Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Forside / Projektering / Brand / Brandtekniske begreber

Brandtekniske begreber

2. Brandtekniske begreber
I disse sider er anvendt brandtekniske begreber fra det fælles europæiske normsæt. Disse er: 

  • Bæreevne (R)
  • Integritet (E)
  • Isoleringsevne (I)

Bæreevne (R). Refererer alene til bærende bygningsdele, hvor bæreevnen skal være intakt i den angivne periode. Definition og uddybning af begrebet bærende vægge er foretaget i afsnit 3.5.

Integritet (E). Er et krav til adskillende bygningsdele, der bl.a. angiver, at:

  • der i bygningsdelen efter brandpåvirkningen ikke må forekomme revner og åbninger over visse dimensioner.
  • der ikke må kunne forekomme antændelse af et veldefineret bomuldsstykke på den modsatte side af brandpåvirkningen .
  • der ikke må forekomme vedvarende flamning i mere end 10 sekunder på den modsatte side af brandpåvirkningen.

Isoleringsevne (I). Isoleringsevnen er krav relateret til integriteten. Ved svigt af integriteten vil der også opstå svigt af isoleringsevnen. Ud over det kan der opstå svigt i isoleringsevnen, såfremt der på den kolde side opstår temperaturstigninger på 140°C i gennemsnit eller 180°C i enkelte punkter.

Adskillende bygningsdele, hvor brandmodstandsevnen er defineret som REI regnes påvirket af brand på 1 side. Ikke adskillende bygningsdele, hvor brandmodstandsevnen er defineret som R regnes påvirket af brand på 2 eller flere sider.

Overfladerne eller beklædningerne på bygningsmaterialer er opdelt i klasser afhængig af brandbarheden. Klasserne er benævnt: A1, A2, B, C, D, E, F afhængig af brandbarheden. Klasserne A1 og A2 refererer til ubrandbare materialer.

En række byggevarer kan uden prøvning regnes at tilhøre klasse A1 og A2, såfremt indholdet af organisk materiale er mindre end 1,0%. Hertil regnes mursten, mørtel, letbeton, beton, keramik, stål, mineraluld, o.lign.

 

2.2 Relationer til tidligere krav og begreber i BR95
BR95 er erstattet af BR08. Nedenstående oplyses til almindelig orientering om sammenhængen med de tidligere betegnelser for branddrøjhed (BD) og brandsikkerhed (BS).

De fælleseuropæiske benævnelser svarer til de tidligere brugte benævnelser for BD og BS – vægge som illustreret nedenstående:

BD-væg 60 svarer til REI 60

BS-væg 60 svarer til REI 60 A2

Det ses, at både BD- og BS-vægge skal opfylde kravene til bæreevne, integritet og isoleringsevne (som defineret i det foregående afsnit) i det foreskrevne tidsrum. Forskellen mellem BD- og BS-vægge er alene givet i det supplerende krav til overfladen, som medfører at den samlede konstruktion skal være ubrændbar. Et krav som murværk automatisk og uden problemer opfylder.

Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN AF 1893
Kontakt webmaster | Ansvar