Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Forside / Udførelse / Renovering / Efterisolering

Efterisolering

Ydervægge med indvendig efterisolering
Den eneste ydervægsisolering, der kan komme på tale ved renovering af fredede bygninger, er ofte en indvendig tillægsisolering, bl.a. fordi Planstyrelsen kan stille krav om ikke at ændre på den oprindelige facades udseende.

Der er en række ulemper ved indvendig efterisolering:

  • Væsentlige kuldebroer ved åbninger, sokkel, dæk og skillevægge er vanskelige at fjerne
  • Indvendig efterisolering med dampspærre indebærer altid en risiko for utæt dampspærre, og dermed skimmelangreb
  • Det indvendige areal formindskes

En indvendig tillægsisolering af ældre murværk vil medføre, at murværket i ydervæggen (eller murværket i formuren) bliver placeret i et andet miljø end tidligere - og især om vinteren i et konstant koldere miljø.

Ved indvendig tillægsisolering bliver der derfor stillet større krav til murværkets frostfasthed (og herunder til murstenenes) end uden denne tillægsisolering.

En hulmursisolering med eksempelvis indblæst mineraluldsgranulat skal for de miljøkrav, der stilles til formuren, også regnes som en indvendig tillægsisolering.

Der findes ikke en sikker metode til at vurdere eksisterende murværks frostfasthed, men for teglmurstenenes vedkommende er der en vis sammenhæng mellem frostfasthed og brændingsgrad. Sammenhængen er dog ikke endelig defineret.

Brændingsgraden af mursten kan vurderes efter en sammenlignende metode, der er udviklet på Teknologisk Institut, Murværk.

Ydervægge med udvendig efterisolering
Udvendig tillægsisolering er den mest effektive efterisolering. Kuldebroer ved sokkel og dæk kan fjernes, og det indvendige nytteareal er intakt. Der findes flere forskellige metoder til at udføre en udvendig efterisolering, men det er væsentligt at tage hensyn til bygningens oprindelige karakter og arkitektur, da efterisoleringen uundgåeligt vil påvirke bygningens fremtræden.

Markedet for efterisolering er i rivende udvikling, og flere typer og materialer er kommet frem. Der er desværre set æstetisk mindre heldige eksempler på udvendig efterisolering.

Her skal kort beskrives to metoder, der bevarer/bibeholder facadernes karakter af "muret" byggeri:

  • opførelse af en ny skalmur som "skærm" for en udvendig tillægsisolering
  • udførelse af et nyt armeret pudslag på en påsat, udvendig tillægsisolering.

Den første metode er detaljeret beskrevet i SBI-156, men det skal nævnes, at der siden denne metode blev beskrevet, er fremkommet en anden trådbindertype til fastgørelse af skalmuren end en traditionel, indboret og faststøbt, bølgeformet trådbinder. Den omhandlede skalmur kan alternativt fastgøres til den eksisterende ydervæg med en indboret/indskruet trådbinder, der derefter indmures i skalmuren på traditionel måde.

Ved den anden metode efterisoleres der ved at montere tilllægsisoleringen ved klæbning eller med dybler på ydermuren, og afslutte med armeret specialpuds. Der findes en række systemer på markedet, med forskellige typer af isolering, fastgørelse og afsluttende pudssystem.

Metoden er især velegnet til murværk, som allerede fremstår pudset.

Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for Danske Tegl
Kontakt webmaster | Ansvar