størst risiko for svigt.

Krav til materiale-, modtage-, udførelses- og slutkontrol angives i udbudskontrolplanen. Hvis der ikke i udbudskontrolplanen er tilstrækkelig mulighed for en udtømmende angivelse, henvises der til punktet Kontrol i bygningsdelsbeskrivelsen.

For mørtel, der ikke er CE-mærket skal der eventuelt foreskrives udførelse af supplerende materialekontrol i henhold til DS 414 (eftervisning af deklarerede egenskaber).

For et arbejde af en vis størrelse kan det være hensigtsmæssigt med en opdeling i kontrolafsnit.

Det skal angives, hvis konstaterede fejl i de udførte kontroller medfører en forøgelse af kontrolfrekvensen, en ændring af metoden eller andet.

Eksempel:

Hvis der konstateres fejl i de udførte kontroller inden for et kontrolafsnit, udvides kontrolfrekvensen til det dobbelte. Hvis der herefter igen konstateres fejl inden for kontrolafsnittet, udvides kontrolfrekvensen til 100%.

 

3.4.2. Projekteringskontrol

 

 

3.4.3. Materialekontrol

 

 

3.4.4. Modtagekontrol

 

 

3.4.5. Udførelseskontrol

 

 

3.4.6. Slutkontrol

 

 

3.4.7. Udbudskontrolplan

En udbudskontrolplan skal indeholde de kontrolpunkter, for hvilke der kræves udarbejdet en dokumentation. Det skal tilstræbes, at en udbudskontrolplan er kortfattet og overskuelig, jf. By- og Boligministeriets bekendtgørelse nr. 202 af 23. marts 2000 om kvalitetssikring af byggearbejder.

For udbudskontrolplanens enkelte punkter gælder:

Nr.

Kontrolpunktets løbenummer.

Emne

Det emne, der skal kontrolleres. Et emne kan være et specifikt objekt såvel som et generelt punkt omfattende flere objekter.

Reference

For angivelse af reference til det sted i arbejdsbeskrivelsen, hvor der er en uddybende beskrivelse af kontrollen. Referencen vil altid være enten et underpunkt i punkt 3.4. eller et punkt i en bygningsdelsbeskrivelse. Hvis der ikke er nogen reference, udfyldes punktet ikke.

Eksempler:

  • ARB 3.4.3.
  • ARB 4.2.

Metode

Her angives den metode, der skal bringes i anvendelse.

Eksempler:

  • Visuel kontrol
  • Fotoregistrering
  • Måling
  • Prøvning
  • Kontrol af dokumentation

Omfang

I dette punkt angives omfanget af kontrollen, eksempelvis i form af hvilke objekter og hvor ofte.

Eksempel:

Mindst første gang og pr. 5. gentagelse

Tidspunkt

Tidspunktet for prøvningen angives.

Eksempler:

  • Før levering
  • Under udførelse
  • Efter udførelse

Acceptkriterium

Udfaldskrav angives, fx kan der henvises til det aktuelle punkt i arbejdsbeskrivelsen.

 

Dokumentation

Krav til dokumentation af kontrollen angives.

Eksempler:

  • Prøvningsrapport

Kontrolskema

 

 

3.5. Relationer til andre arbejder

 

3.5.1. Generelt

Alle relevante oplysninger for andre arbejder, der har indflydelse på arbejdet, angives. Det kan være i forhold til forudgående, samtidige og efterfølgende arbejder.

Det skal angives, hvordan det sikres, at forudgående arbejder er udført på en sådan måde, at forudsætningerne for en konditionsmæssig udførelse af arbejdet er til stede.

Hvis andre arbejder udføres i samme område på samme tid, skal beskrivelsen indeholde en beskrivelse af de relationer, der er mellem dette arbejde og øvrige arbejder.

 

3.5.2. Koordinering

Her angives hvilke arbejder, der skal koordineres med. For forhold der kun knytter sig til en enkelt bygningsdel kan kravene specificeres i bygningsdelsbeskrivelsen. Disse bygningsdelsbeskrivelser kan eventuelt oplistes her.

 

3.6. Arbejdsmiljø

Her angives særlige forudselige sikkerheds- og sundhedsmæssige risici i forbindelse med arbejdets udførelse, som ikke er specificeret i byggesagsbeskrivelsen, og som ikke kan elimineres ved substitution af materialer og produkter eller ændret udførelse. Det kan fx være forhold vedrørende støv, støj samt affald (eksempelvis arbejde med forurenet vand og/eller jord) eller forhold i byggepladsens omgivelser, som direkte kan belaste arbejdsmiljøet på byggepladsen (fx særlige risici fra tungt trafikeret færdselsåre umiddelbart op til byggepladsen). Hvis forholdene vedrører det generelle arbejdsmiljø på byggepladsen, skal det specificeres i byggesagsbeskrivelsen. Forhold der knytter sig til specifikke bygningsdele, angives i bygningsdelsbeskrivelserne.

4. Bygningsdelsbeskrivelser

 

I dette kapitel angives forskrifterne for de bygningsdele, der indgår i arbejdet.

På modstående side er vist et paradigme for bygningsdelsbeskrivelse for murværk.

