Title: Blandetid
Subtitle:
Author:

Blandetid

Længere blandetid giver en svagere mørtel

Det er almindeligt kendt, at blandetiden har indflydelse på en kalkcementmørtels egenskaber.

Hidtil har man dog ikke haft tal for blandetidens indflydelse på mørtelstyrkerne.

Dette er nu blevet undersøgt, og man har netop fundet at mørtelstyrkerne afhænger meget af blandetiden.

Til undersøgelsen blev der blandet to mørtler, begge KC 50/50/750, den ene med Standardcement, den anden med Rapidcement.

På forskellige tidspunkter blev der udtaget mørtel til undersøgelser af vådmørtelegenskaber og til støbning af små mørtelstænger.

Det viste sig, at jo længere tid man blandede, jo mindre vand satte mørtlen op, og jo længere tid gik der, før mørtlen blev suget død.

Mørtelstyrkerne blev bestemt på de små stænger efter hærdning. På kurverne ses mørtelstyrkerne. Man ser, at begge sammensætningers styrker falder kraftigt, når blandetiden øges. Efter 1 times blanding kan man få en mørtel, hvis styrker kun bliver ca. halvdelen af styrkerne for en mørtel blandet i 5 minutter. Og det gælder for både bøjningstrækstyrke og trykstyrke.

Derfor: overhold blandetiden!


Go back to the regular design...