Indtast et søgeord
Tilbage til forsiden
Sitemap: Sitemap
Printervenlig side Printervenlig side
Forside / Normer & regler / CE-mærkning / Andre former for mærkning

Andre former for mærkning

Der kan anvendes andre former for mærkning sammen med CE-mærket.

Sådanne mærker skal dels overholde nogle praktiske krav, dels nogle tekniske krav.

De praktiske krav er, at supplerende mærker ikke må forvirre eller "stjæle opmærksomheden" fra CE-mærket. Dvs. de skal være klart adskilt fra CE-mærket (på separat etiket eller tydeligt adskilt fra CE-oplysningerne), de må ikke være større end eller tydeligere end CE-mærket, men de skal dog anbringes synligt sammen med CE-mærket. Det sidste for at undgå, at et supplerende mærke, hvis det f.eks. anbringes modsat CE-mærket på en kasse, kommer til at stå alene.

En mærkningsordning kan f.eks. dokumentere et skærpet niveau for overensstemmelse, i forhold til det, der kræves i standarden. For eksempel kræves for tegloverliggere "system 3", altså typeprøvning gennem et notificeret organ. Der kræves ingen ekstern overvågning af den løbende produktion. En alternativ mærkningsordning kunne f.eks. baseres på en løbende ekstern overvågning af producentens produktionsstyring, efter produktstandardens bestemmelser.

På tilsvarende måde kan receptmørtler være underlagt frivillig kontrol.

Hvad står der på CE-mærket?

Byggesten af tegl (EN 771-1) kan specificeres ud fra:

  • Kategori I eller II (fastlægger systemniveau, skal altid deklareres)
  • Type HD eller LD (densitetsområde, obligatorisk)
  • Dimensioner og tolerancer
  • Udformning (herunder celler, recesser etc.)
  • Bruttodensitet
  • Trykstyrke
  • Frost/tø modstandsdygtighed (pt. er der ingen harmoniseret prøvningsmetode knyttet til denne egenskab, svarende til miljøklasser)
  • Vandoptagelse
  • Indhold af vandopløselige salt (angives ved klasser)
  • Brandmodstandsevne (angives i klasser, obligatorisk)
  • Vedhæftningsevne (kan deklareres ved prøvning eller tabelværdier, angives i relation til specificeret mørtel)

Mørtel (998-2) muremørtel

FunktionsmørtelReceptmørtel
  • Trykstyrke
  • Sammensætning (recept)
  • Bøjningstrækstyrke
  • reference til styrkeværdier
  • Chloridindhold
  • Chloridindhold
  • Brandmodstandsevne
  • Brandmodstandsevne
  • Vandoptagelse
  • Vandoptagelse
  • Vanddamp gennemtrængelighed
  • Vanddamp gennemtrængelighed
  • Varmeledningsevne
  • Varmeledningsevne
  • Holdbarhed (over for frost-tø)
  • Holdbarhed (over for frost-tø)


Princippet, som skal sikre ensartethed i CE-mærkningen er, at egenskaberne i de ovenstående oversigter altid skal nævnes ved CE-mærkningen. Hvis producenten ikke ønsker at oplyse en værdi, f.eks. for bruttodensitet, angives "Bruttodensitet: NPD" hvor NPD står for "No Performance Determined" eller "Ingen fastlagt ydeevne".

Udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk for KALK- OG TEGLVÆRKSFORENINGEN AF 1893
Kontakt webmaster | Ansvar