Title: Transport
Subtitle:
Author:

Transport

Transport af vådmørtel fra værk til byggeplads sker som regel på lastvogn med åbent tippelad, så mørtlen kan tippes af på pladsen.

Mørtlen er i reglen kun jordfugtig, bl.a. for at undgå separation under kørslen. Der må altså tilsættes det manglende vand på pladsen umiddelbart før brugen.

Transporten af mørtlen på selve byggepladsen fra blander eller silo sker i de fleste tilfælde med de specielle mørtelkærrer, der er egnet til kørsel på et stillads. Den lodrette transport foregår i kærren med hejs eller i spand med kran.

På nogle byggepladser kan en mørtelpumpe eventuelt komme på tale. Mørtelpumpen pumper gennem ledning eller slange fra blandeanlæg til brugsstedet i bygningen. Ved anvendelse af mørtelpumpe under pudsearbejde o.lign. kan man frigøre sig fra anvendelse af byggehejs.


Go back to the regular design...