Title: Produktionskontrol
Subtitle:
Author:

Produktionskontrol

Muremørtel skal være CE-mærket efter EN 998-2, og pudsmørtel skal være CE-mærket efter EN 998-1. Se mere her.

CE-mærkningen indebærer, at producenten skal gennemføre en produktionskontrol.

Produktstandarden forekriver, hvad produktionskontrollen som minimum skal omfatte. Det er herefter op til producenten at fastlægge detaljerne, alt efter produktionsforholdene. Normalt omfatter produktionskontrolsystemet:

3. parts kontrol af muremørtel - funktionsmørtel
For at CE-mærke en funktionsmørtel (muremørtel) er der krav om, at produktionskontrollen er underlagt certificering. Denne 3. parts kontrol skal foretages af et notificeret organ, dvs. et særlig godkendt certificeringsorgan. Dette skal bl.a. sikre, at overvågningen sker uvildigt og med den fornødne faglige ekspertise.

Formålet med certificeringen er at sikre, at produktionskontrolsystemet er effektivt og passende. Det vil sige, at produktionskontrolsystemet kan sikre, at produkterne lever op til standarden og til de deklarerede værdier. Ved den løbende kontrol påses det, at produktionskontrolsystemet vedligeholdes og overholdes samt at de løbende interne kontroller er dokumenterede etc.

Der er ikke krav om, at receptmørtler iht. EN 998-2 og pudsmørtler iht. EN 998-1 skal underkastes 3. parts kontrol.

Frivillige kontrolordninger
Producenter af receptmørtler og pudsmørtler kan vælge at underkaste sig en frivillig 3. parts kontrol. Se mere her.

Muremørtler uden 3. parts kontrol
Når produktionen ikke er underlagt 3. parts kontrol, hvadenten den er frivillig eller sker som et led i CE-mærkningen, har det konsekvens for kontrolomfanget på byggepladsen. Se mere om modtagekontrol på byggepladsen her.  


Go back to the regular design...