Title: Tegloverliggere
Subtitle:
Author:

Tegloverliggere

En tegloverligger er et præfabrikeret, armeret konstruktionselement.

Tegloverliggere fås i mange forskellige typer, og teglværkerne kan levere overliggere af de stentyper, som de producerer.

For at eliminere risikoen for korrosionsskader skal tegloverliggere, der anvendes i aggressivt og moderat miljø, armeres med rustfast stål.

Overliggere til bagmure og skillevægge i passivt miljø armeres normalt med tentorstål eller kamstål.

Endvidere kan en række teglværker levere tegloverliggere fremstillet med indstøbt, forspændt specialstål.

Overliggere fremstilles i længder delelige med murstensmoduler på 60 mm. Overliggere af hele sten (løbere) kan i et vist omfang leveres som lagervare eller efter bestilling.

Overliggere af halve sten (kopper) leveres efter bestilling, tilsvarende gælder for overliggere af hele og halve sten (munkeforbandt).


Go back to the regular design...