Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Index / Udførelse / Opmuring / Kontrolklasse

Kontrolklasse

I forbindelse med fastlæggelse af partialkoefficienter skelnes der mellem lempet, normal og skærpet kontrol. Skalmure, formure i kombinationsvægge og lokale forstærkninger tillades dog udført i kontrolklasse forskellig fra det øvrige murværk i bygningen.

Der må iht. det nationale anneks til Eurocode 6, EN 1996-1-1 DK NA:2008, ikke udføres konstruktioner med følgende kombinationer af sikkerhedsklasse og kontrolklasse:

  • lav sikkerhedsklasse og skærpet kontrolklasse er ikke mulig
  • høj sikkerhedsklasse og lempet kontrolklasse er ikke mulig

Kontrolklasserne og kravene til udførelse er beskrevet i DS/INF 167:2008.

Kontrolklassen bør vælges efter bygværkets karakter under hensyn til de praktiske udførelsesmuligheder. Konstruktioner i høj sikkerhedsklasse bør udføres under skærpet kontrol, såfremt konstruktionssvigt af et enkelt delelement medfører et større kollaps af byggeriet.

I statisk bestemte konstruktioner vil et enkelt svigt af et bygningselement ofte medføre et totalt eller partielt kollaps af byggeriet.

Byggerier i høj sikkerhedsklasse med f.eks. enkeltspændte dækelementer, enkeltspændte bjælkeelementer eller større åbninger i nederste etage, bør udføres under skærpet kontrol.

Byggerier i høj sikkerhedsklasse med f.eks. dobbeltspændte dækelementer eller in-situ støbt bjælkedæk system kan udføres under normal kontrol.

Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN AF 1893
Kontakt webmaster | Ansvar