Title: Trådbindere
Subtitle:
Author:

Trådbindere

For trådbindere skal det tilstræbes, at bindernes frie del bliver retliniede og vinkelret på murplanen. Det følger heraf, at bindere, der på forhånd placeres i bagvæg, skal anbringes nøjagtigt og under præcis hensyntagen til skiftegangen i formuren.

Det skal sikres, at der ikke via bindere kan ledes vand fra formur til bagvæg. Dvs. retlinede og parallelle bindere med fald fra bagmur til formur er acceptable. Bindere med drypbøjning tillades kun anvendt, når bæreevnen beregningsmæssigt dokumenteres. En drypbøjning giver væsentlig svækkelse af binderens bæreevne.

Ombukkede trådbindere i fx præfabrikerede bagvægselementer skal rettes ud under overholdelse af de tolerancer, som er forudsat ved beregning og konstruktionsudformningen. Forhåndsudbøjningen kan f.eks. sættes til diameteren.

Ved bukning af bindere skal bukkeradius være større end 1,5 gange bindernes diameter.

Varmforzinkede bindere må kun anvendes i passivt miljø, og må ikke bukkes eller rettes ud af hensyn til risiko for beskadigelse af forzinkningen.

Bindere, som forankres i for- og bagvæg ved indmuring med ombukket stykke, skal udføres således, at indmuringslængden og dæklaget for det ombukkede stykke, dvs. afstanden til fugens overflade, er mindst som vist. Bukkeradius skal ligge i intervallet 1,5-3,0 gange bindernes diameter.

Indmuringslængde a ≥ 40 mm

Dæklag mod facaden b ≥ 40 mm, af hensyn til tryk i binderen

Ombukket længde c ≥ 50 mm


Go back to the regular design...