Af hensyn til håndtering af projektmaterialet anbefales det, at den projekterende efter vurdering af, hvad der er mest hensigtsmæssigt for arbejdet, opdeler arbejdet i fag – dvs. i hver sin bygningsdelsbeskrivelse, der således supplerer hinanden.

Nedenfor angivne punkter skal følges. Hvis et punkt ikke er relevant, kan det slettes, jf. reglerne i BPS (bips) Beskrivelses Struktur, publikation 100.

Bygningsdels-ID, titel på bygningsdelsbeskrivelse

Bygningsdels-ID og navn på de aktuelle bygningsdele, som bygningsdelsbeskrivelsen omfatter, anvendes som overskrift. ID'et skal være entydigt og må ikke ændres eller benyttes for andre bygningsdele i forbindelse med revisioner, ændringer osv. ID'et skal benyttes på udbudskontrolplaner og tegninger, og bør endvidere benyttes på eventuelle tilbudslister.

Som bygningsdels-ID for overskriften kan anvendes en klassifikationsbetegnelse (fx SfB), eller alternativt punktnummerering, fx 4.1., 4.2. osv. Hvis sidstnævnte system anvendes, dækker bygningsdels-ID i overskriften ofte over en gruppe af bygningsdele, der har hvert deres bygningsdels-ID. Sidstnævnte ID’er oplyses i givet fald i bygningsdelsbeskrivelsen.

Eksempel:

Bygningsdelsbeskrivelsen

4.1. Ydervægge, skalmur mod let bagvæg kan fx omfatte ydervæggene med bygningsdels-ID Y01-Y12.
 
  • <//a><//a></><//><//a><//a><//a>Omfang og lokalisering

Arbejdets omfang for bygningsdelen(e) angives.

Eksempel:

Arbejdet omfatter alle arbejder og leverancer, der er nødvendige for den fuldstændige færdiggørelse af ydervæggene. Arbejdet omfatter ikke leverance af specialfremstillede beslag til indmuring over vinduer.

Bygningsdelenes geografiske placering angives, for eksempel ved henvisning til modullinier og/eller hoved- og oversigtstegninger. En generel beskrivelse kan alternativt benyttes.

Eksempel:

Ydervæggene er placeret i området afgrænset af modullinie C-G/3-7, og omkranser atriumgården i blok A.

 
  • Tegningshenvisning

Der henvises til de relevante tegninger.

Eksempel:

Hovedtegning (99) 1.1

Oversigtstegning (21) 3.1

Bygningsdelstegning (21) 4.1

Detailtegning (21) 5.1

 
  • Tilstødende bygningsdele

Bygningsdelens afgrænsning i forhold til tilstødende bygningsdele angives, fx med en beskrivelse af, hvad der er forudgående arbejder samt stadet for disse arbejder, herunder en angivelse af den kvalitet, de forudgående bygningsdele har. Disse forhold er specielt vigtige, hvor tilstanden af de forudgående bygningsdele har betydning for den konditionsmæssige udførelse af denne bygningsdel. I særlige tilfælde, hvis det er af betydning for bygningsdelen, kan der også gives en beskrivelse af efterfølgende arbejder.

 
  • Projektering

Hvis der indgår projektering, angives de for projekteringen nødvendige oplysninger. Se i øvrigt punkt 2.3. Projektering i arbejdsbeskrivelsen.

 

  • Materialer og produkter

Her angives krav til de materialer og produkter, der skal anvendes. Materialer og produkter, der gøres brug af i flere bygningsdele, kan angives i punkt 3.2. Materialer og produkter, således at der i disse tilfælde blot henvises til det pågældende materiales/produkts identifikation. For materialer og produkter, der alene benyttes i tilknytning til de aktuelle bygningsdele, angives specifikationerne her.

 
  • Udførelse

Krav til udførelsen angives. Disse kan være specifikke krav knyttet til bygningsdelene og/eller supplementer, lempelser, skærpelser i forhold til kravene angivet i punkt 3.3. Udførelse. Typiske krav kan være mål og tolerancer.

 
  • Overflader

Krav til overflader angives – eventuelt ved henvisning til specifikationer i kapitel 3. Generelle specifikationer.

Til orientering kan eventuelle senere behandlinger af overfladerne oplyses, uanset at dette ikke er indeholdt i arbejdet.

 
  • Prøver

Hvis der skal udføres prøver, angives de i dette punkt. Det kan fx være udførelse af referencefelter for fastlæggelse – og for byggeledelsens godkendelse – af udfaldskrav, eller at udførelsesmetoder ønskes vurderet, inden udførelsen af bygningsdelen påbegyndes.

 
  • Kontrol

Kontroller knyttet til bygningsdelene specificeres her.

Hvis det er relevant, udarbejdes en udbudskontrolplan for de aktuelle bygningsdele efter de samme principper som beskrevet i punkt 3.4. Kontrol.

 

  • Arbejdsmiljø

Her angives eventuelle specielle forhold vedrørende arbejdsmiljø for bygningsdelen. Eksempelvis hvis der ikke er mulighed for at bruge almindeligt anvendte tekniske hjælpemidler til transport, montage mv., eller at det er nødvendigt at arbejde i snævre lukkede rum, eller at der på andre måder er specielle risici forbundet med udførelsen af bygningsdelen

Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for Danske Tegl
Kontakt webmaster | Ansvar