Title: Hule mure
Subtitle:
Author:

Hulmur, skalmur og dobbeltvægge

En hulmur er defineret som en væg bestående af 2 parallelle massive vægge, der er forbundet effektivt med trådbindere eller liggefugearmering.

En skalmur er defineret som en facademur, der ikke er sammenmuret med eller bidrager til styrken af bagvæggen.

En dobbeltvæg er defineret som en væg bestående af 2 parallelle vægge med den mellemliggende langsgående fuge fyldt massivt med mørtel og fast forbundet med trådbindere, således at samvirken under belastning opnås.

Minimumsantal af bindere
I henhold til det nationale anneks til Eurocodes, EN 1996-1-1 DK NA:2008, skal minimums-antallet af bindere mellem vægge i hulmure, skalmure og dobbeltvægge sættes til n = 2 pr. m2 af det betragtede areal af muren.

Hvis væggene benyttes som kombinationsvægge, hvor vindlast fordeles mellem væggene afhængig af væggenes stivheder, skal antallet af bindere være mindst n = 4 pr. m2, jævnt fordelt.

Bortset fra områder ved hjørner skal der dog placeres mindst 4 bindere per m2 mur, jævnt fordelt, og bindernes diameter skal være mindst 3 mm.

Ved formurens understøtninger i siderne og dens afslutning ved dilatationsfuger samt omkring huller i muren udføres effektiv forbindelse mellem formur og bagvæg. Forbindelsen udføres i form af en ekstra binderrække/-kolonne med en indbyrdes afstand mellem binderne på højst 300 mm.

Den øverste række bindere anbringes i næstøverste eller tredieøverste fuge dog max 200 mm fra øverste kant. Ved beregning af afstanden reduceres binderens kapacitet med 50%. Afstanden mellem binderne skal dog ligge i intervallet 150-300 mm.


Go back to the regular design...