Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Forside / Materialer / Mursten / Kalkspringere

Kalkspringere

Kalkspringere er betegnelsen for kalkkorn – større eller mindre i dimension – der naturligt forekommer i lermassen, der anvendes til produktion af mursten og tagsten.

Sten og kalkkorn i lermassen knuses ned til små enheder under produktionen af mursten og tagsten. Nedknusningen sker ved, at lermassen passer store, tætsiddende valse.

Kun hvis valsene sidder med forkert afstand, eller er blevet slidt, kan sten og kalkkorn af en vis størrelse forekomme i færdige mursten og tagsten.

Under produktionen af mursten og tagsten, hvorunder lermassen brændes ved ca. 1000 ºC, omdannes kalkkorn til ulæsket kalk.

 

Afskalninger
Under vandoptagelse – eksempelvis når mursten og tagsten udsættes for regnvand – sker der en volumenudvidelse af ulæsket kalk med risiko for afskalninger fra mursten og tagsten til følge, afhængig af hvor store kalkkornene er, og hvor tæt på murværkets eller tagets synsflade kornene forekommer.

Der findes ingen regler / standarder, der angiver i hvilket omfang ulæsket kalkkorn i mursten og tagsten må forekomme.

Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN AF 1893
Kontakt webmaster | Ansvar