Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Forside / Udførelse / Renovering / Skillevægge

Skillevægge

Eksisterende skillevægge
Tidligere blev murværk i indvendige skillevægge opført af en blanding af kasserede, fuldbrændte facadesten og halvbrændte bagmursten. Halvbrændte mursten kan ikke påregnes at være tilstrækkeligt frostfaste til at blive udsat for mere krævende eksponeringsklasser en MX1.

Undersøgelse
Det må på grund af ovennævnte frarådes ved renovering eller sanering af eksisterende bygningers murværk ukritisk at ændre skillevægges eksponeringsklasse fra MX1 til MX2 - MX5 uden forudgående undersøgelse.

Den omtalte undersøgelse for fastlæggelse af murstens brændingsgrad, og derved indirekte en fastlæggelse af frostfastheden for disse mursten er behæftet med stor usikkerhed.
Samtidig vil det normalt være vanskeligt at sikre sig en repræsentativ prøve af murstenene, da indervægge som nævnte ofte er opmuret af en blanding af forskellige typer sten.

Det må derfor generelt frarådes overhovedet at ændre på skillevægges miljøklasse til det værre.

Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for Danske Tegl
Kontakt webmaster | Ansvar